Da jeg var i midten af tyverne fik jeg min første bil. Jeg som altid havde brugt cyklen som transportmiddel rundt omkring i Oslo (og der er lidt flere bakker end i København), kørte lige pludselig rundt i bil i stedet for. Jeg synes det var rart, nemt og det gik hurtig. Det havde bare en uheldig bivirkning; inden jeg helt havde forstået hvad der skete, havde jeg taget 8-10 kg på!
Jeg har altid haft en god appetit og det var ikke lige indenfor rækkevidde hvad jeg skulle gøre for at tabe de ekstra kilo som jeg bestemt ikke var glad for. Det var tilbage i firserne, og ikke længe efter købte jeg min første mikrobølgeovn. Der fulgte et opskrift hæfte med, som jeg brugte, og jeg fandt ud af at grøntsager kogt i mikroovn var den mest vidunderlige spise. I mikroen koger nemlig grøntsagerne i sit eget vand og bevarer meget mere af smagen end ved andre kogemetoder. Jeg var helt frelst og spiste mikrogrøntsager til aftens hver dag -det var dengang man godt måtte spise mad tilberedt i mikroovn;-) Og voila, det ekstra sul begyndte at forsvinde helt af sig selv.
I går så jeg en video om food swapping, at bytte madvarer med høj kaloriedensitet ud med nogle med lavere kalorietæthed, hvis man ville blive sundere og slankere. Jeg så hele videoen og eftersom jeg jo uden at tænke over det selv havde tabt mig ved food swapping i 80érne, kan jeg attestere at det virker.
En slankekur indebærer at man spiser mindre end man normalt ville gøre, og det er der jo næsten ingen der har viljestyrke til i længden. Men food swapping, ja det kræver jo nok også for de flestes vedkommende viljestyrke, men ikke den slags viljestyrke der tilsiger konstant sult. Det krever til gengæld at man store dele af tiden er i standt til at modstå præsset fra sin trang til nydelse, altså den ekstra dimension der er forbundet med at spise fed og sød mad. Heldigvis kan man også finde nydelse i den kaloriefattige mad, men det kræver noget træning, og man kommer nok aldrig over the pleasure trap.
Man bør gøre det gradvist, starte med at kikke på hvilke kalorierige fødevarer man spiser, og dem kommer man altså til at spise for meget af, simpelthen fordi der er plads til meget mere af dem i maven. Vælg så nogen af de mest åbenbare, og byt dem ud med noget andet. For eksempel er det blevet en uvane som også paradoksalt nok regnes som sund, at bruge meget olivenolie i madlavningen. Olivenolie er meget kalorierigt og dermed fedende. Hvis det er til salat, kan man finde et par fedtfrie dressing opskrifter i stedet for. Til supper, hvor jeg plejer at bruge olie til at fræse grøntsagerne kan man undlade denne del af tilberedningen og evt. varme krydderierne på tør pande først, og så videre. Lige nu har jeg swappet 20 g smør med 10 g agave nektar på min havregrød. Det giver minus 110 kalorier bare på dette ene måltid. Hvis jeg bare gjorde denne ene lille ændring af min kost hver dag, ville det betyde en forskel på 5.7 kg kropsfedt på et år!!! For mig, som er så genetisk heldig at jeg trods en hel del overspisning ikke tager mere end maks 10 ekstra kilo på, ville det være nok til at jeg tabte dellen rundt maven og fik en fin slank talje. Rigtig mange er således disponeret at der skal mere til, fordi de ikke har den samme indebyggede stopklods i forhold til mængden af mad der indtages; så må man swappe mere, det kan være sukker mod stevia. Brød/pasta mod hele fuldkornsprodukter (ikke mel), kød mod bønner/linser, nødder mod frugt, ost mod hummus (der IKKE er lavet med store mængder olivenolie som det meste hummus er), pommes fritter mod dampede grøntsager osv. Pointen er at man bytter en fødevare som man spiser jævnligt ud med en anden som er mindre kalorierig, altså indeholder færre kalorier per gram, og så vil man tabe sig, helt sikkert! Uden at tænke over hvor meget mad man spiser i det enkelte måltid: altså man kan tillade sig at spise sig mæt tre gange om dagen.
Her er linket til hele den lange video som jeg så i går om food swapping:
http://www.youtube.com/watch?v=xAdqLB6bTuQ&list=PLFBF1D066DA5A1525
