onsdag den 7. november 2012

Vinterdvale







































Jeg kan mærke at vinteren nærmer sig; det er blevet koldt, og tidlig mørkt. Mit allerede reducerede energi niveau på grund af kraftig MS træthed reagerer ikke for godt på den mørke årstid. Hvad skal man gøre så, når man det meste af tiden har lyst til...ingenting?

Spis nogen vitaminer så får du masser af energi siger nogen, men helt ærlig jeg har aldrig fået energi af at spise vitaminpiller, og jeg har spist mange af dem... Tænder energilyslampen, den lille blå jeg købte sidste år, i køkkenet, men det er ikke noget der rigtig batter. Træner gør jeg jo i forvejen, så..også selv om jeg ikke gider.

Sengen er min gode vinterven, jeg tilbringer tit dagen op til frokost i den om vinteren, sover nogle gange eller bare ligger under dynen og laver ingenting. Mon man nogensinde kan acceptere at bruge så megen tid på at lave ingenting? I nogen grad kan jeg, men indrømmet, lidt keder jeg mig, selv om jeg ikke er den som nemt kommer til at kede mig. Min favorit aktivitet er at surfe på internettet, det er næsten så stort et tidsfordriv for mig som computerspil er for min søn, nå ja, ikke helt, men det kræver ingen energi, og dessuden har jeg fundet ud af at man mærker egentlig ikke at man ingen energi har når man sidder der med computeren.  Indimellem udfører jeg små projekter, en sammenkomst, laver lidt på et af mine utallige projekter i huset, og ja laver mad og køber ind hver dag, men min bedste ven her i vinterhalvåret er hvid som sne og hedder Mac. Og det hvide sengetøj i min hvide Auping. Hvidt som mine norske snevintre. I morgen køber jeg nyt sengetøj fra By Nord med dyremotiv på. Tror jeg vælger det med dådyret. Og forresten, måske skulle jeg begynde at gå en halv times tur i skoven hver formiddag som den gang jeg boede i Norge og havde naturen lige udenfor døren? Mon jeg kan tage mig sammen til det? Første prioritet er at rydde de to kælderrum der skal renoveres inden håndværkerne går i gang med at grave i næste uge - og så kan jeg jo ikke formiddagshygge i sengen alligevel, med al den larm i kælderen. Så ud i skoven, og derefter dynen ind i sofaen!

1 kommentar:

Hammy sagde ...

Spise vitaminpiller og spille computer, jamen det ved du dag godt ikke giver energi. Tvært imod.

Vitaminpiller er usunde, hvis konklusionen ikke endda er ændret til skadelig, det tror jeg faktisk det nyeste undersøgelser viser. Læs selv forskningsresultaterne.

Hvis du vil have energi skal du lave kredsløbstræning. Jeg kan se du kender til brugen af crosstrainer. Brug den daglig eller anden kredsløbstræning som romaskine, løb, cykling - hurtig cykling ikke bare transport med 18 km/t.

God træning, det skal nok give dig energi.