Blog om ernæring, nem mad, MS-kost, ayurvedisk mad, kvalitetsmad, kalorierestriktion, makrobiotisk mad, økologi, vegetarisme, detox, dyrevelfærd, raw food, madglæde, slanking, træning, vejrtrækning, meditation, yoga, spiritualitet, eksistentielle spørgsmål m.m.
mandag den 7. maj 2012
Kartofler 1,2,3!
Så er det kartoffeltid! De nye danske koster fremdeles 70 kr for et kilo i mit supermarked, så jeg har købt nogle mallorcakartofler til 10 kr kiloet i stedet for.
Kartofler har efter min mening fået en ufortjent degradering i mange kredse, særlig blandt dem der dyrker et højt proteinindtag og frygter kulhydrater, typisk som en del af en vægttabsplan.
Kartofler er i sig selv ikke særlig kalorierrige sammenlignet med korn/mel, og indeholder mange næringsstoffer, blandt andet en hel del C-vitamin og B-vitaminer.
Jeg elsker kartofler og spiser dem tit, både kogte og ovnsstegte ligesom her på billedet, en sjælden gang bagt, og tit i supper, for eksempel den klassiske og nemme kartoffel-porresuppe.
Kartofler er også gode i salat, enten den klassiske med cremefraiche og majonaise eller en mere moderne middelhavsvariant med olivenolie og krydderurter.
Den mest almindelige tilberedningsform for kartofler her i huset er ovnsbagte små halve kartofler med olivenolie og salt. 30-40 minutter ved 200-220 grader og så er de færdige. Smager vidunderlig, og de fleste kan lide dem, også børn der ellers ikke er vilde med kartofler.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Enig - kartofler er bare super skønne. Nemme, billige, sunde og velsmagende. De kan laves i så mange varianter at man ikke bliver træt af dem :)
livetstrae.blogspot.com
Send en kommentar