tirsdag den 3. maj 2011

Terry Wahls -dos and donts

En kort opfølgning af indlægget om Terry Wahls fra i går:
Det er jo altid interessant når nogen har kommet sig efter sekundær progressiv MS, ligesom TW, da det jo er almindelig at tænke at SPMS er the point of no return.
Mere konkret til TWs kostoplæg:
Spise: Svampe, tang, grønne blade (salat spinat etc), frugt, omega-3, kål og løg, en god proteinkilde (også kød). tre portioner grønne og svovlholdige grønsager, 3 portioner grønsager med stærke farver, 3 portioner andre frugter og grønsager per dag, plus protein.
Ikke spise: Alt andet andtager jeg, spesielt ikke kornprodukter og hvert fald ikke glutenholdige.
Så altså grønt og frugt og fisk/kød eller anden protein -det er alt;)
Det ligner meget på the best bet diet.

mandag den 2. maj 2011

Terry Wahls

Terry Wahls er en amerikansk kvinde med sekundær progressiv MS, der har opnået en meget stor bedring i sine MS-symptomer, fra at i længere tid ikke at kunne gå, til at nu være meget aktiv, blandt andet cykler hun til arbejde hver dag.
TW er læge og startet for nogle år siden med at udforske maden som muligt healende middel og er kommet frem til en diet og levemåde som hun mener vil understøtte recovery fra MS:
Ved at spise masser af frugt og grønsager, særlig grønne blade, kål, Løg etc. samt farverige grønsager, frugt og en god proteinkilde, samt at ikke æde korn og mælkeprodukter m.m. plus omega 3 og vitamin D (helst fra solen), og motionere og meditere mener hun at det er mulig at komme sig fra MS -hun har skrevet bøger, holder foredrag, udgiver CDer, har sin egen foundation og facebookgruppe selvfølgelig;)
Du kan ligesom mig her til morgen lytte til hendes serie med videoer fra et foredrag hvor hun opsummerer det hele:
http://www.thewahlsfoundation.com/overcome-multiple-sclerosis-food-as-medicine/

søndag den 1. maj 2011

Om at holde vægten

Når man når en vis alder bliver det at holde vægten efterhånden en udfordring -for os kvinder sker det sådan rundt omkring de 40 vil jeg mene.
Skal det at holde vægten efter de 40 så være en evig kamp mod viljen til at spise mad i større mængder end vi har brug for? Eller kan man gøre noget med selve lysten til mad?
Selv har jeg altid haft en stor apetit, og nu da jeg forlængst er rundet de 40, og også på grund af min fysiske sygdom er langt mindre aktiv end jeg ellers ville være, ligger vægten konstant nogle kilo over min trivselsvægt. Der er den her delle midt på min krop som hænger ud over bukselinningen som en daglig påmindelse om at jeg ikke kan styre min vægt og mit lidt overdrevne indtag af kalorier. Foreløbig er det eneste værktøj jeg har fundet som i hvert fald er med til at holde vægten fra fuldstændig at eksplodere, at veje mig hver dag samt at tælle antal kalorier..Et meget kontrollerende værktøj må jeg sige. Jeg skulle ønske det kunde lade sig gøre på en anden måde. Derfor lytter jeg altid opmærksomt når jeg møder nogen der ser ud til at have fået styr på det med mad gennem en helt anden vej, ved at slippe kontrollen, og begynde at mærke efter hvad kroppen har brug for - det høres meget mere attraktivt ud i mine øjne, men når man har et indre sultmonster der altid higer efter mad, er det jo ikke bare sådan at slippe kontrollen. Nogle siger det handler om at blive følelsesmæssig fri, og så vil det med maden komme? Måske er det sådan, jeg ved det jo ikke - jeg har i hvert fald lagt mærke til at der er nogle ligesom mig der er meget optaget af mad og har lyst til mad hele tiden, medens andre ser ud til at have en meget mere moderat apetit, og ikke tænker synderligt på mad -når det bliver stillet noget mad foran dem kikker de ikke på den, de er mere uinteresserede, medens jeg derimod taber interessen for alt andet når jeg vejrer mad, og sluger selv den største portion mad hurtigt og med stor appetit og nydelse, ikke noget med langsom mindful spisning;)
Måske finder jeg ud af det en dag? Foreløbig vil jeg gerne tabe 3-4 kg inden sommer...
Men nu vil jeg gå ud i køkkenet og koge et æg og spise det med en skive rugbrød -de tre skiver ananas jeg har fået indtil videre er ikke noget for en storspiser som mig;)

onsdag den 27. april 2011

Højprotein lavkarbo?

Det bliver mere og mere moderne: Højprotein diæter for at gå ned i vægt, og hvem har ikke brug for det efter en lang og kold vinter - ser på vægten at der er røget 3-4 kg på og de skulle gerne hurtig væk nu der er ved at blive sommer i Danmark;)
Talte lige med en venindes mand her i påsken og han havde i løbet af drøjt et par måneder reduceret sin vægt fra 117 til 99 kg ved at spise højprotein- lavkarbo, det vil sige masser af æg, kød, ost, ingen brød, kartofler, pasta, frugt etc.
Det er ikke en diæt jeg ville gå ind for med alt det kød, men der findes også varianter der ikke inkluderer kød, men dog, æg, ost og soyaprodukter plus yoghurt, altså en vegetarisk version som virker lidt mere tiltalende..
Men os der har problemer med helbredet skal jo være lidt forsigtige med fede mælkeprodukter og æg, da de jo er mistænkt for at bidrage til betændelse.
Mine bestræbelser her og nu går ud på følgende:
Holde igen på kalorierne (Bruge Cronometer)
Gradvis eliminere brød, kiks, kager og søde sager med undtagelse af lidt frugt.
Spise endel protein i form af tofu, quorn, laks, risproteinpulver, evt lidt mager cottagecheese.
Ingen kød, med undtagelse af lidt laks/skaldyr
Ingen gluten/melprodukter
Ingen mælkeprodukter, evt lidt cottage cheese, 1.2% fedt.
Opdatering følger...


lørdag den 9. april 2011

Aktiv igen

Nu har jeg ikke blogget i halvandet år, men lige pludselig fik jeg lyst til at blogge igen - bl.a fordi jeg har været på slap line i lang tid hvad min kost angår -det ses bl.a på vægten - nu er det forår og jeg har fået lyst til at have et mere aktivt forhold til min kost igen. Det startede for to uger siden da jeg var til et kursus i prananadi -en gammel tibetansk healing teknik som du kan læse mere om her:
http://www.prananadi.dk/. Efter kurset skulle man de næste tre uger spise vegetarmad, ikke drikke kaffe, alkohol etc. hvilket jo automatisk bragte opmærksomheden hen på min kost.
Jeg har spist en hel masse brødmad - men som i måske også har erfaret giver den slags kost oppustet mave, vægtøgning og man bliver sådan lidt slap;)
Så nu var jeg nødt til at finde et alternativ til alt det brød og indenfor det vegetariske foreløbig -mit næste blogindlæg vil så handle om hvad jeg har gjort og hvordan det er går med det...

søndag den 6. februar 2011

For dem der godt kunne lide mine blogindlæg:
Jeg har en klumme på basicliving, kaldt redaktørens klumme hvor jeg skriver om løst og fast vedrørende sundhed og helbred:
http://www.basicliving.dk/default.asp?kat=204

mandag den 1. november 2010

Ny hjemmeside: BasicLiving

Jeg blogger ikke så meget mere, da jeg fokuserer min skrivning og mine kreative ressourcer på min nye ambitiøse hjemmeside:
www.basicliving.dk
-online livstilsmagasin for mennesker der lever med kronisk sygdom.

Følg BasicLiving på facebook og bliv opdateret når der sker noget nyt på siden: