onsdag den 18. januar 2012

Bacalao opskrift -endelig!

Min blog om bacalao fra 2008 er fremdeles en af de mest læste, så nu er det vidst på tide jeg bringer en standard bacalao opskrift. Klipfisk kan være svært at få fat på i Danmark, så du er lidt afhængig af norske venner, som kan købe det til dig der oppe og tage det med. Til gengæld er er klipfisken meget holdbar -den er jo saltet og tørret med henblik netop på holdbarhed. Det kan godt betale sig at købe klipfisk af god kvalitet.
1 kg klipfisk er nok til en portion til 6-8 mennesker.
Husk også at få fat på noget norsk flatbrød, et slags tyndt knækkebrød, det er fast tilbehør, og ellers øl og evt. snaps. En anden ingrediens, pimiento, er hele peberfrugter på dåse, i olie - jeg har heller ikke set det i Danmark, men skal ikke kunne sige om det findes.
Klipfisken lægges i blød 24-48 timer inden brug, i koldt vand -skift af og til.

Men her opskriften:
1 kg klipfisk
store Kartofler, 1 kg
1/2 kg løg
olivenolie ca 300 ml
evt smør
tomatpure
hakkede tomater på dåse, 2 dåser a 400g
pimiento, 1 dåse ca 400g
spansk peber
hvidløg

Tomater, pure, hvidløg, pimiento i tyne skiver, olie og peber blandes.
Den udblødte fisk skæres i små stykker, kartofler og løg skrældes og skæres i tynde skiver. læg det hele lagvis i en slip let gryde og hæld saucen over. Tg evt lidt smeltet smør i bunden af gryden. Kog LANGSOMT op, det er vigtig ikke at bruge stærk varme da det ikke må blive brændt i bunden. Lad retten simre ved svag varme i minimum en time, til kartoflerne er godt møre, uden omrøring, rist gryden en gang i blandt, for at være sikker på at ikke noget sætter sig i bunden, brug evt en træske til at løsne.

tirsdag den 17. januar 2012

Det handler ikke om dig -2

2. lektion:
Thru awakening is not about you, it is about the trees, it is about the sky, it is about the mountains and the oceans, it is about witnessing and beholding what is here, and being immersed in oneness with what is here (citat).

mandag den 16. januar 2012

Livet handler ikke om dig selv...

År 2012, kodeord, connection:
5 af 14 betydninger fra ordbogen:
1. the act or state of connecting; union
2. something that connects, joins, or relates; link or bond
3. a relationship or association
4. logical sequence in thought or expression; coherence
5. the relation of a word or phrase to its context in this connection the word has no political significance

1. lektion, modtaget mandag morgen: Livet handler ikke om dig, det handler heller ikke om de andre.

søndag den 15. januar 2012

Mange veje til Rom? Mere om motion og træning.

Jeg skrev for nylig om mine efterhånden vel etablerede motionsvaner, med 1/2 times motion dagligt, mindst. Der kom så en kommentar til indlægget med henvisning til sundhedsstyrelsens opgradering af anbefalingerne for nylig, til at nå høj intensitet i træningen, af en vis varighed mindst to gange om ugen, og dagligt høj intensitet i kort tid. Det fik mig til at tænke lidt over tingene, hvad er der egentlig der er godt når det gælder træning? Min bror som har begrænset tid til træning bruger højintensiv konditionstræning en halv time tre gange om ugen som sin træning, og det giver rigtig gode resultater.

Under dagens tur i fitnesscenteret faldt jeg over BT som havde Chris McDonald på forsiden - daglige gåture gir tilstrækkelig motion siger han - hmm - jeg læser videre: Gåturen bør ideelt vare i 90 minutter, det giver god gang i fedtforbrændingen og også en god form, start med 15-30 minutter og øg gradvist.

Spørgsmålet er så om man kan komme i god form uden at træne intensivt? OG hvad er det at være i god form? Lad os sige at det er at være slank, have en god lungekapacitet, og at have energi. Det sidste er måske en svært målbar størrelse og afhængig af mange faktorer... En person der er i god fysisk form der får en depression eller går ned med stress vil for eksempel opleve at miste næsten al sin energi, selv om kroppen kan være nokså veltrænet. Mens modsat kan man møde fysisk handicappede mennesker med begrænsede muligheder for træning med meget energi. Så energi er et lidt mere mystisk begreb end de mere objektive sundhedsparametere.

Mine yogalærere, nuværende og forhenværende, vil jeg sige er mennesker i meget god form, men de træner hverken konditions- eller styrketræning. De træner selvfølgelig yoga dagligt, typisk i to-tre timer, men i yoga får man ikke pulsen op, tvært imod man får hellere pulsen ned ved hjælp af dybe vejrtækninger. De er faktisk nogle af de sundeste mennesker jeg ved om.
Hvordan kan det være at de er i så god form?

Åbenbart er der flere veje der fører til den gode form. Måske er der noget med tiden man bruger i aktivitet, at lav intensiv aktivitet som yoga og gåture er godt hvis man bruger meget tid på det, medens mere højintensiv træning giver gode resultater ved meget mindre træningsmængder. Men er resultatet det samme? Og hvad er egentlig bedst for kroppen? Måske er svaret individuelt?

lørdag den 14. januar 2012

Detox juice












Tina og jeg har påtaget os at lave juice under den kommende detox weekend. Det har ført mig ud i eksperimenter med detoxjuicen som nu ser sådan her ud - opskriften giver et rigtig stort glas:

1/2 agurk
1/2 æble
2 stilker bladselleri
1/2 citron
et lille stykke ingefær
evt grønkål/spinat/persille

Jeg er lidt doven mhp juicing for tiden så jeg bruger min Phillips centrifugejuicer. Kempoen -som kværner grønsagerne mere skånsomt står p.t. i kælderen.

Til sidst tilsætter jeg 1 msk spirulina.
Det smager ikke dårligt!

Og husk: detox juice er ikke i TILLÆG til mad, det er i STEDET for mad

fredag den 13. januar 2012

Frugt -skidt eller godt?

Under mit ophold på Hippocrates health institute i Florida for snart to år siden, måtte jeg, i lighed med de fleste der ikke var unge og raske, ikke spise frugt. Og hvorfor ikke? Det er selvfølgelig fordi frugt indeholder sukker, eller snarere, frugt får blodsukkeret til at stige, og dermed frigøres der insulin for at neutralisere blodsukkeret - kroppen kan som bekendt ikke tåle at sukker niveauet stiger eller falder for meget og nedregulerer sukkeret ved hjælp af hormonet insulin. Og hvad så, hvorfor er det et problem at der frigøres insulin? Hvis dette sker jævnligt indebærer det at kroppen lagrer sukker som fedt, og cellerne med øget fedtindhold begynder at udskille inflammations fremmende stoffer der kan give mange problemer, og efterhånden insulin resistens, det vil sige at insulinet ikke længere kan ivaretage sin opgave.
Højt sukkerindtag fører også til øget glykosylering af en række proteiner i kroppen -dette er blandt andet relateret til at aldringsprocessen i cellerne akselereres, muligvis ved at proteinernes funktion forstyrres.
Små mængder frugt skulle imidlertid ikke være noget problem, måske tvært imod.

torsdag den 12. januar 2012

Gratis mad

Kære Sofie, og alle andre i fattigDanmark
- der er faktisk mulig at leve næsten uden penge, også i Danmark -ikke ligefrem en ønskesituation, men det kan lade sig gøre.
En af mulighederne er at blive friganer, eller freegan, som det hedder på amerikansk-engelsk, en livsstil og bevægelse der af forskellige grunde er blevet en trend i USA, og som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen. Fænomenet har efterhånden fået en dansk betegnelse; at skralde. Selv såkaldt respekterede borgere bliver skraldere, som en form for politisk aktivisme, en protest mod det faktum at der kasseres tonsvis med fuldt brugbar mad både fra husholdninger, restauranter og butikker, og sikkert også i produktions- og distributionsleddene - husker i alle agurker der blev smidt ud sidste år fordi et par mennesker i Tyskland havde blevet smittet med nogle skrappe bakterier, muligvis fra agurker? -det viste sig nu ikke at være tilfældet.
Friganere tager mad primært fra containere ved supermarkeder - det er lovligt så længe området/containeren ikke er aflåst.
Det er ikke farlig at spise frugt med pletter, mad der lige er gået ud på dato eller brød der ikke er dagsfriskt - men den slags er ikke salgbart og bliver derfor fjernet fra hylderne og kan findes i containerne bag supermarkedet. I Danmark er det ikke almindelig at dykke ned i containere efter mad, de fleste af os ville nødig blive set af naboen medens vi graver rundt - men det er et kulturspørgsmål man kan tage sig sammen til at overkomme. Det er for eksempel helt akseptabelt at køre rundt og tage storeskrald der bliver sat ud på gaden - har jeg brugbare ting jeg gerne vil af med, sætter jeg dem ud i god tid, og det bliver altid taget. I Norge hvor jeg kommer fra, ville man tro man var noget forstyrret hvis man satte ting ud på gaden for at folk skulle tage det...
En politisk ukorrekt opfordring? Jeps.
Link til dansk hjemmeside om at skralde: http://gratismad.com/hvordan.html