Så hvad jeg selv har erfaret så langt er at kosten bidrager til den subjektive fornemmelse af at være i balanse/ubalanse, hvilket jeg forestiller mig også bidrager til den fysiologiske balanse på et niva som vi som sådan ikke kan registrere. Men dette er ikke et absolut og jeg er på gyngende grund her, jeg har hort om for eksempel flere makrobiotikere der indlædningsvis og måske i flere år har FORNEMMET at denne livsstil bragte dem i meget fin balanse, men så senere har kroppen nærmest brudt sammen. Hvordan kan det være? Den subjektive fornemmelse er åbenbart ikke så fin at man kan mærke alle ubalanser i kroppen der langsomt kommer snigende. Roy Walford med sit CRON-project (se 29. og 30. sept) mente at hans system ikke hadde denne svaghet, måske fordi det ikke er et system der går ud på at udelukke visse typer fødevarer fulstændig?
Vil dog understrege at der er flere andre faktorer der er viktige for den balanse jeg taler om. Tror ikke man kan komme i balanse hvis ens relationer til andre mennesker er i uorden, eller i det hele taget hvis ens forestillinger om verden og sig selv er for forkvaklede.
Eller hvis MAN HAR HOLDT OP AT TRÆKKE VEJRET ordentlig.
En god ting for os der er "syge": jeg tror man kan godt være SYG og samtidig et hamonisk og på alle måder afbalanseret menneske, er endog i tvivl om at den teori der går ud på at mennesker med sygdomme har særlige ubalanser har noget for sig, vil dog sige at det er vigtigere at holde balansen i den situation. En alt for stor ubalanse kan være katastrofal for et svagt helbred.
Har fået bogen om MS og diæt som jeg omtalte for nogle dage siden, er i gang med at læse den og snart kommer en omtale her på bloggen.
Får besøg af en venninde fra Norge i dag og så bliver der ikke blogget før næste uge, vi får alt for travlt med at shoppe, hygge og ..spise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar