Reform af flexjob og førtidspension

Mange MSere kan komme til at blive berørt af de nye reformer på arbejdsmarkedet for flexjobbere og førtidspensioner. MSere har som man kan læse på Scleroseforeningens hjemmeside været gode til at komme ind på arbejdsmarkedet de seneste år, mange af dem i flexjob. Mon ikke det at man i de sidste 15 år har kunnet behandle sclerosen er en væsentlig årsag, som har spillet godt sammen med at man samtidig fik flexjobordningen? MSere har dermed gået imod strømmen og er langt mere i beskæftigelse i dag end for få år siden, og det er godt, for livet uden arbejde KAN blive lidt en ørkenvandring..
De største problemer med reformen er som jeg ser det særlig to aspekter:

1) manglende socialpolitiske tiltag, der åbner arbejdsmarkedet op for både fleks jobbere og særlig andre syge og socialt udsatte. Uden denne del i reformen, bliver det jo et perspektivløst forehavende. Uanset nedgangstider eller opgangstider er det danske arbejdsmarked med dets flexicurity system ikke særlig gearet til at betjene grupper med reduceret arbejdsevne. Den lave jobsikkerhed som følge af arbejdsgiverens udvidede ret til at fyre medarbejdere i forhold til mange andre lande, gør det nemt et erstatte en syg medarbejder med en rask, og der findes ikke nogen incitamenter til at ansætte en person for eksempel i et flexjob eller på andre særlige vilkår. Og ledigheden bland fleksjobbere er ca 4 gange større procentvis end blandt arbejdsløse på alminelige vilkår. På den anden side må man jo notere sig at der er blevet oprettet ca 50,000 flexjobs, langt flere end forventet, faktisk alt for mange i forhold til de forventninger der var til ordningen. Men det er vel ikke en urimelig antagelse at dem der er i flexjobs i dag er relativt velfungerende. Skal man have nye grupper ind på arbejdsmarkedet som nu står udenfor sker det mok ikke af sig selv. For eksempel er det meget svært for de psykisk syge at få et job.

Skudt fra hoften kunne et tiltag for eksempel være etablering af et nationalt kompetencecenter der hjælper arbejdsgivere med at komme i gang med at etablere en social profil for deres virksomhed, for eksempel et særligt mærkat som "socialt ansvarlig arbejdsgiver" for virksomheder der ansætter et vist antal mennesker i disse kategorier, som for eksempel kan give konkurrence fortrin ved offentlige indkøb eller andre konkrete belønninger. Eller hvad man nu kan finde på, der ville være effektivt. Denne del af reformen ser ud til at mangle og er kritisk i forhold til at øge beskæftigelsen.

2)  genindførelsen af de fattigdomsydelser, som lige er blevet afskaffet for indvandrere og kontanthjælpsmodtagere, for ledige fleksjobbere og unge kronisk syge, og lad os sige unge middel aldrende under 40, fordi ungdomsfasen er vel overstået mellem 25 og højst 30 år, derefter er det et voksenliv med andre behov økonomisk og socialt. I værste fald kan det blive et livslangt forløb med en ydelse efter skat på 6-7000 kroner i måneden. Førtidspension giver til sammenligning ca. 11000 om måneden efter skat.

Hvis man skal nævne noget positivt, synes jeg en god ting ved reformen er at den åbner op for flexjobs for mennesker med en arbejdsevne på mindre end 1/3.

Det lyder jo også godt med et særlig tilbud til mennesker under 40 år, som skal hjælpe dem til at komme ind på arbejdsmarkedet, men når man kender lidt til kvaliteten på aktiveringen af almindelige ledige er man jo noget skeptisk.. Der bør i hvert fald komme et tværfagligt team på plads, så det ikke er kommunale sagsbehandlere der sidder og tager afgørelser for alvorligt syge menneskers forløb - med en speciallæge for den pågældende sygdom, for eksempel en psykiater for de alvorligt psykisk syge og en neurolog for MSere. Sådan som det er i dag, kan kommunen tage beslutninger på tværs af de lægelige anbefalinger, og dermed tage meget uhensigtsmæssige beslutninger, for eksempel om aktivering af mennesker som er i en akut sygdomsfase og har brug for ro og restitution inden rehabilitering reelt kan påbegyndes. Som rask tænker man at aktivitet altid er bedre end passivitet, også kaldt hvile og restitution, men det er ikke altid tilfældet som nogle af os ved udmærket fra egen krop.

Det med at reducere tilskuddet til flexjobs fra maks. 24,000 til ca 16,000 er jeg faktisk lidt ambivalent til. Jeg synes selvfølgelig i solidaritet med flexjobberne at de skal have en løn på linje med alle andre, men mit hjerte banker også for førtidspensionisterne, og er det rimelig at en der overhovedet ikke kan arbejde kun skal få et månedlig tilskud på 17,000 kroner (førtidspension) og en der kan arbejde 12,3 timer skal få et tilskud på op til 24,000 kroner (maksimal offentlig refusion for udgifter til løn) plus løn for de timer man faktisk arbejder? Hvis en førtidspensionist kan arbejde lidt, kan vedkommende få et løntilskudsjob til 50 kroner i timen, hvoraf det offentlige betaler de 30, før skat. Der går i dag et skarpt skille mellem dem der kan arbejde 12,3 timer og dem der ikke kan.
Måske burde førtidspensionen i stedet hæves til 36,000 kroner i måneden afhængig af tidligere løn og uddannelse? Jeg tror Mette F siger nej..
Men alvorlig talt er det en meget svær diskussion, i det hele taget det med udgifterne til social og sundhed. Hvor går grænserne, for selvfølgelig er der grænser, både for hvor mange penge man kan bruge på overførselsindkomster, mediciner og andre ydelser. Måske er det rigtig at grænserne er overskredet allerede, men det bliver svært at tage stilling når man kun tager et aspekt af gangen, uden et overordnet diskussion af hvor man kan spare og hvor man kan hente flere penge...
Jeg troede det var rød politik at tage fra dem der har mest først, det er det i hvert fald åbenbart ikke længere. Gammeldags solidaritet med syge og socialt udsatte skal man helt ud på yderste venstrefløj for at finde, og ikke overraskende synger DF også med.

Hvad for en slags kylling er du?

Jeg står ved Nettos køddisk...
Netto har to slags kylling på tilbud i denne uge. Den billige koster 30 kroner. Så vidt jeg ved står der ikke noget på pakken om hvor den kommer fra. Tasty Chicken ser en smule bleg ud må jeg sige. Har også haft et hårdt men måske heldigvis kort liv. En industri kylling slagtes efter ca 30-40 dage. Faktisk kan en dansk 40 dage gammel kylling veje ca 2 kg! Denne vejer kun 1200g.
Den enden er en gullig sag fra Løgismose. Det er er frilandskylling fra Pyrenæerne, der har levet af hvad den kunne finde i naturen og fået noget ekstra korn og majs fra bonden..Den har levet i ca 90 dage, og er faktisk ikke meget større end den pumpede industrikylling. Og koster 3 gange mere, 89 kroner.
Snupper lige en af de sidste til det kødspisende barn, så kan han få kylling til middag, derefter kylling sandwhich og pastasalad. Er der så mere tilbage må det gå til farmors hund;-)
Jeg skal ikke nyde noget i øjeblikket......

Økologisk laks

Nogle gange har man lyst til lidt laks, det skal jo være så godt for MSere siges det, at fodre hjernen med lidt omega 3 og noget kvalitetsprotein.
Man har bare ikke lyst til at købe den oppumpede opdræts laks, fodret med masse antibiotika på grund af sygdomsproblemer i de overfyldte opdræts anlæg, der er dårlige både for fisk, miljø og mennesker!
Men der findes et alternativ: Urtekram sælger økologisk norsk laks. Denne er fodret med økologisk foder og fisken har haft god plads og mindre sygdom, og behovet for medicinering er ikke udelukket, men meget mindre. Den er heller ikke blevet sprængfodret, og har en meget langsommere vækst end almindelig opdrætsfisk. OG der er opsamling af overskydende foder etc for at minimere miljøbelastningen. På Urtekrams hjemmeside siger de at laksen ikke har fået antibiotika...Men det er altså ikke et krav for at kunne mærkes som økologisk.
Hvor køber man den? Irma, of course, 55 kroner for to små frosne fileter -nogle gange er de på tilbud.
Kvaliteten er ikke den samme som den friske fisk, men den friske har ikke været til at opdrive hos fiskehandleren i lang tid.
Årstiderne sælger skotsk frisk økologisk laks, jeg har kun prøvet den en gang og synes ikke den var super lækker, men det kan jo ha været tilfældig, den er i hvert fald bedre end den frosne. 198 kroner for et kilo - 5-6 fiskemåltider for mig.

Findes balancen i den gyldne mellemvej eller i ekstremerne?

Skal man gå til ekstremer for at gøre noget der er godt for helbredet -jeg tænker her særligt på kost af den type, som jeg skrev om i sidste blog, enten den såkaldte paleo diæt, der er ret misvisende, da det ikke er muligt for os at spise ligesom for 20,000 år siden, verden har ændret sig og vi spiser ikke længer noget der er vildt og naturligt, selv fisken fra havet er fuld af kemikalierester fra moderne kemisk industri. Eller den anden yderlighed, vegansk diæt, hvor man er nødsaget til at tage tilskud i hvert fald af B12 og sandsynligvis D-vitamin, som vi har brug for og som kun kommer fra animalsk føde, Selv i kulturer hvor man traditionelt overvejende spiser vegetarisk indtages der en gang i blandt en smule animalsk føde, nok til at man får i sin B12 i hvert fald.

Michael Pollan, amerikansk forfatter og journalist der blandt andet står bag filmen Food Inc. og som var den der virkelig satte gang i debatten om den amerikanske kødproduktions fuldstændige mangel på dyrevelfærd i The Omnivores Dilemma, konkluderer i bogen In Defense of Food sådan:
Eat food. Not too much. Mostly plants.
 For at uddybe det bare en lille smule, Når han siger eat food, mener han Whole food som de siger i USA, det vil sige ikke bearbejdet føde. Når han siger mostly plants mener han at man godt kan spise en smule animalske produkter. Michael Pollan har pløjet sig gennem uendelig meget litteratur og mad og ernæring inden han kom frem til denne simple konklution.
Måske kan man sige det så enkelt, måske er det ikke mere kompliceret. Når man forsøger at gøre mad til videnskab og indhold af næringsstoffer, og de enkelte komponenters effekt på kroppen står man foran en umulig opgave. Og efter mere end 30 års ernæringsrådgivning er vi federe og mere usunde end før, paradoksalt nok.

Det sidste afsnit er egentlig lidt udenom snak i forhold til problemstillingen Mad og MS - her er kroppen allerede ude i ekstrem ubalance, og måske kræves der en ligeså ekstrem indsats for at komme i balance igen, ekstrem diæt, ekstrem træning, ekstrem egoisme (kan også være nødvendig og godt!)
ekstremt meget healing eller terapi, ekstremt meget kærlighed.....og så videre.
Men uanset tror jeg formuleringen når det gælder mad: Eat food. Not too much. Mostly plants. .
Den holder.

Vegansk diæt vs paleo diæt for MS -John McDougall

Hvis alle mennesker på jorden skulle æde den såkaldte paleo diæt eller stenalderdiæt som for tiden promoveres heftig, også i forhold til mange helbredsproblemer, inkluderet MS, har vi behov for ca 20 planeter af jordens størrelse for at skaffe nok kød! Diæten er derfor uholdbar på lang sigt på grund af manglende bærekraft. I øvrigt øger et højt indtag af kød risikoen for en del kræftforme på lang sigt.

Nå men os der har MS er nødt til at tænke på os selv siger du måske, og ja det er da også meget rigtig.
Nu er jeg så langhåret at jeg mener at det at tænke på sig selv, hvis det indebærer at det går ud over andre, være sig andre mennesker, dyr eller vores jord, ikke fører noget godt med sig... dårlig karma skal man passe på med;-) eller Kardemommeloven som det heder der hvor jeg kommer fra.

Men der findes et alternativ hvor man kan undgå både gluten, mælkeprodukter og sukker hvis det er det der skal til - man kan spise en vegansk diæt uden glutenholdige korntyper.

John McDougalls er en amerikansk læge der arbejder for at fremme denne type diæt både generelt og for MS,  rigtig nok med glutenholdig korn men det kan man jo bare bytte ud med andre kornslag. John McDougall arbejdede med selveste Dr Swank, pioner indenfor MS og mad, som i øvrig døde i 2008, 99 år gammel.
Se lige McDogalls hjemmeside for video om MS:
http://www.drmcdougall.com/video/diet_ms.html
Interessant hvordan dr. Swank i videoen illustrerer hvordan fedt i maden reducerer blodcirkulationen i hjernen, apropos CCSVI. Måske er der en sammenhæng?

McDougall er ved at afslutte en koststudie med MS -lyt til videoen hvor han fortæller om det, det tager en time.

Hvad er det så helt konkret Dr McDougall anbefaler i sit kostprogram:
Generelt er diæten MEGET fedtfattig, af hovedpunkter kan nævnes
-Ingen mælk/mælkeprodukter,  kød, fisk eller æg.
( I modsætning til Dr Swank der mente at skummetmælk, æggehvider, kyllingebryst etc. var OK)
-Masser af stivelse; kartofler, fuldkorn: ris, majs etc.
-Grønsager og frugt.
-Ingen tilsat olie, hverken olivenolie, fiskeolie eller anden olie.
-Bønner og linser
-Nødder i små mængder
-Maks 10% af kalorier fra fedt.

Hele programmet bliver forklaret på hjemmesiden: http://www.drmcdougall.com/free_1.html

Måske er det noget om det -jeg kan i hvert fald selv skrive under på at man bliver slap og mangler energi hvis man forsøger sig med en af de populære diæter med hovedsaglig grønt og farverige grønsager, det har jeg prøvet, jeg fik alt for lidt energi, og troede jeg manglede protein men det var måske stivelse der skulle til? Det man tit kommer til for at få nok næring på f.eks. raw food,  er at man spiser mange nødder, avocado etc. og ender op med at spise masser af fedt, simpelthen fordi man ellers ville sulte på spirer og grønsager, og det er nok ikke en god ide. Det kan være McDougall har ret i at man behøver stivelse i form af kartofler og korn som kernen i sin mad?

Nå, men det er i hvert fald et andet indput i disse Terry Walls tider!

Rå Hinge - Råmælksost fra Thiese

Ifølge danske regler skal al mælk pasteuriseres inden den kan omsættes til forbrugerne, hvad enten den skal sælges som frisk mælk eller bruges i osteproduktion eller andet. For nogle år siden blev der givet dispensation fra reglerne til nogle mejerier for produktion af råmælksost. Det lille gårdmejeri, Osteriet Hinge producerer den økologiske råmælksost Rå Hinge, som markedsføres af Thiese. Den blev sat i salg hos Irma sidste forår, men jeg har ikke lagt mærke til den før i dag, og købte straks et stykke. Det er en gul fast ost, med en kraftig smag og en lidt bitter eftersmag. Både duften og smagen vækker minder om barndommens besøg i naboens fjøs....Hvis i har besøgt sådan et vil i vide hvad jeg mener.
Som tilhænger af de lidt milde oste rammer den ikke lige mine smagsløg, men for osteelskere der kan li kraftig ost er den sikkert super.
Rigtig ost er selvfølgelig helfed, så den hedder 48+. Hvis man tænker på at holde fedt indtaget nede, er det bedre med et stykke god ost en gang i blandt end mager ost hver dag, det er nu min mening.

Ny blog: Grisens bedste ven

Som i måske har lagt mærke til kommer der flere og flere indlæg her på bloggen om dyrevelfærd, økologi, bærekraftig fødevare produktion og konsumption etc. Det er jo temaer der ligger langt væk fra denne blogs oprindelige tema om mad og sundhed og har ikke meget at gøre med bloggens titel Mad og MS. Derfor har jeg valgt at oprette en ny blog: http://grisensvenner.blogspot.com/, Grisens Bedste Ven, (jeg har altså noget med grise;-) hvor jeg foreløbig har kopieret de indlæg jeg har skrevet om disse temaer, og fremover vil nye indlæg om dyrevelfærd komme på den nye blog og her samtidig indtil videre. Efterhånden vil jeg droppe indlæg om dyrehold og økologi her på bloggen.

Hvad der interesserer en ændrer sig jo over tid -heldigvis, og pt er jeg mere optaget af miljø, økologi og dyrevelfærd end hvad den enkelte skal og bør putte i munden! Selv om der selvfølgelig er en sammenhæng mellem de to ting.

Jeg kan røbe at jeg, sammen med en anden økokvinde og veninde, har planer om at tage ud og besøge gårdbutikker og landbrug når foråret kommer, og forhåbentlig vil der komme mange informative og gode indlæg ud af det!