tirsdag den 15. januar 2008

Glutenfri kost

Jeg fortalte for to dage siden om resultatet af fødevareintoleransetesten og min intention om at følge rådene om at undgå hovedsaglig gluten, melk og æg. Problemet er at jeg lige nu har meget lyst til brød og kager. Så i dag tog jeg ind til Naturbageriet på Frederiksborggade for at prøve noget fra deres relativt store udvalg af glutenfri bagervarer, der heller ikke indeholder melk eller æg og kom afsted med et stort stykke gulerodskage og et stykke banankage bagt på rismel (ikke så godt for kalorierne..) To slags hirseboller, samt et lille brød bagt på amaranth og brune ris. Det smager lidt anderledes end hvedebrød men lækkert alligevel, kagerne smagte rigtig godt og det lille amarantbrød kan sagtens dække min intense lyst til brød, Og så er det økologisk det hele. Se http://www.naturbageriet.dk/#

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Anita.
Jeg er en kvinde på 53, som har MS og siden 2.5.08 har levet glutenfrit. I forvejen levede jeg uden æg og mælkeprodukter.
Jeg bager et rigtig godt, glutenfrit brød ved hjælp af hævemidlet "Malby Mix", som netop er udviklet til bagning af brød uden gluten. Dette hævemiddel har revolutioneret brødbagning for mig. Desuden er det utroligt nemt at bage med, da dejen ikke skal æltes, men blot røres sammen. Det tager mig i ren arbejdstid max. et kvarter om ugen at have friskbagt, lækkert glutenfrit brød.
Altså: prøv "Malby Mix"!
Venlig hilsen Anne-Kirsten

Anita sagde ...

Hej og tak for dit gode råd -må jeg spørge om du synes dit kostregime har haft nogen effekt på dine MS-symptomer?
Hilsen Anita