Et af de største tilløpsstykker i forbindelse med kosten var da jeg i 2010 bestemte mig for at prøve raw food. Jeg tog på et tre ugers ophold i USA. Det endte med at blive en af de største skuffelser da jeg måtte indse at 100% raw food ikke fungerede særlig godt for mig. Jeg havde set på det at være veganer som det ultimative, og særlig raw food vegan. Jeg gik så gradvis tilbage til at indtage en del animalske proteiner og det hjalp. Siden hen har jeg gradvis skruet ned for de animalske proteiner igen, og er atter på den veganske kost, men nu ikke raw food. Nu er det ikke fordi jeg tror det gør den store forskel for min MS. Det er faktisk mest fordi jeg mener det gør en stor forskel for de dyr som jeg nu ikke spiser. Aller bedst ville det være hvis alle her hjemme ville gå med på den samme linie, men det kan ikke lade sig gøre, så indtil videre er det bare mig. En jeg kender spurgte mig om jeg nu er 100% vegansk, men nej det er jeg ikke. At være veganer er jo også at afstå fra at bruge animalske produkter i andre sammenhænge som for eksempel beklædning, tasker dundyner og produkter der er testet på dyr, dvs kosmetik, husholdningsprodukter og legemidler. Foreløbigt begrænser jeg mig til kosten, samt at jeg tænker mig rigtig meget om inden jeg køber en ny lædertaske eller en skindjakke - det har jeg vidst ikke gjort i flere år nu....
Så min interesse for kost, der ser ud til at være et livslangt projekt og som startede i 70-erne da jeg som teenager købte min første broccoli og serverede den for en forundret familie (husk det var på landet i Norge i 70erne og de broccoli var en eksotisk grøntsag, i min familie i hvert fald.) Fortsatte i begyndelsen af 80erne da jeg ingen penge havde og fandt ud at man kunde da snildt leve på ris, brød, æbler, kartofler, gulerødder, løg og dåsetomat og lidt kød indimellem..
Rundt 2000 hvor jeg indtog mange kosttilskud, senere i samme årti hvor jeg holdt op med at tage kosttilskud, og blev testet for fødevareintolerancer, som jeg i hvert fald i nogen grad tog hensyn til senere hen.
Men sådan som det er nu har jeg det meget fint med at være på den veganske kost, mon ikke det er der jeg hører hjemme. Sådan føles det. Når man først har sagt A hvad dyrevelfærd angår er det heller ikke nogen vej tilbage -ligesom om det pludselig var lige meget alligevel! Og sådan som jeg er skruet sammen passer det godt til mig at være drevet af idealisme, det er faktisk en af mine stærkeste drivere.
Veganerkosten giver imidlertid også nogle problemer som det genstår at løse; Jeg har kronisk forstoppelse, også kaldet irritabel tyktarm og det bliver værre af blandt andet rugbrød og bønner som jeg spiser en hel del af. Så det skal lige arbejdes lidt med det, og forhåbentlig får jeg bugt med det over tid..... det håber jeg i hvert fald, og hvis ikke det kan lade sig gøre på den veganske kost haver jeg en plan B....
