En kort opfølgning af indlægget om Terry Wahls fra i går:
Det er jo altid interessant når nogen har kommet sig efter sekundær progressiv MS, ligesom TW, da det jo er almindelig at tænke at SPMS er the point of no return.
Mere konkret til TWs kostoplæg:
Spise: Svampe, tang, grønne blade (salat spinat etc), frugt, omega-3, kål og løg, en god proteinkilde (også kød). tre portioner grønne og svovlholdige grønsager, 3 portioner grønsager med stærke farver, 3 portioner andre frugter og grønsager per dag, plus protein.
Ikke spise: Alt andet andtager jeg, spesielt ikke kornprodukter og hvert fald ikke glutenholdige.
Så altså grønt og frugt og fisk/kød eller anden protein -det er alt;)
Det ligner meget på the best bet diet.
tirsdag den 3. maj 2011
mandag den 2. maj 2011
Terry Wahls
Terry Wahls er en amerikansk kvinde med sekundær progressiv MS, der har opnået en meget stor bedring i sine MS-symptomer, fra at i længere tid ikke at kunne gå, til at nu være meget aktiv, blandt andet cykler hun til arbejde hver dag.
TW er læge og startet for nogle år siden med at udforske maden som muligt healende middel og er kommet frem til en diet og levemåde som hun mener vil understøtte recovery fra MS:
Ved at spise masser af frugt og grønsager, særlig grønne blade, kål, Løg etc. samt farverige grønsager, frugt og en god proteinkilde, samt at ikke æde korn og mælkeprodukter m.m. plus omega 3 og vitamin D (helst fra solen), og motionere og meditere mener hun at det er mulig at komme sig fra MS -hun har skrevet bøger, holder foredrag, udgiver CDer, har sin egen foundation og facebookgruppe selvfølgelig;)
Du kan ligesom mig her til morgen lytte til hendes serie med videoer fra et foredrag hvor hun opsummerer det hele:
http://www.thewahlsfoundation.com/overcome-multiple-sclerosis-food-as-medicine/
TW er læge og startet for nogle år siden med at udforske maden som muligt healende middel og er kommet frem til en diet og levemåde som hun mener vil understøtte recovery fra MS:
Ved at spise masser af frugt og grønsager, særlig grønne blade, kål, Løg etc. samt farverige grønsager, frugt og en god proteinkilde, samt at ikke æde korn og mælkeprodukter m.m. plus omega 3 og vitamin D (helst fra solen), og motionere og meditere mener hun at det er mulig at komme sig fra MS -hun har skrevet bøger, holder foredrag, udgiver CDer, har sin egen foundation og facebookgruppe selvfølgelig;)
Du kan ligesom mig her til morgen lytte til hendes serie med videoer fra et foredrag hvor hun opsummerer det hele:
http://www.thewahlsfoundation.com/overcome-multiple-sclerosis-food-as-medicine/
søndag den 1. maj 2011
Om at holde vægten
Når man når en vis alder bliver det at holde vægten efterhånden en udfordring -for os kvinder sker det sådan rundt omkring de 40 vil jeg mene.
Skal det at holde vægten efter de 40 så være en evig kamp mod viljen til at spise mad i større mængder end vi har brug for? Eller kan man gøre noget med selve lysten til mad?
Selv har jeg altid haft en stor apetit, og nu da jeg forlængst er rundet de 40, og også på grund af min fysiske sygdom er langt mindre aktiv end jeg ellers ville være, ligger vægten konstant nogle kilo over min trivselsvægt. Der er den her delle midt på min krop som hænger ud over bukselinningen som en daglig påmindelse om at jeg ikke kan styre min vægt og mit lidt overdrevne indtag af kalorier. Foreløbig er det eneste værktøj jeg har fundet som i hvert fald er med til at holde vægten fra fuldstændig at eksplodere, at veje mig hver dag samt at tælle antal kalorier..Et meget kontrollerende værktøj må jeg sige. Jeg skulle ønske det kunde lade sig gøre på en anden måde. Derfor lytter jeg altid opmærksomt når jeg møder nogen der ser ud til at have fået styr på det med mad gennem en helt anden vej, ved at slippe kontrollen, og begynde at mærke efter hvad kroppen har brug for - det høres meget mere attraktivt ud i mine øjne, men når man har et indre sultmonster der altid higer efter mad, er det jo ikke bare sådan at slippe kontrollen. Nogle siger det handler om at blive følelsesmæssig fri, og så vil det med maden komme? Måske er det sådan, jeg ved det jo ikke - jeg har i hvert fald lagt mærke til at der er nogle ligesom mig der er meget optaget af mad og har lyst til mad hele tiden, medens andre ser ud til at have en meget mere moderat apetit, og ikke tænker synderligt på mad -når det bliver stillet noget mad foran dem kikker de ikke på den, de er mere uinteresserede, medens jeg derimod taber interessen for alt andet når jeg vejrer mad, og sluger selv den største portion mad hurtigt og med stor appetit og nydelse, ikke noget med langsom mindful spisning;)
Måske finder jeg ud af det en dag? Foreløbig vil jeg gerne tabe 3-4 kg inden sommer...
Men nu vil jeg gå ud i køkkenet og koge et æg og spise det med en skive rugbrød -de tre skiver ananas jeg har fået indtil videre er ikke noget for en storspiser som mig;)
Skal det at holde vægten efter de 40 så være en evig kamp mod viljen til at spise mad i større mængder end vi har brug for? Eller kan man gøre noget med selve lysten til mad?
Selv har jeg altid haft en stor apetit, og nu da jeg forlængst er rundet de 40, og også på grund af min fysiske sygdom er langt mindre aktiv end jeg ellers ville være, ligger vægten konstant nogle kilo over min trivselsvægt. Der er den her delle midt på min krop som hænger ud over bukselinningen som en daglig påmindelse om at jeg ikke kan styre min vægt og mit lidt overdrevne indtag af kalorier. Foreløbig er det eneste værktøj jeg har fundet som i hvert fald er med til at holde vægten fra fuldstændig at eksplodere, at veje mig hver dag samt at tælle antal kalorier..Et meget kontrollerende værktøj må jeg sige. Jeg skulle ønske det kunde lade sig gøre på en anden måde. Derfor lytter jeg altid opmærksomt når jeg møder nogen der ser ud til at have fået styr på det med mad gennem en helt anden vej, ved at slippe kontrollen, og begynde at mærke efter hvad kroppen har brug for - det høres meget mere attraktivt ud i mine øjne, men når man har et indre sultmonster der altid higer efter mad, er det jo ikke bare sådan at slippe kontrollen. Nogle siger det handler om at blive følelsesmæssig fri, og så vil det med maden komme? Måske er det sådan, jeg ved det jo ikke - jeg har i hvert fald lagt mærke til at der er nogle ligesom mig der er meget optaget af mad og har lyst til mad hele tiden, medens andre ser ud til at have en meget mere moderat apetit, og ikke tænker synderligt på mad -når det bliver stillet noget mad foran dem kikker de ikke på den, de er mere uinteresserede, medens jeg derimod taber interessen for alt andet når jeg vejrer mad, og sluger selv den største portion mad hurtigt og med stor appetit og nydelse, ikke noget med langsom mindful spisning;)
Måske finder jeg ud af det en dag? Foreløbig vil jeg gerne tabe 3-4 kg inden sommer...
Men nu vil jeg gå ud i køkkenet og koge et æg og spise det med en skive rugbrød -de tre skiver ananas jeg har fået indtil videre er ikke noget for en storspiser som mig;)
Abonner på:
Opslag (Atom)