Mere om kosttilskud/vitaminer

Jeg var hos frisøren i dag og jeg klager lidt over at mit hår er blevet meget tyndere, hvilket han er enig i. Han anbefalede mig at tage et B-vitaminpreparat der kaldes Folligro og er udviklet for at bruges ved hårproblemer. 1 tablet indeholder: Bukkehornsfrøekstrakt, Calcium Pantothenate 10 mg.Nicotinamide 10 mg.Vitamin B6 2.0 mg.Vitamin B2 1.575 mg.Folinsyre 95 mcg, altså et B-vitaminpreparat med et naturmiddel, som jeg nu har bestilt, det er i modsetning til almindelige B-vitaminpreparater ret dyrt, hvorhvidt det har en bedre effekt på håret kan sikkert bestrides, men nu prøver jeg det.
Jeg har også fundet ud at min kost indeholder for lidt zink så i samme omgang bestiller jeg også det. Har fundet et kombinationspreparat fra Solgar der indeholder calcium, magnesium og zink i et fornuftigt forhold så nu køber jeg det. Nu er jeg ved at komme op på en anselig mengde vitaminer og mineraler, men nu tror jeg også det stopper her.

Min liste ser sådan ud:
Sterke D-vitamin tabletter 1-2 per dag
B-kompleks med bukkehornsfrø: 1 per dag
Calcium/magnesium/zinc: 2 per dag
B12: 1/4 tablett per dag
Selen- E, en ca andenhver dag
Fiskeolje (Eskimo-3) 5 per dag

Jeg har lige været inde på scleroseforeningens hjemmeside og kan se at det jeg selv har fundet ud af gennem at analysere min kostsammensætning og læse litteratur på området er meget tet på det deres kostkonsulent Gunda Jensen har kommet frem til i sin anbefalning: http://www.scleroseforeningen.dk/Forskning%20og%20behandling/V%C3%A6rd%20at%20vide%20om%20sclerose/Kost%20og%20sclerose.aspx

Mere om træning

Hvordan og hvor meget skal man træne hvis man har MS? Hvor meget træning kan man tåle? Er det godt at træne overhovedet i forhold til sygdommen? Der er mange spørgsmål omkring MS og træning og der er svært at finde klare svar. Selv har jeg fluktueret mellem ytterpunkterne at træne hver dag og overhovedet ikke træne. Nu her til foråret er min plan at begynde at træne igen efter en lang periode hvor jeg ikke har bedrevet nogen fysisk aktivitet som kan kalles træning i den forstand at man udfordrer enten styrke eller kondition på et nivå der fører til øgt styrke, bedret kondition og/eller bedret neuromuskulær funktion. Dog har jeg lavet andre ting der også er med til at holde disse ting ved lige: jeg har dyrket yoga og arbejdet med vejrtrækningsøvelser, hvilket i følge min bedste overbevisning er med til at bedre tilstanden i vevene gennem forøget blodgennemstrømning og oksygentilførsel, og dermed bidrage til en optimal sundhedstilstand i alt vev inkluderet nerver og muskulatur.
Men nu har jeg tænkt at igen forsøge mig med regelret styrketræning for at se om jeg kan påvirke funktionen i mine ben i positiv retning. Jeg har været i kontakt med institut for idræt ved århus universitet og har fået nogle anbefalinger og litteraturhenvisninger derfra. Ligsom med kosten er det det samme med træning, man VED meget lidt om hvad der er godt ved MS. Man TROR måske at træning kan bedre funktionen men man ved ikke rigtig noget. Den anbefaling jeg har fået fra Århus er i hvert fald at træne benene godt og grundigt, 5-6 øvelser og tre set af hver, 2-3 gange om ugen, -det vil jeg gå i gang med når jeg har fået en tid hos fysioterapevten og fundet ud af hvor jeg vil træne .

Mer end 2000 børn dør hver dag

i Afrika på grund af sult. Der er en kontrast mellem at være optaget af sit eget velbefindende på mikronivå og hvad der sker i den store verden:
Jeg tager detaljerne i min eget indtag af mad meget alvorlig i håb om at kunde opnå noget bedring fra den grusomme sygdom MS. Og jeg synes da også det er rigtigt at gøre alt der står i min magt for at påvirke mit helbred i en bedre retning. Det vil jeg fortsætte med uden at føle mig altfor selvoptaget.
Men at kun fokusere på sig selv uden at tage et større ansvar virker forkert. Og vi ved godt det med børnene i Afrika, vi har læst og hørt om det i fjernsynet i 40 år uden at gøre noget særligt ved det, så vi behøver ikke nogen TV aktion for at minde os på det. Men hvad skal der til for at ryste os ud af vores selvoptagethed og ta et ansvar for den verden vi lever i, et personligt ansvar? Jeg gav 150 kroner i går, men måske burde jeg ha givet 150,000?
Nytter det noget at give? Vi ved jo at det meste af pengene går tabt undervejs, til fede lønninger, rejser, korruption, håbløse projecter. Hvordan kan man give på en måde så man ved at det nytter noget? For eksempel ved at man får at vide helt konkret hvad pengene bruges til. Jeg har for eksempel et plan-barn og jeg har rimelig tillid til at de penge jeg giver kommer barnet og hans familie til gode på en meget direkte måde. Ligeledes kan man som noget nyt gennem mange organisationer give en mere håndfast støtte, ligsom nogle gede - det er dog ofte ikke sikkert at de penge man giver ikke går ind i det store budget som den pågældende organisation har og dermed bliver "væk", selv om de selvfølgelig på en eller anden måde kommer hjælpearbejdet til gode. Hvis man vil gi noget konkret kan man for eksempel gennem Adra købe et hus til en flygtningefamilie i det krigshærgede Congo: http://www.adra.dk/Default.aspx?ID=2463
og få et billede af huset og familien der har fået det, endog en plaket med sit navn på udenpå huset! Det er i hvert fald et konkret project.
Nå, men jeg håber at i der læser min blog og har store udfordringer i jeres eget liv også alligevel har overskud til at skænke Afrika mere end en tanke.

For tyk eller for tynd?

Har MSere en tendens til at have enten nogle kilo for meget eller for lidt?Det mistænker jeg ud fra observation af adskillige kvindelige MSere. Synes der er ekstra mange der enten er meget tynde eller har nogle kilo for meget. Det virker også logisk at det er sådan. Nogle har selvfølgelig problemer med at synke og spise og måske har nogle en dårlig appetitt. Den lave fysiske aktivitet der er en følge af sygdommen gør selvfølgelig at man på den anden side nemt kan komme til at tage på. Det har jeg selv fået mærke efter at MSen begynte at bide lidt mer. Nu kemper jeg for at få vægten ned igen og det er rigtig svært, eftersom jeg ikke kan træne dem væk på løbebåndet, ej heller kan jeg særlig godt tåle at få for lidt mad, bliver nemt utilpas hvis jeg ikke får rigeligt at spise, så det butter lidt imod. Men jeg ved at min bevægelighed og min energi plejer at være merkbart bedre når jeg har lidt mindre sul på kroppen, så jeg kæmper videre. 1200 kcal om dagen er et absolut minimum hvis jeg ikke skal føle mig rigtig utilpas og 1500 er maks hvis jeg vil tabe mig, så jeg vil forsøge at holde mig i den sone igen, ligsom i efteråret hvor jeg tabte tre kilo på den måde på lidt over to måneder. Målet er at tabe fem kilo af min nuværende vægt. Det skulde jeg kunde klare på fire måneder forutsat at viljestyrken holder til det...

Pau D'arco te

Har lige fået en ration pau d'arco te af en venninde-. Ann Boroch anbefaler pau d'arco i sin bog Healing Multiple Sclerosis som mildt middel mod candida, og jeg vil drikke lidt af den hver dag fremover. Kan godt lige roibush te og pau d'arco som kommer fra indiansk folkemedisin, og er et slags universalmiddel der smager ligsom roibush. Ann Boroch anbefaler det fordi hun mener at de flæste sclerosepatienter lider af candida og pao d'arco skal have svampedræbende egenskaber. Den teori er jo noget kontroversiell for at sige det mildt, men jeg vil nu i alle fald drikke min pau d'arco et stykke tid.

Økologisk laks og vild laks

Har været noget ambivalent til at spise laks, som iøvrigt er min favoritfisk rent smagsmessig, da man hører så meget dårlig om den ernæringsmessige kvalitet af opdrætslaks, både med hensyn på indholdet af antibiotikarester (selv om der er grænseverdier for dette der ikke må overskrides) og at fedtsyresammensetningen er langt mindre gunstig, bla hevdes opdretlaksen at indeholde langt mindre omega-3, og onde tunger hevder dette er slet ikke sund spise på grund af antibiotika, kunstigt foder og forurening i opdrættene. Men lige i øieblikket er det tilgang på både vild laks(Stillehavet) og økologisk opdretslaks på det danske marked, både i min yndlingsbutik Irma og hos Aarstiderne kan man i øieblikket få både økolaks fra Norge og Stillehavslaks -så jeg hamstrer og putter i fryseren.

Motionsplaner

Siden min MS deroute startede i februar har jeg næsten ikke motioneret, og i tilfælde kun på "gammelkonehold": bassengtræning i Skodsborg, pilates skånehold og let yoga. Nu synes jeg mine symptomer er blevet så stabile at jeg har tillid til at jeg kan træne lidt hårdere uden at det fører til symptominstabilitet. Efter et halvt år på Tysabri er det som om det begynder at hjælpe -lidt. Så det er mit project her de nærmeste uger at se om jeg kan øge min energi og mit funktionsnivå, særlig i benene ved træning. Syklede en tur i lørdags, 8 km i roligt tempo. Synes det var et godt tegn at det gik bedre efterhånden som turen skred frem, og har talt med min reformerinstruktør/fys om at genoptage træningen på reformeren. Reformer er et spesielt styrketræningsredskab som de har i nogle motionscentere, med fjæderbelastning, man træner vanligvis ikke med så tung belastning som når man træner med vægte.

Har også kontaktet Århus Universitet da jeg ser at de forsker på sclerose og styrketræning i håb om at få noget konkret at vide om hvad der er den bedste form for træning for at bedre gangfunktionen.

Måske kan jeg også komme ned i kajak klubben igen til sommer, sidst år gik det ikke så godt med det, jeg var ellers så stolt af at have klaret alle prøverne året inden og fået tilladelse til at ro alene i kajakken.

Så jeg ser frem til et mere fysisk aktivt forår!