fredag den 30. maj 2008

Spis mindre kød i solidaritet med en verden hvor mennesker sulter!

Der er en stigende beviddsthed omkring miljø, forbrugskulturen og den deraf følgende katastrofale forureningsproblematikk. Denne beviddsthed har efterhånden fået et solid inpass også i mainstream kulturen. Efterhånden kan man håbe på at det vil have en signifikant effekt på vores forbrugsmønster. Ryddet selv i min kælder i går og der var stuvet rigtig mange brugbare og endg ubrugte ting væk, som jeg så smed ud, eller rettere satte ud på gaden -vi har jo det fantastiske storeskrald system her i Danmark. Til min store glæde var både min gamle parasoll, som nemt kunde repareres af en der er lidt mere handy end mig, højtalere, musikanlæg, lamper og diverse andet hurtig væk, taget af nogen der kunde bruge mit gamle bras, som faktisk var fuldt brugbart.

Har tidligere skrevet om freganere, den amerikanske madaktivist subkultur der er en protest mod at der smides så meget mad ud der ikke fejler noget. Og vegetarisme og overforbrug af kød har jeg også blogget om. Dessverre er dette blevet et endnu mere aktuelt problem den sidste tid. Stigende madvarepriser over hele verden fører til at allerede fattige mennesker trues af underernæring og sult fordi de ikke har råd til at købe den meget dyrere mad. Har lige joinet en gruppe på facebook hvis formål er at redusere forbruget af kød og øge indtaget af planteføde for at øge tilgangen til mad for verdens fattige - i følge dette site bruges 33% aflandbrugsjorden til foderproduktion og denne andel er øgende som følge af velstandsudviklingen i store lande som Kina og Indien.
Se http://www.facebook.com/group.php?gid=15172652530
Endnu en god grund til at spise mindre kød, foruden de helbredsmessige.
Grotesk er det synes jeg at man overalt promoverer højproteindiætter, som man kun kan komme op på ved at spise endnu mere kød, for at tabe de kilo som vi har taget på på grund af overforbrug af mad, og dermed bruge endnu mere af verdens ressourcer på nok et egoistisk project!!

mandag den 26. maj 2008

Gluten og kornprodukter

I forbindelse at jeg inden jul fik taget en blodprøve og målt IgG verdier, dvs en type antistoffer mod diverse fødevarer var der udslag mod alle glutenholdige fødevarer. Jeg har så i fire måneder holdt mig nesten helt væk fra byg, havre, rug og hvede, dog har jeg indimellem spist noget rugbrød. Der blev i den forbindelse fra firmaet der lavet målingerne anbefalet at der blev taget nogle blodprøver for at måle for antistoffer som eventuelt indikerer cøliaki. Jeg har nu fået taget disse blodprøver, IgA transgluteminaser, hos min læge og verdierne indikerer at Cøliaki er mindre sandsynligt, da der kun var en af prøverne der havde en verdi der ikke var 0, men meget lav. Så om jeg skal holde mig væk fra gluten eller ei er lidt uklart for mig - jeg har reageret mod hvede ved injektion i huden, samt har IgG antistoffer mod hvede særligt og lavere verdier mod de andre glutenholdige kornslag - tror min konklution bliver at jeg skal lade vær med at spise hvedemel, men at for eksempel rug og spelt er OK . I weekenden har jeg spist endel brød og grød, og det havde den konsekvens at min forstoppelse der har været meget slem efter jeg stoppet med kornprodukter for nogle uger siden har blevet meget bedre. Jeg har haft endel overvejelser vedrørende korn som jeg har erstattet med fødevarer med højere proteinindhold som linser, soya, kød/fisk. Forstoppelse og tendens til hudproblemer har fået mig til at overveje om dette måske ikke har været det rigtige træk og jeg vil genindføre kornprodukterne og skære ned på det andet - tror jeg, skal lige reflektere lidt mere omkring dette.

onsdag den 21. maj 2008

Jeg er bare sulten

Som de trofaste læsere ved, har jeg en plan både for hvad jeg spiser og hvor meget. Hvor meget, er en kalorieration på 1500 kcal per dag, som det i øieblikket er rigtig svært at holde. Regner ikke med at spise mere i dag, og jeg har ikke været specielt mæt i løbet af dagen og kunde godt spise meget mere, men har dog fået 1860 kalorier - meget mere end jeg har spist nogen af de efterhånden ret mange dage jeg har talt kalorier. Jeg motionerer en del for tiden - det er måske det der gør at jeg synes det er rigtig strængt med de 1500 kcal. Lige i dag var jeg i hvert fald nødt til at give efter og spise - i går var jeg både til yoga OG til styrketræning - må ha brændt nogen ekstra kalorier som min krop bestæmt ikke vilde tage fra fedtdepoterne...

Håber det bliver nemmere i morgen...

lørdag den 17. maj 2008

Hvilke faktorer er det der virker ind på helbredet? Egentlig

Nu har jeg levet i 10 år med MS og har fået nogle erfaringer med hvad der gør tingene værre og hvad der evt. virker posistivt ind. På minussiden er der tre faktorer jeg er sikker på: Stress/store følelsesmessige belastninger og vinter, samt det at feste, dvs drikke og ryge meget. Jeg har lagt merke til at vanskelige ting der sker der går mig på, for eksempel mennesker der lige pludselig bliver på tvers og oppfører sig på en måde der skaber ravage i mit liv - det sker af og til - det kan for eksempel være en kæreste der viser sig ikke at være den kærlige dejlige mand man troede man kunde give sig hen til (længe siden..), børnenes far der er umulig eller ja, der er mange muligheder, når livet banker på døren med små og store katastrofer, dette er i hvert fald mine værste triggere, er det også for mange andre har jeg hørt, også stress i form af at være under press med hensyn til at skulde prestere meget mere end man måske kan magte, bare tanken om den kommende overanstrængelse, og også det at faktisk overanstrænge sig i længere tid. Og vinteren - ja når våren endelig kommer får jeg meget tit et attack der virker årtidsrelateret. Rygning og drukture -det sker ikke så tit mere, men det er også fordi at jeg kan ikke tåle det mere. Den gang jeg røg, kunde det at tage en cigaret ovenpå en meget stressende begivenhed direkte udløse et attack!


Men hvad så med maden? Det er jo mere subtilt og nesten umulig at vurdere - bortset fra at alle efterhånden er enige om at det at holde tilbage med kalorierne, kutte ned på kødet og spise meget frugt og grønt er generelt en god ide for helbredet. Lige det at man ikke kan mærke nogen forskel på sine MS-symptomer er vel det der gør det meget svært at holde fast i begrænsninger i udskejelserne i madvejen. At jeg har fået det bedre særlig i det sidste halve år, skyldes måske medst at jeg har begynt med Tysabri, men jeg ved det ikke. Her på det sidste har jeg haft endel stress i forbindelse med nogle udfordrende ting jeg har måttet tackle, jeg har også skejet lidt ud i weekenderne -sittet oppe og drukket rødvin og røget og ja, så får jeg at mærke at jeg er ikke fredet selv om jeg tager Tysabri - jeg skal altid passe på at sove nok - spise godt - hvile - undgå umulige mennesker - i det hele taget leve livet lidt på skånevilkår -ellers kan det nemt gå rigtig galt med MSen. Nogen gange skal jeg dessverre mindes lidt om det, særlig når jeg synes det går godt begynder jeg at tro jeg er blevet usårbar, men det er jeg ikke.

mandag den 12. maj 2008

Natrium- kaliumbalancen

Kroppen har en udpræget evne til at regulere sig selv henimod de optimale livsbetingelser for vores celler. På den anden side gør det jo heller ikke noget om man hjælper lidt til med at indtage de næringsstoffer som kroppen faktisk har brug for. Der er en tendens til at vi i det hele taget indtager for meget salt, natriumklorid, og for lidt kalium. Det kan være svært at rette op på denne ubalance i indtaget. Produktet seltin, der indeholder en blanding af natrium, kalium og magnesium bruges som almindelig salt men bidrager altså til en bedre natrium kalium balance, så det har jeg nu gået til anskaffelse af, selv om jeg godt kan lige Maldon havsalt...
http://www.seltin.dk/

søndag den 11. maj 2008

Risiko ved beta -caroten tilskud

Det er blevet bekræftet igen: Beta-caroten tilskud kan være sundhedsskadelige. Vitamin E-tilskud har også en tvivlsom, dog mindre markant effekt end betacarotenoiderne på livslængden, viser ny meta-analyse af data fra i alt mere end to hundre tusind patienter med ulige sygdomme og raske personer i ulige men sammenlignbare studier af effekten af antioksydanter på levetid. Analysen er publiseret af det prestigetunge Cochrane samarbejde: http://www.cochrane.org/reviews/en/ab007176.html

Vitamin A/betacroten er det vitamin som det er nemmest at få nok af i kosten. Det er indtil videre ikke noget der tyder på at en kost med meget betacaroten har negative effekter på helbredet. 1 gulerod om dagen giver rigeligt med beta-caroten.

Der blev foretaget en metaanalyse for nogen få år siden som også viste negative effekter på levetid hos blandt andet rygere af betacarotentilskud. Der var ellers en teoretisk mulighed for at betacaroten skulde gøre det modsatte, nemlig redusere den skadelige effekt af de fri radikaler der produceres ved rygning.

Et sundt kosthold med begrænsede mængder mad, motion, gode sociale relationer og et godt humør er p.t. et meget bedre bud end kosttilskud på et godt helbred og et langt liv. Men helsekostbranchen vil nok fortsætte med at promovere blandt andet betacarotene tilskud, selv om der efterhånden er tungtvejende grunde til at være tilbageholdende.

lørdag den 10. maj 2008

Hvordan ser den ud min spiseplan?

Skrev i går hvad jeg spiste i løbet af dagen og lidt generelt.
Her kommer mere om det generelle:
-Max 20 g mettet fedt om dagen, helst ned mod 10 g.
Dette er i hovedsag hvad den såkaldte sclerosekost går ud på.
-Af kød spiser jeg kun kyllingefilet, evt kalkun. Vildt er også OK.
-Rødt kød en sjælden gang i særlige tilfælde.
-Fisk ca 2-3 gange per uge, hovedsaglig tun og laks men ald fisk er OK.
-Begrænser mængden sukker men er ikke avholdende - endnu
-Alkohol kun sjældent
-Spiser meget lidt af de fødevarer jeg reagerede på i IgG test:
Glutenholdige kornprodukter (også meget moderat med andre kornprodukter), Mælkeprodukter, mandler, chili, kikerter.
Moderation med produkter som jeg havde en meget svag reaktion på:
Æg, kålrabi.
Spiser bælgfrugter i form af soyayoghurt, tofu, splitlinser dagligt, bønner en gang i blandt (tungt fordøjelige)
Frugt 2-3 per dag
Grønsager 6-8 per dag.
Gode fedtstoffer: Hørfrø, nødder, kerner, olivenolie, lidt rapsolie.Dette giver en øget omega-3 versus omega-6 indtagelse i forhold til almindelig kost. Dette i modsætning til scleroseforeningens anbefalinger med solsikkeolie (omega-6)
Max 1500 kcal per dag
Sørger for at få mit vitamin og mineralbehov dækket daglig, med tilskud der hvor min kost indeholder for lidt. Særligt calcium, men også D-vitamin om vinteren, B-vitamin, særligt B12, selen og E-vitamin, C-vitamin for at balancere og Q10 for cellulær energi(?)

fredag den 9. maj 2008

Hvad har jeg spist

Rigtig længe siden jeg har skrevet om hvad jeg faktisk spiser, så i dag rapporterer jeg i detail:
Morgenmad: 200g blandet frugt, 10 g malede hørfrø, et glas soyachocomelk
Frokost: Grøn salat med tomat, agurk, rød peber og quorn-fileter, chilisauce
Aftensmad: Kylling i cocos med grøn curry og diverse grønsager
Mellemmåltider: Svesker og boghvedegalletter med banan, 1 stk mørk chocolade.
Quorn har alligevel blevet introduceret, jeg bestemte mig tidligere for ikke at spise quorn, men nu er min periodemed at holdemig helt væk fra æg overstået så jeg må godt spise quorn, der er en vegetabilsk proteinkilde selv om det indeholder lidt eggehvide. Quorn smager ikke af noget, derfor chilisaucen. Har taget lidt på,så jeg er stramt tilbage på de 1500 kcal og bruger CRONOmeter for at passe på med kalorierne...
Så det har været en GOD dag i henhold til den nye spiseplan der ikke har været fulgt så nøje i det sidste, der hedder max 1500 kcal, ingen gluten eller melk, minimalt med sukker.
Læs mer om quorn på: http://www.quorn.dk/CMSPage.aspx

torsdag den 8. maj 2008

Køkkenhaven..

Kan man se at billedet er mit salatbed - min mini køkkenhave? Ikke det? kik lige på de små grønne blader, jeg tror det er salatblader...Det er første gang jeg dyrker salat - så må vi se hvordan det går. Salaten skal nok komme det er mere et spørgsmål om hvem der skal spise den, mig eller snæglene. Der er rigtig mange snegle i min have..men jeg har tænkt at give dem kamp til stregen. Starter med ferromol, så snart der begynder at blive egentlige blade - der er heller ikkeså mange snegle ennu, men de er ved at komme og der bliver mange i år

onsdag den 7. maj 2008

Solen skinner også på bloggere




Ovenfor nogle fotos fra haven i dag.

Længe siden der har været nye indlæg her på bloggen. Og jeg skriver også nærmest bare for at sige at ...jeg ikke skriver lige nu. Solen skinner ju ustanseligt og jeg har jo en have så, der er ikke så megen online aktivitet. Der bliver slået græs, plantet og ordnet - i dag har jeg plantet to tomatplanter og en rød pæber samt diverse krydderurter, samt min yndlingsblomst, dronning Ingrid pelargonier. Det er rigtig dejlig at dase i haven. Dog fører daseriet nemt til at jeg bliver ufokuseret mhp min mad - og lader vær med at planlægge og føre mad-dagbog og vips så spiser jeg hvad der nu tilfældigvis er i skabet...men i dag har jeg skærpet mig efter nogle sløve dage og er tilbage på sporet. Sitter lige og spiser aftensmad, bønnegryde med grønsager, en slags chili sin carne, og har holdt mig indenfor det tillatte antal kalorier, men som sagt jeg skal hele tiden passe på ellers glider jeg væk fra min diæt. Det er altså noget der bliver ved med at kræve meget fokus. Det er som om min natur driver mig i retning af masse usunde fødevarer....