mandag den 26. november 2012

Pilates reformer træning er sjovt og udfordrende

Snake and twist på pilates reformer


















Jeg kan godt lige at variere min træning. I lang tid var jeg meget glad for yoga. Nu træner jeg ikke så meget yoga for tiden. Til gengæld er jeg ved at blive ferm på reformeren. En pilates reformer er et stationært træningsredskab som man finder i pilatesstudios, i nogle fitnesscentre og hos nogle fysser, der har specialiseret sig i pilates træning. Der er en vogn som trækkes frem og tilbage samtidig med at man ligger eller står på vognen og belastningen varieres ved at variere antal fjædere på vognen. På pilates reformeren træner man både styrke, koordination, fleksibilitet og balance. Der er øvelser på tre niveauer, begynder, intermediate og avanceret. Her i efteråret har jeg begyndt på det avancerede program (Det har taget laaang tid at komme dertil;-), og mange af de avancerede øvelser er nu indenfor rækkevidde, ligesom den på billedet viste snake and twist, der kræver rigtig god armstyrke, til at skubbe vognen frem og tilbage med armene medens kroppen bøjes og strækkes -til at begynde med var den en total dræber, og jeg faldt faktisk ned af vognen en enkelt gang (ikke godt når kroppen er twisted!) Mange af øvelserne er nemme, relativt da, og andre er mega svære, men sjovt at man kan gøre fremgang med en lidt op i årene MS-krop. Jeg er lidt svag (ikke swag) i benene og i højre arm, så det giver nogle udfordringer, og så har man brug for bom stærke mavemuskler.
Træning på pilates reformer er rigtig sjovt og udfordrende!
Desværre også lidt dyrt, da man har brug for en hel del instruktion. Jeg har personlig instruktion med fys Lotte en gang om ugen, det er sådan en luksus jeg under mig, det giver også godt!

torsdag den 15. november 2012

10 tips til en kronisk vinter


















Nu er det ved at være vinter snart, det kan mærkes i min krop allerede. Jeg har begyndt at tage mine vinterstrategier frem, ligesom vintertøjet. På tide at begynde at tænke på varme lange striktrøjer, tage fleecedragten på, der blev indkøbt allerede i sommer.

I går aftes lavede jeg en liste over nogle af de vinterstrategier jeg har, måske er de brugbare for andre også? Hvis det altså er et problem med energien i vinterhalvåret. Det er IKKE en liste over hvilke "fornuftige" ting du skal gøre eller hvilken mentale indstilling du bør indtage, såsom at meditere m.m., men en hands on overlevelsesstrategi som går på at bruge mindst mulig energi og at pifte sig/mig/dig en smule op;-)

1. Jeg spiser simpelt, så bruger jeg ikke tid og kræfter på madlavning: Frugt og nødder, brød med ost, æg, hummus m.m.

2. Sover meget, så meget jeg kan og stå først op når jeg vågner af mig selv.

3.Hygge i soveværelset: dæmpet lys, bøger og lækkert sengetøj. Arbejder evt. fra sengen.

4. Masser af hjemmehygge, bruger ikke kræfterne på at føjte rundt. Køber nogle smukke blomster, levende lys og musik eller TV.

5. En kop kaffe morgen/formiddag er opkvikkende

6. Husker at passe træningen. Træner evt derhjemme hvis det er tungt at komme afsted til fitness/fys m.m.

7. Får lidt frisk luft og lys midt på dagen - tænder evt. energilyslampen

8. Prioriter at få en til at tage den ugentlige rengøring -det er vigtig og ja det koster penger, jeg er tæt på at sige at de penge er bedre givet ud end penge til mad!

9. Går kun i bad hver anden eller tredje dag - ingen grund til at bruge kræfter på at gå i bad hver dag.

10. Det findes masser af tøj som er egnet til at have på både dag og nat, for eksempel yogatøj. på den måde sparer jeg kræfter på af- og påklædning.

God vinter! Håber du kan bruge nogle af mine tips også!

mandag den 12. november 2012

Jordskokkesuppe













Det er sæson for jordskokker lige nu. I Irma får man en bakke økologiske jordskokker for en 20er. Jordskokker har en dejlig nøddeagtig smag og er særlig gode til suppe. I går lavede jeg jorskokkesuppe til frokost, tog lige hvad jeg havde for hånden af rodfrugter, her er opskriften til ca 3 personer
5-6 skrællede jordskokker
1 fed hvidløg
4 skalotteløg eller alm. løg
Lidt olivenolie
Garam masala
1 gulerod
1/2 persillerod
1/2 pastinak
1/2 liter vand
grønsagsbullion
Jordskokker, hvidløg, løg og krydderier fræses i lidt olie. De andre grøntsager skrælles og skæres i skiver og får et par minutter i gryden sammen med det andet. Derefter tilsættes ca 1/2 liter vand og lidt økologisk grønsagsbullion. Koger ca. 20 minutter og blændes. Serveres varm med brød og smør eller ost. Vel bekomme!

søndag den 11. november 2012

Morgenmad -smoothie

Morgenmad på terrassen, midt-november






































Her til morgen bestemte jeg mig for at lave en smoothie til morgenmad. Jeg ved der er mange smoothie elskere der ude, men jeg har ikke været en af dem indtil nu. Komælk er ikke lige min kop te, så jeg bestemte mig for at basen er soyamælk, den søde med vanilje fra Provamel, som smager godt i sig selv. Derefter en banan, nogle frosne blåbær og lidt kanel. Jeg har en Philips blender og den fungerer udmærket, så det blev en fin tyk smoothie uden klumper, Og den smagte også godt. Synes dog ikke det mættede helt vildt meget, så jeg tog et stykke brød bagefter. Sådan en smoothie er jo ret kalorierig så det er nok ikke en god ide på lang sigt med smoothie og mad, det må være enten smoothie eller mad! Kikkede lige i Thorbjørgs bog "10 år yngre på ti uger" for at se hvad hun tager i smoothien -hun er jo netop sådan en smoothie dame;-) Jo i tillæg til det jeg allerede har taget i min er der hørfrøolie, lecithingranulat og hele 3 spsk proteinpulver. Nu er jeg blevet opmærksom på at de store mængder protein i nutidens modediæt kan være et problem, særlig når man har MS og tit allerede belastede nyrer ligesom mig, så det skal jeg i hvert fald ikke have i min smoothie.
Men jeg laver smoothies igen, helt sikkert!

fredag den 9. november 2012

MS kost og livsstil





















Jeg har lige fået et anmeldereksemplar af bogen MS kost og livsstil ind gennem døren. Bogen er udgivet af Scleroseforeningen og er skrevet af parret Lisbeth Juul Daugaard og Kasper Vestergaard Jensen. Kasper har sclerose og parret har gjort kosten til et verktøj for at holde sclerosen nede og et fælles projekt. Det er altid mega spændende med nye bøger, så jeg har straks kastet mig over den. Indledningsvis fortæller Lisbeth og Kasper lidt om deres egne erfaringer, men langt den største del af bogen er opskrifter: Deller, Dunser, fritter, Gryderetter, Supper, Ovnsretter, Pandemad, Salater, Sovs, Salsa, Marinader, Sødt Sundt og lækkert, Bagt og boller og Dejlige drikke er overskrifterne på de 10 opskriftskapitler. Retterene er hovedsaglig vegetariske men der er også enkelte retter med æg, kylling, rejer, rødspætte og tun. Ingen smør og fløde, men en del mælk der kan erstattes med for eksempel soyamælk hvis man ikke bryder sig om mælkeprodukter. Græsk yoghurt er en yndlingsingrediens der indgår i rigtig mange af opskrifterne - mon man kan bruge soya yoghurt naturel i stedet for? Det vil jeg forsøge, om det kan fungere.
Opskrifterne er nemme,  der bruges let tilgængelige ingredienser og der er billeder af alle retterne.
Jeg har ikke prøvet nogle af dem endnu men kender mange i forvejen såsom den dejlige broccolisatat med miracle whip, quinoasalat, omelet med grøntsager, linsesuppe m.fl, alle sammen retter som er både nemme og hurtige at lave. Moderne mad, lige som jeg kender den fra mit eget køkken, og dejlig befriet fra snak om vitaminer, antioksydanter og omega 3 og 6, og halvvidenskabelige sandheder.
En super brugbar bog til hverdagen, anvendelig uden de store spræl, som hverdagen er for de fleste af os;-)
Glæder mig til at have bogen i mit køkken og bruge den!
Bogen koster 249 kroner og kan købes i Scleroseforeningens webshop:
https://scleroseforeningen.dk/shop/kogebog-ms-kost-og-livsstil

Se Lisbeth og Kasper fortælle om bogen og processen her:
http://www.tv2fyn.dk/article/380874?autoplay=1&video_id=56645

onsdag den 7. november 2012

Bittesmå rejser..

Rejser kan være ret anstrengende for en MSer. Jeg tager i hvert fald nødig på rejser længere. Til gengæld har jeg fundet større glæde ved minirejser, som min lille rejse til Nikolaj plads, en halv times køretur hjemmefra. Ting jeg aldrig ville have lagt mærke til før, som teksturen på væggene i Nikolaj kirke, bliver en oplevelse for sig. Se billerne fra min lille rejse sidste uge ;-)






Slow cooking







































Har brugt eftermiddagen på god gammeldags madlavning. Hvad passer bedre til årstiden end suppe med masser af rodfrugter og et godt stykke oksekød? Så afsted til brugsen efter et stykke suppekød, som jo skal koge en times tid. Fremdeles er der krydderurter i haven så der røg et par kviste timian og rosmarin ned i gryden. op med kødet, kraften gennem en si, og så koger jeg grønsagerne skåret i fine terninger i kødkraften. I dag havde jeg kartofler, gulerødder, seleri, peberrod og porre - pastinak var også ved at ryge med, men tror alligevel ikke det  smager så godt i suppe, så den røg lige tilbage i kurven - kommer med i en portion ovnsbagte rodfrugter en anden dag tænker jeg.
Imens grønsagerne koger bliver kødet skåret i terninger, minus alt synlig fedt, og op i gryden igen, sammen med kødboller. Serveres snart med friskt brød - fra bageren, med en godt lag smør;-)

Det tager tid, men det gode med slow food, er at den smager endnu bedre dagen efter, og man laver selvfølgelig altid en stor portion!

Vinterdvale







































Jeg kan mærke at vinteren nærmer sig; det er blevet koldt, og tidlig mørkt. Mit allerede reducerede energi niveau på grund af kraftig MS træthed reagerer ikke for godt på den mørke årstid. Hvad skal man gøre så, når man det meste af tiden har lyst til...ingenting?

Spis nogen vitaminer så får du masser af energi siger nogen, men helt ærlig jeg har aldrig fået energi af at spise vitaminpiller, og jeg har spist mange af dem... Tænder energilyslampen, den lille blå jeg købte sidste år, i køkkenet, men det er ikke noget der rigtig batter. Træner gør jeg jo i forvejen, så..også selv om jeg ikke gider.

Sengen er min gode vinterven, jeg tilbringer tit dagen op til frokost i den om vinteren, sover nogle gange eller bare ligger under dynen og laver ingenting. Mon man nogensinde kan acceptere at bruge så megen tid på at lave ingenting? I nogen grad kan jeg, men indrømmet, lidt keder jeg mig, selv om jeg ikke er den som nemt kommer til at kede mig. Min favorit aktivitet er at surfe på internettet, det er næsten så stort et tidsfordriv for mig som computerspil er for min søn, nå ja, ikke helt, men det kræver ingen energi, og dessuden har jeg fundet ud af at man mærker egentlig ikke at man ingen energi har når man sidder der med computeren.  Indimellem udfører jeg små projekter, en sammenkomst, laver lidt på et af mine utallige projekter i huset, og ja laver mad og køber ind hver dag, men min bedste ven her i vinterhalvåret er hvid som sne og hedder Mac. Og det hvide sengetøj i min hvide Auping. Hvidt som mine norske snevintre. I morgen køber jeg nyt sengetøj fra By Nord med dyremotiv på. Tror jeg vælger det med dådyret. Og forresten, måske skulle jeg begynde at gå en halv times tur i skoven hver formiddag som den gang jeg boede i Norge og havde naturen lige udenfor døren? Mon jeg kan tage mig sammen til det? Første prioritet er at rydde de to kælderrum der skal renoveres inden håndværkerne går i gang med at grave i næste uge - og så kan jeg jo ikke formiddagshygge i sengen alligevel, med al den larm i kælderen. Så ud i skoven, og derefter dynen ind i sofaen!