Viser opslag med etiketten spiritualitet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spiritualitet. Vis alle opslag

tirsdag den 7. februar 2012

Du er hvad du tænker, eller.... pas på med det.

Jeg har altid været klar over at vores virkelighedsopfattelse er helt eller delvis en illusion. Så gerne som man vil se igennem illusionerne ind til en sand virkelighed ser det ikke ud til at kunne lade sig gøre at transcendere den oplevede eller erkendte virkelighed og komme til sand indsigt i hvordan verden er konstrueret. Man mærker hele tiden sin bevidstheds grænse og irriterer sig over den, forsøger at flytte den. Jeg gik i flere år til en uddannelse indenfor åndedrætsterapi, et værktøj der kan bruges netop til at opløse nogle af de illusioner som vores hidtidige erfaringer har skabt, og som er blevet en del af det filter vi ser virkeligheden igennem og som kan blokere for en friere og mere åben tilgang til oplevelser og erkendelse. Jeg havde nogle gange svært ved at identificere mig med et miljø, der for mig fremstod som lidt for ivrig med at erstatte den gamle illusion med en ny, den spirituelt orienterede verdensanskuelse. Jeg skal så også straks sige at de værktøjer som jeg fik med fra mit forløb med åndedrætsterapi, og de processer jeg gik igennem har været en uvurderlig støtte og hjælp for mig i min egen udvikling. Men samtidig er spiritualiteten, som åndedrætsterapien også har stærk anknytning til,  en fælde hvad illusioner angår.
Måske er vores virkelighedsopfattelse altid illusorisk, måske er det alt hvad vores hjerne er i stand til, at konstruere modeller af virkeligheden der ser ud til at passe med hvad vi ser.

Forleden hørte jeg en tragisk historie om en mand, der troede stærkt på kraften i den åndelige verden og at den nok skulle beskytte ham når han valgte at udskrive sig fra hospitalet mod lægernes råd - manden havde brug for at være under observation efter en risikofyldt operation, og døde af komplikationer som sandsynligvis kunne være taget hånd om, havde han lyttet til lægernes fornuft. Den lægelige fornuft kan for mange spirituelt orienterede mennesker fremtræde som en suspekt materialistisk tilgang, tæt knyttet til økonomiske incitamenter og værdier der skal og bør udfordres. Denne tro kan blive så stærk at man vælger at frasige sig behandling der i yderste konsekvens kan være livreddende. Billedet kompliceres selvfølgelig af at det er ikke al behandling hos lægen der er hensigtsmæssig, og det er et faktum at lægerne arbejder sammen med en profitorienteret legemiddelindustri, der påvirker i retning af overdreven og nogle gange forkert brug af legemidler og for et spirituelt orienteret menneske kan sundhedsvæsenet komme til at fremstå som fandens allierede. 

Er det så noget der er absolut rigtig eller forkert eller er det hele en relativistisk konstruktion?
I tilfældet med manden der ikke ville lytte til lægens råd, kan man jo se at det ville have været bedre og fornuftig af ham at følge de lægelige anvisninger, men man kan helt sikkert også finde eksempler på det modsatte hvis det er hvad man vil bevise. Så visse valg er mere hensigtsmæssige i en given situation end andre, det er klart, og i de fleste tilfælde ved vi hvad vi skal gøre, hvad der er den rigtige handling, det rigtige at sige, ud fra nogle værdier og viden vi har tilegnet os. Det svære er der hvor vi møder vores begrænsning, eller der hvor vores tænkning er så påvirket af stereotyper i kulturen og bundet af vores individuelle erfaring, at vi ikke kan se at det vi nu står overfor kræver nye tænkemåder, nye løsninger, nye handlinger.

Selv blev jeg under mine ganske indledende filosofi studier ved teologisk fakultet fascineret at den tyske fænomenolog Martin Heidegger, der postulerer åbenhed overfor verden og de mange fortolkningsmuligheder af virkeligheden der til enhver tid foreligger som en frugtbar vej - at sige nej til vores behov for at mærke tryghed i tilværelsen ved at låse os fast på en bestemt fortolkning af verden. Prisen for denne tryghed er lukketheden der fører til den afstumpede virkelighedsopfattelse.
Inspireret af Heideggers tanke om de mange mulige fortolkninger kan vi finde anskuelsesforme som måske kan hjælpe os til at se det der ikke umiddelbart er tilgængelig for øjet når vi kun fokuserer på det vi kender i forvejen, og i heldigt fald få øje på lige de faktorer der er vigtige, når vi prøver at tage det rette valg, foretage den rigtige vurdering af en situation.

tirsdag den 17. januar 2012

Det handler ikke om dig -2

2. lektion:
Thru awakening is not about you, it is about the trees, it is about the sky, it is about the mountains and the oceans, it is about witnessing and beholding what is here, and being immersed in oneness with what is here (citat).

mandag den 16. januar 2012

Livet handler ikke om dig selv...

År 2012, kodeord, connection:
5 af 14 betydninger fra ordbogen:
1. the act or state of connecting; union
2. something that connects, joins, or relates; link or bond
3. a relationship or association
4. logical sequence in thought or expression; coherence
5. the relation of a word or phrase to its context in this connection the word has no political significance

1. lektion, modtaget mandag morgen: Livet handler ikke om dig, det handler heller ikke om de andre.

lørdag den 9. april 2011

Aktiv igen

Nu har jeg ikke blogget i halvandet år, men lige pludselig fik jeg lyst til at blogge igen - bl.a fordi jeg har været på slap line i lang tid hvad min kost angår -det ses bl.a på vægten - nu er det forår og jeg har fået lyst til at have et mere aktivt forhold til min kost igen. Det startede for to uger siden da jeg var til et kursus i prananadi -en gammel tibetansk healing teknik som du kan læse mere om her:
http://www.prananadi.dk/. Efter kurset skulle man de næste tre uger spise vegetarmad, ikke drikke kaffe, alkohol etc. hvilket jo automatisk bragte opmærksomheden hen på min kost.
Jeg har spist en hel masse brødmad - men som i måske også har erfaret giver den slags kost oppustet mave, vægtøgning og man bliver sådan lidt slap;)
Så nu var jeg nødt til at finde et alternativ til alt det brød og indenfor det vegetariske foreløbig -mit næste blogindlæg vil så handle om hvad jeg har gjort og hvordan det er går med det...