Se teksten fra gårsdagens blog som omhandler CRON som Roy Walford snakker om i dette intervju.
OBS ved et uheld har interviewet blevet slettet!
søndag den 30. september 2007
lørdag den 29. september 2007
CRON
I USA dukker der stadig nye diæter op. En af dem vi ikke hører så meget om her hjemme, kaldes CRON, calorie restriction with optimum nutrition. CRON går ud på at man varig reduserer sit kalorieindtag med 30-40%, evt mer. Det vil sige at en gennemsnitskvinde med et kalorieindtag på 2000 kcal skulde redusere sit fødeindtag til 1200-1400 kcal. Nogle kvinder går helt ned til 1000 kcal om dagen, mindre kan man visstnok ikke spise og samtidig få sit næringsbehov dækket. Det er altså ikke en kur, men en livsstilsomlægning til en slags evig sultediæt, der man i hvert fald i lang tid og for mange altid vil føle sig lettere sulten. Optimum nutrition betyder at den mad man indtager skal have en høj næringsværdi, det vil sige at mængden vitaminer og mineraler skal være høj, samt at der ikke er plads til hverken usunde fedtstoffer eller næringsfattige karbohydrater. Det hele begynte oprindelig med nogle studier der blev lavet på mus i 1930´erne, hvor man fandt at mus som fik kraftig redusert fødemængden levede meget længere end mus der fik spise ad lib, samt havde et meget bedre helbred på sine gamle dage.
I begyndelse af 1990érne deltog forskeren Roy Walford i et stort eksperiment der hed biosphere2 hvor et antal mennesker frivillig levede i et miniøkosystem i to år, hvor de dyrkede sin egen mad og indtog meget begrænset mængde mad som de selv dyrkede. Der var en rekke positive resultater i form af labtests der indikerte at biosphere deltagerne kom i en lavrisikogruppe hvad flere store sygdomsgrupper angik. Walford har skrevet bogen The 120 year Diet, hvor han beskriver hvordan man skal adaptere en CRON livsstil, med håb om at forlænge livet med måske 10-20år. Om konseptet virker ved man ikke endnu. Walford udviklede selv ALS som han døde af. I følge hans egen hypotese på grund af oksygenmangel i de to årene i biosphere2. Der er også en variant af CRON der går ud på at spise normalt andenhver dag og spise meget lidt (20%) hver anden dag der ser ud til at have noget af den samme effekt.
Der er en studie på rotter der viser at kraftig kalorierestriktion i en kort periode hindrer udviklingen af eksperimentelt induseret allergisk encephalomyelitis, hvilket er en sygdom der bruges som model for sclerose i laboratorieforsøg på dyr. Så dermed kan man tænke sig muligheden af at reduseret madintag kan ha en positiv effekt ved MS. Der er lavet nogle forsøg ved gigt og astma der kan tyde på at kaloriereduktion har en positiv effekt ved nogle autoimmune sygdomme, måske ved at modifiere immunsystemet.
Dette er jo ret spekulative ideer, som ikke nogen rigtig ved noget om den praktiske relevans af i forhold til for eksempel et sygdomsforløb, men af en eller anden grund er jeg fascineret af ideerne. Og vil observere hvordan jeg selv har det, det vil sige min almentilstand, nu jeg har skåret mit fødevareindtag ned til 14-1500 kcal for en periode. At se om man så skulde komme til at leve længere og bedre kræver jo en meget lang observationsperiode..Og man vilde ikke engang kunde trække nogle konklutioner om årsag og virkning.
En pludselig drastisk nedskæring har i nogle forsøg vist sig at have en negativ helbredsmessig effekt, endringerne har bedst effekt hvis de sker gradvist over længere tid, gerne et par år.
Se interview med Roy Walford fra youtube ovenfor.
I begyndelse af 1990érne deltog forskeren Roy Walford i et stort eksperiment der hed biosphere2 hvor et antal mennesker frivillig levede i et miniøkosystem i to år, hvor de dyrkede sin egen mad og indtog meget begrænset mængde mad som de selv dyrkede. Der var en rekke positive resultater i form af labtests der indikerte at biosphere deltagerne kom i en lavrisikogruppe hvad flere store sygdomsgrupper angik. Walford har skrevet bogen The 120 year Diet, hvor han beskriver hvordan man skal adaptere en CRON livsstil, med håb om at forlænge livet med måske 10-20år. Om konseptet virker ved man ikke endnu. Walford udviklede selv ALS som han døde af. I følge hans egen hypotese på grund af oksygenmangel i de to årene i biosphere2. Der er også en variant af CRON der går ud på at spise normalt andenhver dag og spise meget lidt (20%) hver anden dag der ser ud til at have noget af den samme effekt.
Der er en studie på rotter der viser at kraftig kalorierestriktion i en kort periode hindrer udviklingen af eksperimentelt induseret allergisk encephalomyelitis, hvilket er en sygdom der bruges som model for sclerose i laboratorieforsøg på dyr. Så dermed kan man tænke sig muligheden af at reduseret madintag kan ha en positiv effekt ved MS. Der er lavet nogle forsøg ved gigt og astma der kan tyde på at kaloriereduktion har en positiv effekt ved nogle autoimmune sygdomme, måske ved at modifiere immunsystemet.
Dette er jo ret spekulative ideer, som ikke nogen rigtig ved noget om den praktiske relevans af i forhold til for eksempel et sygdomsforløb, men af en eller anden grund er jeg fascineret af ideerne. Og vil observere hvordan jeg selv har det, det vil sige min almentilstand, nu jeg har skåret mit fødevareindtag ned til 14-1500 kcal for en periode. At se om man så skulde komme til at leve længere og bedre kræver jo en meget lang observationsperiode..Og man vilde ikke engang kunde trække nogle konklutioner om årsag og virkning.
En pludselig drastisk nedskæring har i nogle forsøg vist sig at have en negativ helbredsmessig effekt, endringerne har bedst effekt hvis de sker gradvist over længere tid, gerne et par år.
Se interview med Roy Walford fra youtube ovenfor.
D-vitamin
Jeg har været i helsekosten igen, denne gang for at købe et D-vitamintilskud. Der har været meget presse omkring D-vitamin og MS det sidste år, og der har været en dårlig sommer så jeg tænker at tage D-vitaminer i vinter. Hvor meget skal man tage? Ved det ikke, i Goldbergs gamle forsøg ble der givet 125 mikrogram per dag, hvilket jo er ret meget. Jeg har købt tabletter fra naturdrogeriet der indeholder 35 mikrogram D3 per tablett og begynder med at tage en af dem om dagen, det er allerede 7 ganger det anbefalede daglige indtag af D-vitamin, antager den terapeutiske dosis ikke er helt fastlagt endnu, denne dosis skulde i hvert fald være tryg. I tillegg er der jo lidt i de kalktabletter jeg tar på grund af at jeg ikke drikker mælk, samt i den multivitamintablett jeg tager et par gange om ugen.
Vil ikke tage en højere vitamin D dosis uden at tage blodprøver for at monitorere mit nivå, og det har jeg ikke lyst til at bruge ressourcer på lige nu. D-vitamin jo et fedtløselig vitamin og kan være skadelig i for høje doser, så jeg vælger at være lidt moderat med min D-vitamin-dosis.
Lavet en enkel fiskegryde til frokost i dag, med nogle snittede grønsager, lyssej i stykker, lidt olivenolie, flåede tomater, karry og timian. Det smagte rigtig godt med et stykke brød. Synes fisk og tomat er en god kombination, og gerne med løg eller porre, så det smagte godt og ernæringsmessig i top. Der var også lidt broccoli i min improviserede fiske-grønsagsgryde. Broccoli er nummer ett på listen over supersunde fødevarer og det smaker også godt, og nu er det seson for danske broccoli, så det er bare at få dem spist. Snart kan de afløses af rosenkål som er ved at komme i butikkerne nu.
Vil ikke tage en højere vitamin D dosis uden at tage blodprøver for at monitorere mit nivå, og det har jeg ikke lyst til at bruge ressourcer på lige nu. D-vitamin jo et fedtløselig vitamin og kan være skadelig i for høje doser, så jeg vælger at være lidt moderat med min D-vitamin-dosis.
Lavet en enkel fiskegryde til frokost i dag, med nogle snittede grønsager, lyssej i stykker, lidt olivenolie, flåede tomater, karry og timian. Det smagte rigtig godt med et stykke brød. Synes fisk og tomat er en god kombination, og gerne med løg eller porre, så det smagte godt og ernæringsmessig i top. Der var også lidt broccoli i min improviserede fiske-grønsagsgryde. Broccoli er nummer ett på listen over supersunde fødevarer og det smaker også godt, og nu er det seson for danske broccoli, så det er bare at få dem spist. Snart kan de afløses af rosenkål som er ved at komme i butikkerne nu.
fredag den 28. september 2007
At finde støtte til en kostomlægning
Ved udgangen af september er det gået en måned siden jeg begynte at skrive op alt jeg spiser og tage mere kontrol over hvad jeg intager af mad end nogen gang før. Jeg har altid spist lidt sundt, eftersom jeg altid har været rigtig glad for frugt og grønt, men jeg har også altid været en slikmund, og meget glad for de søde og ofte fede sager. Jeg har også været ryger og det siges at de to afhængigheder hænger sammen. At ryge får blodsukkeret til at stige og både rygning og de søde sager får dopamin til at frisættes i hjernen og det føles rart...Og man kan vel sagtens ryge en cigaret en gang i blandt og spise et stykke kage, men når det bliver hver dag og man regelret bliver afhængig af det er det et problem hvis man gerne vil gøre noget godt for sit helbred. Det er ikke så tit jeg har lyst til cigaretter mer, men sukker har jeg fremdeles meget lyst til, og har heller ikke taget en kold tyrker hvad det angår, men der bliver indtaget små mængder, om dog fremdeles jævnligt.
Hvad har jeg så opnået i den måned: ved hjælp af madlog har jeg fået styr på hvor mange kalorier jeg spiser om dagen, hvor meget protein, fedt og kulhydrater. Ved at jeg ser hvor meget jeg får hver dag, har jeg været i stand til meget bedre at styre hvor meget mad jeg spiser, og har også tabt mig ca 2 kg.
Jeg har blogget og fået et par nye kontakter, gennem bloggen støtter jeg mig selv i at holde fast i mine mål. Målene endrer sig undervejs, lige nu er det at spise max 15 g mettet fedt om dagen, meget lidt raffinerede kulhydrater og ikke mer end 1500 kcal om dagen, samt sørge for at få nok protein og vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer, og det har jeg holdt fint, bortsæt fra den weekend jeg var i Norge hos familien hvor jeg også valgte at slippe det hele og spise det der blev serveret hvilket delvis var den meget fede traditionelle norske kost beregnet på brændehuggere og andre hårdtarbejdende mennesker. Familien kan være en god støtte til ændring, men det er også ofte sammen med familien at det kan være sværest at bryde sine mønstre. Nu er jo min familie langt væk i det daglige så jeg har hverken deres støtte eller mangel på samme til dagligt. At tage på kursus og få nogle medsammensvorne der kan støtte hinanden efterfølgende er også godt. Har man en alvorlig sygdom som MS kan det virke uoverskuelig at lave fullverdig mad fra bunden tre gange om dagen. Det løser jeg ved at lave meget enkel mad. Til frokost dampet jeg broccoli og ristede nogle pinjekerner som jeg spiste med ris fra aftensmaden i går og en lille smule olivenolie som jeg hellede over, næringsrigt og simplere kan det vel ikke blive. Til aftensmaden skærer jeg en kyllingfilet i bider og woker den med nogle grønsager. Det tager ikke lang tid. Så jo, jeg er tilfreds med mit resultat, selv om det kunde været endnu bedre, jeg kunde la være med at spise smør på nybagt brød, jeg kunde la vær med at købe den chokolade, som jeg i øieblikket fortærer i små rationer og jeg kunde la vær med at skeie ud og spise så meget fed mad i forbindelse med min brors fødselsdag, men alt i alt er jeg meget fornøjd med at det meste af tiden at have styr på hvad jeg spiser, tænkte lige her i eftermiddag at det er faktisk ikke så svært. Det var inden jeg gik ind hos van Hauen for at købe en napoleonskage til min søn og kiggede på alle lækkerierne, modstod fristelserne og købte ikke noget til mig selv. Har også illustreret at der er plads til små udskejelser ligsom et stykke kage, lidt smør eler et stykke chokolade uden at man hverken får for mange kalorier eller for meget af det dårlige fedt. Og i det sociale liv har jeg fundet ud af at folk er egentlig ikke særlig optaget af hvad jeg spiser, der bliver ikke kommenteret og jeg holder også en lav profil og gør ikke noget nummer ud af at jeg ikke skal have det ene eller det andet.
Hvad har jeg så opnået i den måned: ved hjælp af madlog har jeg fået styr på hvor mange kalorier jeg spiser om dagen, hvor meget protein, fedt og kulhydrater. Ved at jeg ser hvor meget jeg får hver dag, har jeg været i stand til meget bedre at styre hvor meget mad jeg spiser, og har også tabt mig ca 2 kg.
Jeg har blogget og fået et par nye kontakter, gennem bloggen støtter jeg mig selv i at holde fast i mine mål. Målene endrer sig undervejs, lige nu er det at spise max 15 g mettet fedt om dagen, meget lidt raffinerede kulhydrater og ikke mer end 1500 kcal om dagen, samt sørge for at få nok protein og vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer, og det har jeg holdt fint, bortsæt fra den weekend jeg var i Norge hos familien hvor jeg også valgte at slippe det hele og spise det der blev serveret hvilket delvis var den meget fede traditionelle norske kost beregnet på brændehuggere og andre hårdtarbejdende mennesker. Familien kan være en god støtte til ændring, men det er også ofte sammen med familien at det kan være sværest at bryde sine mønstre. Nu er jo min familie langt væk i det daglige så jeg har hverken deres støtte eller mangel på samme til dagligt. At tage på kursus og få nogle medsammensvorne der kan støtte hinanden efterfølgende er også godt. Har man en alvorlig sygdom som MS kan det virke uoverskuelig at lave fullverdig mad fra bunden tre gange om dagen. Det løser jeg ved at lave meget enkel mad. Til frokost dampet jeg broccoli og ristede nogle pinjekerner som jeg spiste med ris fra aftensmaden i går og en lille smule olivenolie som jeg hellede over, næringsrigt og simplere kan det vel ikke blive. Til aftensmaden skærer jeg en kyllingfilet i bider og woker den med nogle grønsager. Det tager ikke lang tid. Så jo, jeg er tilfreds med mit resultat, selv om det kunde været endnu bedre, jeg kunde la være med at spise smør på nybagt brød, jeg kunde la vær med at købe den chokolade, som jeg i øieblikket fortærer i små rationer og jeg kunde la vær med at skeie ud og spise så meget fed mad i forbindelse med min brors fødselsdag, men alt i alt er jeg meget fornøjd med at det meste af tiden at have styr på hvad jeg spiser, tænkte lige her i eftermiddag at det er faktisk ikke så svært. Det var inden jeg gik ind hos van Hauen for at købe en napoleonskage til min søn og kiggede på alle lækkerierne, modstod fristelserne og købte ikke noget til mig selv. Har også illustreret at der er plads til små udskejelser ligsom et stykke kage, lidt smør eler et stykke chokolade uden at man hverken får for mange kalorier eller for meget af det dårlige fedt. Og i det sociale liv har jeg fundet ud af at folk er egentlig ikke særlig optaget af hvad jeg spiser, der bliver ikke kommenteret og jeg holder også en lav profil og gør ikke noget nummer ud af at jeg ikke skal have det ene eller det andet.
torsdag den 27. september 2007
Et stykke dejlig chokolade....
Bagte brød igen i går og denne gang spiste jeg det varme brød uden smør, det smagte også godt, måske kan man vænne sig til at leve foruden...
I øvrigt er der andre fristelser, købte en plade Lindt Chokolade med chili, den med 70% kakao, troede jeg... men nu ser jeg der er kun 50% kakao, slår op og ser at almindelig mørk chokolade indeholder ca 20% mettet fedt. Jeg spiser 20g chokolade om dagen så længe jeg har den plade, det vil sige 4 g mettet fedt per dag på den konto, det går fint (dvs indenfor 15g om dagen totalt) så længe der ikke er andre udskejelser. På en måde foretrækker jeg at få min ration med mettet fedt ved en lækker lille udskejelse i stedet for gemt i noget dagligdags som et glas letmælk eller fedtfattig ost.
At elske chokolade er synonymt med at være kvinde er det ikke?
I øvrigt er der andre fristelser, købte en plade Lindt Chokolade med chili, den med 70% kakao, troede jeg... men nu ser jeg der er kun 50% kakao, slår op og ser at almindelig mørk chokolade indeholder ca 20% mettet fedt. Jeg spiser 20g chokolade om dagen så længe jeg har den plade, det vil sige 4 g mettet fedt per dag på den konto, det går fint (dvs indenfor 15g om dagen totalt) så længe der ikke er andre udskejelser. På en måde foretrækker jeg at få min ration med mettet fedt ved en lækker lille udskejelse i stedet for gemt i noget dagligdags som et glas letmælk eller fedtfattig ost.
At elske chokolade er synonymt med at være kvinde er det ikke?
Ayurveda
Jeg har i nogle måneder gået hos en ayurvedisk læge, hvor jeg har fået råd om kost og andet. MS er i henhold til ayurveda en ubalanse i et element de kalder vata, indenfor ayurveda opererer man med tre elementer, vata, kapha og pitta. Hver enkelt vil så ha meget eller lidt af de tre i sin konstitution. De fleste sygdomme siges at skyldes vata ubalanse. Vata balanseres med meditation, regelmessig livsstil, inkluderet at gå tidlig i seng, hvile og meget moderat fysisk aktivitet, rigelig væske tilførsel, blid oliemassage og varme, samt kost. Hver enkelt får sine instruktioner fra den ayurvediske læge bl.a. på grundlag af pulsdiagnose der bruges i traditionell østlig medisin. Jeg fik besked på at spise vegetarisk, ayurvedisk kost er generelt vegetarisk. Maden skal være varm, intet spises koldt direkte fra køleskabet. Man bruger endel varm melk med krydderier, og noget der hedder ghee, som er smør der har kogt ved lav temperatur i en times tid. Vatadempende kost er tung og olieret, for eksempel grønsager og ris kogt med krydderier som gurkemeie, cummin, ingefær og ghee.
Efter nogle måneder med meditation og ghee og varm vegetarmad rejste jeg til en uges panchakarmakur i sommerferien. Panchakarma er en slags udrænsningskur, der består blandt andet af oliemassage, urtedampbad og ja..en slags lavementer (ikke så slemt som man kunde tro). Panchakarma skal efter sigende have en meget positiv effekt ved MS. Jeg må dog helt ærlig sige at jeg ikke merket nogle ændringer i mine MS-symptomer under eller efter kuren.
Baggunden for at jeg bestemte mig for at prøve ayurveda var berætninger jeg havde hørt om folk der var taget til Indien og under sine ophold på ayurvediske klnikker der rigtignok havde været betydelig længere end mit (og jeg var ikke i Indien) der har oplevet dramatiske forbedringer. Nu er jeg godt klar over at alle såkaldt alternative behandlinger promoveres ved at der berettes om enkeltstående tilfæller af nærmest mirakuløs bedring, og at disse tilfælder sandsynligvis er sjældne, men som sagt har jeg hørt om rigtig mange tilfælder i forbindelse med ayurveda. Og måske er der subtile effekter der kan komme langsomt og over tid. Jeg har det i alle fald bedre nu end for nogle måneder siden, tror dog mest det skyldes den ny medisin jeg får på Rigshospitalet. Og selv om jeg ikke oplevde nogen mirakler i forbindelse med ayurveda, har jeg beholdt mange af de ting jeg har lært, ændret nogle vaner til det bedre, ligsom meditation, spiser ikke iskold mad, det smager heller ikke godt, drikker tempereret vand -ikke koldt, masserer huden med varm olie, er mere regelmessig med min sængetid og bedre til at passe på at få nok hvile, så jeg har lært meget om at tage vare på mig selv. Et aspekt som jeg har fundet problematisk hele vejen er brugen af ghee og varm sødmælk så det har jeg droppet. Det står i sterk kontrast til alt man ellers læser om kost ved MS, og da dette blev ved med at være en konflikt for mig bestemte jeg mig til sidst for at droppe ghee og varm melk, som ellers regnes nærmest som medisin indenfor ayurveda.
Efter nogle måneder med meditation og ghee og varm vegetarmad rejste jeg til en uges panchakarmakur i sommerferien. Panchakarma er en slags udrænsningskur, der består blandt andet af oliemassage, urtedampbad og ja..en slags lavementer (ikke så slemt som man kunde tro). Panchakarma skal efter sigende have en meget positiv effekt ved MS. Jeg må dog helt ærlig sige at jeg ikke merket nogle ændringer i mine MS-symptomer under eller efter kuren.
Baggunden for at jeg bestemte mig for at prøve ayurveda var berætninger jeg havde hørt om folk der var taget til Indien og under sine ophold på ayurvediske klnikker der rigtignok havde været betydelig længere end mit (og jeg var ikke i Indien) der har oplevet dramatiske forbedringer. Nu er jeg godt klar over at alle såkaldt alternative behandlinger promoveres ved at der berettes om enkeltstående tilfæller af nærmest mirakuløs bedring, og at disse tilfælder sandsynligvis er sjældne, men som sagt har jeg hørt om rigtig mange tilfælder i forbindelse med ayurveda. Og måske er der subtile effekter der kan komme langsomt og over tid. Jeg har det i alle fald bedre nu end for nogle måneder siden, tror dog mest det skyldes den ny medisin jeg får på Rigshospitalet. Og selv om jeg ikke oplevde nogen mirakler i forbindelse med ayurveda, har jeg beholdt mange af de ting jeg har lært, ændret nogle vaner til det bedre, ligsom meditation, spiser ikke iskold mad, det smager heller ikke godt, drikker tempereret vand -ikke koldt, masserer huden med varm olie, er mere regelmessig med min sængetid og bedre til at passe på at få nok hvile, så jeg har lært meget om at tage vare på mig selv. Et aspekt som jeg har fundet problematisk hele vejen er brugen af ghee og varm sødmælk så det har jeg droppet. Det står i sterk kontrast til alt man ellers læser om kost ved MS, og da dette blev ved med at være en konflikt for mig bestemte jeg mig til sidst for at droppe ghee og varm melk, som ellers regnes nærmest som medisin indenfor ayurveda.
tirsdag den 25. september 2007
Ny bog om MS og Diæt
Ny bog om ms og diæt af Ann Sawyer og Judith Bachrach, beskriver deres egen bedring fra MS med en diæt der udelukker fem grupper af fødevarer: glutenholdige kornprodukter, mælkeprodukter, bønner og linser, gær, samt æg. Sukker og mettet fedt er også nevnt. Den ene af forfatterne har haft MS i 39 år og var sængeliggende da hun startet på diæten som meget hurtig begyndte at give en positiv effekt.
Jeg har ikke selv læst bogen ennu, men vil købe den, det ser ud som om kosten er den samme som The Best Bet Diet. Vil overveje at prøve denne type diæt selv, det er jo meget krevende at være på så restriktiv kost, så det vil jeg tænke lidt over. I første omgang vil jeg i hvert fald købe bogen og skrive lidt mer om den her på bloggen når jeg har fået den læst..Har bestilt den hos Saxo.com, koster 120 kroner.
Jeg har ikke selv læst bogen ennu, men vil købe den, det ser ud som om kosten er den samme som The Best Bet Diet. Vil overveje at prøve denne type diæt selv, det er jo meget krevende at være på så restriktiv kost, så det vil jeg tænke lidt over. I første omgang vil jeg i hvert fald købe bogen og skrive lidt mer om den her på bloggen når jeg har fået den læst..Har bestilt den hos Saxo.com, koster 120 kroner.
Kommentarer velkomne
Som jeg kan se af antal besøgende på min profil er der flere læsere min blog hver dag, det er jeg rigtig glad for.(Jeg kan ikke se hvem der har været inde). Vil lige sige at i er velkommen til at KOMMENTERE på det jeg skriver. Det gør man ved at venstreklikke på KOMMENTAR under det enkelte indlæg, og hvis man ikke har en google-konto, er det bare at ticke af for anonym og så kan man skrive...
Hvad med mælk og hvede?
Dagen i går var dejlig madmessigt, men da jeg ikke var hjemme har jeg ikke styr på fedtindhold og kalorier, spiste til jeg blev met af det der blev serveret og det smagte godt. En fiskeræt med safran og en kogt grønsagsræt, grøn salat og ris. Kan mærke at jeg efterhånden ikke er helt tilpas med at ikke kende fedt-og kalorieindholdet i min mad når det sker, men synes ikke så godt jeg kan spørge detaljeret til tilberedningen og ingredienserne alle steder, det virker lidt....
Fik skimlæst en bog om MS hos en venninde, der indeholdt rigtig meget om kost: Ann Boroch: Healing Multiple Sclerosis. Bogen handler om meget andet også men jeg fik lige hovedpointerne med i diæten som Anne Boroch har behandlet sig selv og mange andre med: Frugt, Grønsager, fuldkorn, linser og bønner, kalkun og kylling samt fisk, ingen mælkeprodukter, rødt kød, ej heller hvede og sukker, gær eller gærede og syrnede produkter. Rigtig mange kosttilskud og nystatin mod svampe. Så vidt jeg hurtig kunde se er denne dietten også fattig på mettet fedt, begrænsede mængder smør og kokos dog tilladt (ligsom min egen kommentar fra i går).
Har set at der er mange der anbefaler at man holder sig væk fra mælkeprodukter, også de fedtfattige, samt hvede. Selv indtager jeg meget lidt mælk, eftersom jeg for min egen del synes det giver maveproblemer og forværrer den tendes der er til forstoppelse, det gør også hvidt hvedemel i øvrigt og særlig mel og mælk i kombination, det er min personlige erfaring, men for andre kan det jo være anderledes. At proteinerne i mælk og hvede skulde skabe særlige problemer i forhold til MS og mange andre sygdomme er vel en påstand der står relativt udokumenteret, men der er jo rigtig mange der efterhånden påstår at en hvede og mælkefri diæt er med til at balansere immunsystemet, jeg ved det ikke.
Fik skimlæst en bog om MS hos en venninde, der indeholdt rigtig meget om kost: Ann Boroch: Healing Multiple Sclerosis. Bogen handler om meget andet også men jeg fik lige hovedpointerne med i diæten som Anne Boroch har behandlet sig selv og mange andre med: Frugt, Grønsager, fuldkorn, linser og bønner, kalkun og kylling samt fisk, ingen mælkeprodukter, rødt kød, ej heller hvede og sukker, gær eller gærede og syrnede produkter. Rigtig mange kosttilskud og nystatin mod svampe. Så vidt jeg hurtig kunde se er denne dietten også fattig på mettet fedt, begrænsede mængder smør og kokos dog tilladt (ligsom min egen kommentar fra i går).
Har set at der er mange der anbefaler at man holder sig væk fra mælkeprodukter, også de fedtfattige, samt hvede. Selv indtager jeg meget lidt mælk, eftersom jeg for min egen del synes det giver maveproblemer og forværrer den tendes der er til forstoppelse, det gør også hvidt hvedemel i øvrigt og særlig mel og mælk i kombination, det er min personlige erfaring, men for andre kan det jo være anderledes. At proteinerne i mælk og hvede skulde skabe særlige problemer i forhold til MS og mange andre sygdomme er vel en påstand der står relativt udokumenteret, men der er jo rigtig mange der efterhånden påstår at en hvede og mælkefri diæt er med til at balansere immunsystemet, jeg ved det ikke.
mandag den 24. september 2007
Mer om fedt
Jeg ved godt at fede mejeriprodukter og i særdeleshed smør er den store stygge ulven, den indeholder mettet fedt, arakidonsyre og den grimmeste af dem alle, transfedtsyrer. Det bedste man kan sige om smør er at det smager godt, både for sig og det giver maden en rigtig god smag. Det er en oplevelse jeg ikke totalt ¨vil berøve mig selv, så som jeg skrev en anden dag tillader jeg mig at spise et stykke brød med smør en gang i blandt, på varmt nybagt brød. 10 g smør som er rigeligt til to stykker brød indeholder 5 g mettet fedt og med ingen kød eller andre mælkeprodukter den dag kan man alligevel holde sig godt indenfor 15 g. Kunde ikke tænke mig at bruge margarin i stedet for, det smager ikke godt.
Et andet mettet fedt jeg av og til bruger i små mængder når jeg har lyst til noget asiatisk mad er kokosolie/kokosmælk. Det har ikke så dårlig renomme som mælkefedtet og gir også en særlig lækker smagsoplevelse. Jeg har fundet noget økologisk koldpresset kokosolie i helsekosten.
Men for det meste bruger jeg olie, olivenolie, raps- hørfrø, solsikke. Der er også tidsel, majs, drukerne, valnødde, sesam,soya og sikkert mange fler typer og måske skulde man variere endnu mer og bruge disse også. Jeg har en flaske sesamolie stående, men den bruger jeg kun til udvortes, det har jeg lært fra ayurveda. At massere huden med opvarmet sesamolie før badet gir den blødeste hud, og overflødiggør bodylotion og dyre kremer der indeholder mange kemiske stoffer der absorberes gennem huden. Hvis huden bliver irriteret af sesamolien har jeg hørt man kan bruge kokos i stedet for. Efterhånden køber jeg kun olie af bedste kvalitet, koldpresset og selvfølgelig gerne økologisk.
Jeg har også sesam- og solsikke frø, mandler og forskellige nødder i mit forråd, samt pinjekerner, alle gode kilder til fedt.
I går fik jeg endelig kogt noget quinoa, spiste det til mine wokgrønsager i stedet for ris til frokost og til aftensmad lavet jeg en tunsalad af tun i vand fra dåse og lidt olivenolie, og ellers blandet grøn salat, sorte græske oliven, rå løg og et stykke af det hjembagte fuldkornsbrød, uden smør..Holder mig fint indenfor de 1500 kcal om dagen, er lidt sulten indimellem men så spiser jeg et æble eller et stykke brød, på grund af MSen kan jeg ikke tåle at få for lidt mad, da får jeg det skidt, bliver svimmel og slap. Nå ja, sådan har jeg egentlig altid været det har måske ikke noget med MS at gøre at jeg kan ikke tåle at gå lang tid uden at spise. Jeg har dog læst flere steder at faste ikke fungerer godt for MS-patienter, og det kan jeg kun sige for min egen del at jeg har det ikke godt med faste eller meget lidt mad.
Et andet mettet fedt jeg av og til bruger i små mængder når jeg har lyst til noget asiatisk mad er kokosolie/kokosmælk. Det har ikke så dårlig renomme som mælkefedtet og gir også en særlig lækker smagsoplevelse. Jeg har fundet noget økologisk koldpresset kokosolie i helsekosten.
Men for det meste bruger jeg olie, olivenolie, raps- hørfrø, solsikke. Der er også tidsel, majs, drukerne, valnødde, sesam,soya og sikkert mange fler typer og måske skulde man variere endnu mer og bruge disse også. Jeg har en flaske sesamolie stående, men den bruger jeg kun til udvortes, det har jeg lært fra ayurveda. At massere huden med opvarmet sesamolie før badet gir den blødeste hud, og overflødiggør bodylotion og dyre kremer der indeholder mange kemiske stoffer der absorberes gennem huden. Hvis huden bliver irriteret af sesamolien har jeg hørt man kan bruge kokos i stedet for. Efterhånden køber jeg kun olie af bedste kvalitet, koldpresset og selvfølgelig gerne økologisk.
Jeg har også sesam- og solsikke frø, mandler og forskellige nødder i mit forråd, samt pinjekerner, alle gode kilder til fedt.
I går fik jeg endelig kogt noget quinoa, spiste det til mine wokgrønsager i stedet for ris til frokost og til aftensmad lavet jeg en tunsalad af tun i vand fra dåse og lidt olivenolie, og ellers blandet grøn salat, sorte græske oliven, rå løg og et stykke af det hjembagte fuldkornsbrød, uden smør..Holder mig fint indenfor de 1500 kcal om dagen, er lidt sulten indimellem men så spiser jeg et æble eller et stykke brød, på grund af MSen kan jeg ikke tåle at få for lidt mad, da får jeg det skidt, bliver svimmel og slap. Nå ja, sådan har jeg egentlig altid været det har måske ikke noget med MS at gøre at jeg kan ikke tåle at gå lang tid uden at spise. Jeg har dog læst flere steder at faste ikke fungerer godt for MS-patienter, og det kan jeg kun sige for min egen del at jeg har det ikke godt med faste eller meget lidt mad.
søndag den 23. september 2007
Omega-3 og sukkerhunger
Fandt naturbageriets hjemmeside, vedrørende æblekagen fra i går: Den er lavet med olivenolie og helt uden sukker, sødet med dadler, rosiner og mandler. Så den er god nok. De har også en en glutenfri gulerodskage kunde jeg se på hjemmesiden. Chokoladekagen med rapsolie der dog indeholder noget fløde og mælk smager også himmelsk..
Ellers har jeg bemerket at min halsbetendelse og deraf følgende lidt ynkelige tilstand bringer mig i en slags sindsstæmning hvor jeg er lidt ligeglad med at spise sundt. Jeg vælger at overstyre denne tendens så godt jeg kan og har spist rimeligt i dag også. Rester fra aftensmaden i går, lidt salad, brød, frugt og wokgrønsager, tilberedt i rapsolie. Lidt i underkanten med protein eftersom jeg har spist meget frugt og ingen nødder, bønner/linser eller kød, kun 100g tun i olie, der giver 25 g protein, holder mig til de 0,8 g proteinper kg kropsvægt per dag som anbefales af WHO, hvis man ikke vil risikere at tære på kropsvæv såsom muskler og andet proteirigt væv. Synes også at jeg er mere draget mot sukker i perioder hvor MSen er forverret. Nogle hurtige kulhydrater gir en kortvarig og hårdt tiltrængt stigning i energinivået. Så når jeg er meget træt spiser jeg hele tiden. Selv om maven er met, signaliserer hjernen at den har brug for mere energi.
Nu til dagens project, at købe et højkvalitets fiskeolieprodukt. Jeg har undersøgt lidt og fået refereret en fem år gammel undersøgelse der viser det laveste indhold af pcb og dioksin, og intet indhold af tungmetaller i preparatet ESKIMO (Undersøgelsen findes på nættet, Tænk 2002). Som nævnt tidligere har jeg bestemt mig for at begynde med fiskeolie igen efter en pause af to årsager: Hørfrøolie som jeg har taget et stykke tid, i form af preparatet Oil of Life for women som også indeholder GLA fra kæmpenatlysolie, smager ikke godt som for eksempel dressing på grønsager, så jeg tager det som et tilskud, og dermed kommer kalorierne hurtig op, og også fedtindholdet i kosten når jeg også bruger andre olier i madlavningen.
Hørfrøolie indeholder linolensyre, som omdannes til betændelsesdæmpende prostaglandiner i kroppen og som dermed i hvertfald teoretisk skulde kunde bidrage til at dæmpe MSaktiviteten. Denne omdannelse går via fedtsyrerne EPA og DHA som findes i fiskeolie. Hørfrøolien skal derfor omdannes via flere trin og denne processen er ikke særlig effektiv.
De flerumettede fedtsyrene bidrager også til at øge det gode kolestolnivået, HDL og sænke det dårlige, LDL.
Så lige nu vælger jeg den mest potente løsning på omega-3 problemet, og den der giver mindst kalorier. Der anbefales også at spise 2-300 g fisk om ugen, tror jeg ligger lidt lavere, vil prøve at få en fiskemiddag per uge og en gang konserveret fisk, ligsom makrel, tun eller sild, det skulde blive ca 200g.
Tilbage fra helsekostbutikken, indehaveren og mig blev hurtig enige, "ESKIMO-3 er det eneste fiskeoliepreparat jeg vil sælge" sagde han, det er det reneste i verden i følge en norsk undersøgelse (kikket på nettet, det ser rigtig ud at ESKIMO er bedst i test)
Der er også andre faktorer end renhed, som forholdet mellem DHA og EPA, samt mængden af disse i preparatet, og pris per g omega-3. Eskimo-3 er definitivt i den dyre ende, 4 kroner per gram omega-3, men jeg har altså vagt at prioritere renhed højt.
Et tips vedrørende hørfrø som jeg fik her på bloggen: Man kan male hørfrø og strø det over sin morgen grød/musli, ved malingen kommer fedtsyrene ud. Antager man dermed får både den positive effekten af linolensyren og den afførende effekten af skallene.
Rapsolie indeholder også en hel del omega-3 i form af linolensyre men langt fra så meget som hørfrøolie, ingen af de vegetabilske kildene inneholder EPA og DHA dessverre. Rapsolie smager til gengeld meget bedre end hørfrøolie og en god kvalitetsolie kan sagtens bruges i madlavningen.
Solsikkeolie indeholder omega-6 fedtsyrer som også er forstadier til en anden serie betændelsesdæmpende prostaglandiner og har også en positiv effekt på kolesterolet. Det er nemmere at få sit behov for omega-6 fedtsyrer dækket gennem kosten, et almindelig kosthold giver rigeligt. Den aktiverede formen af omega-6 er GLA, gammalinolensyre, og det er virker noget uafklaret om det også kan være en fordel at tage et tilskud af GLA ved MS. Vil se om jeg finder noget god solsikkeolie og alternere mellem olivenolie, rapsolie og solsikke, eftersom jeg spiser relativt lidt fedt kan det være jeg får lidt for lidt også af omega-6. Måske skal jeg beregne det en dag ved hjælp af USDGAs database, der er nemlig opgivet hvor meget af hver enkelt fedtsyre maden indeholder.
Ellers har jeg bemerket at min halsbetendelse og deraf følgende lidt ynkelige tilstand bringer mig i en slags sindsstæmning hvor jeg er lidt ligeglad med at spise sundt. Jeg vælger at overstyre denne tendens så godt jeg kan og har spist rimeligt i dag også. Rester fra aftensmaden i går, lidt salad, brød, frugt og wokgrønsager, tilberedt i rapsolie. Lidt i underkanten med protein eftersom jeg har spist meget frugt og ingen nødder, bønner/linser eller kød, kun 100g tun i olie, der giver 25 g protein, holder mig til de 0,8 g proteinper kg kropsvægt per dag som anbefales af WHO, hvis man ikke vil risikere at tære på kropsvæv såsom muskler og andet proteirigt væv. Synes også at jeg er mere draget mot sukker i perioder hvor MSen er forverret. Nogle hurtige kulhydrater gir en kortvarig og hårdt tiltrængt stigning i energinivået. Så når jeg er meget træt spiser jeg hele tiden. Selv om maven er met, signaliserer hjernen at den har brug for mere energi.
Nu til dagens project, at købe et højkvalitets fiskeolieprodukt. Jeg har undersøgt lidt og fået refereret en fem år gammel undersøgelse der viser det laveste indhold af pcb og dioksin, og intet indhold af tungmetaller i preparatet ESKIMO (Undersøgelsen findes på nættet, Tænk 2002). Som nævnt tidligere har jeg bestemt mig for at begynde med fiskeolie igen efter en pause af to årsager: Hørfrøolie som jeg har taget et stykke tid, i form af preparatet Oil of Life for women som også indeholder GLA fra kæmpenatlysolie, smager ikke godt som for eksempel dressing på grønsager, så jeg tager det som et tilskud, og dermed kommer kalorierne hurtig op, og også fedtindholdet i kosten når jeg også bruger andre olier i madlavningen.
Hørfrøolie indeholder linolensyre, som omdannes til betændelsesdæmpende prostaglandiner i kroppen og som dermed i hvertfald teoretisk skulde kunde bidrage til at dæmpe MSaktiviteten. Denne omdannelse går via fedtsyrerne EPA og DHA som findes i fiskeolie. Hørfrøolien skal derfor omdannes via flere trin og denne processen er ikke særlig effektiv.
De flerumettede fedtsyrene bidrager også til at øge det gode kolestolnivået, HDL og sænke det dårlige, LDL.
Så lige nu vælger jeg den mest potente løsning på omega-3 problemet, og den der giver mindst kalorier. Der anbefales også at spise 2-300 g fisk om ugen, tror jeg ligger lidt lavere, vil prøve at få en fiskemiddag per uge og en gang konserveret fisk, ligsom makrel, tun eller sild, det skulde blive ca 200g.
Tilbage fra helsekostbutikken, indehaveren og mig blev hurtig enige, "ESKIMO-3 er det eneste fiskeoliepreparat jeg vil sælge" sagde han, det er det reneste i verden i følge en norsk undersøgelse (kikket på nettet, det ser rigtig ud at ESKIMO er bedst i test)
Der er også andre faktorer end renhed, som forholdet mellem DHA og EPA, samt mængden af disse i preparatet, og pris per g omega-3. Eskimo-3 er definitivt i den dyre ende, 4 kroner per gram omega-3, men jeg har altså vagt at prioritere renhed højt.
Et tips vedrørende hørfrø som jeg fik her på bloggen: Man kan male hørfrø og strø det over sin morgen grød/musli, ved malingen kommer fedtsyrene ud. Antager man dermed får både den positive effekten af linolensyren og den afførende effekten af skallene.
Rapsolie indeholder også en hel del omega-3 i form af linolensyre men langt fra så meget som hørfrøolie, ingen af de vegetabilske kildene inneholder EPA og DHA dessverre. Rapsolie smager til gengeld meget bedre end hørfrøolie og en god kvalitetsolie kan sagtens bruges i madlavningen.
Solsikkeolie indeholder omega-6 fedtsyrer som også er forstadier til en anden serie betændelsesdæmpende prostaglandiner og har også en positiv effekt på kolesterolet. Det er nemmere at få sit behov for omega-6 fedtsyrer dækket gennem kosten, et almindelig kosthold giver rigeligt. Den aktiverede formen af omega-6 er GLA, gammalinolensyre, og det er virker noget uafklaret om det også kan være en fordel at tage et tilskud af GLA ved MS. Vil se om jeg finder noget god solsikkeolie og alternere mellem olivenolie, rapsolie og solsikke, eftersom jeg spiser relativt lidt fedt kan det være jeg får lidt for lidt også af omega-6. Måske skal jeg beregne det en dag ved hjælp af USDGAs database, der er nemlig opgivet hvor meget af hver enkelt fedtsyre maden indeholder.
lørdag den 22. september 2007
3.dag med halsbetændelse - hvad skal jeg spise?
Hovedet koger, og jeg er virkelig sløj i dag. Men maven er sulten og min krop har brug for næring. Heldigvis var der lidt tilbage fra i går af linsesuppen. Spiser den lidt tvivlende. Bønner og linser har en tendens til at give problemer med gas i tarmene og jeg synes den effekt forstærkes når man genopvarmer maden. Kogte også nogle æbler i går, det er også nemt at lave -når jeg har for mange æbler skærer jeg dem i bider og koger dem nogle minutter med lidt vand og tilsætter lidt vaniljesukker, evt hakkede nødder/mandler og lidt kanel, det smager rigtig dejlig og når æblene er godt modne er det tit ikke nødvendig at tilsætte sukker. En stor banan mætter også godt. Så der var lige frokosten klaret uden madlavning. Til aftensmad planlægger jeg en gratineret ræt, ris med tun, dækket med karrysauce, det smager ligsom boller i karry, og er ikke en af de supersunde eftersom der er hvide ris (øko basmati), og sauce med æg og smør. Spiser en moderat portion med dampede grønsager til og så er det ok. Pluds at min søn også kan lide den ret. Orker ikke at lave flere retter til aftensmad i dag, må spare lidt på kræftene.
I eftermiddags var jeg på besøg hos en venninde og spiste et lille fortræffelig stykke æblekage fra den Økologiske bager. Det smagte som om det var lavet med olie og ikke smør, men det er jo ikke til at sige. Det er et andet project, at finde en bager der laver kager med olie i stedet for smør, når man får lyst til en lækker kage.
På mandag planlægger jeg at tage i helsekostbutiken og finde et godt fiskeolieprodukt. Det skal være højrenset fiskeolie med mindst mulig tungmetal, dioksin og PCB, det vil jeg skrive mere om på mandag.
I eftermiddags var jeg på besøg hos en venninde og spiste et lille fortræffelig stykke æblekage fra den Økologiske bager. Det smagte som om det var lavet med olie og ikke smør, men det er jo ikke til at sige. Det er et andet project, at finde en bager der laver kager med olie i stedet for smør, når man får lyst til en lækker kage.
På mandag planlægger jeg at tage i helsekostbutiken og finde et godt fiskeolieprodukt. Det skal være højrenset fiskeolie med mindst mulig tungmetal, dioksin og PCB, det vil jeg skrive mere om på mandag.
fredag den 21. september 2007
At have det skidt og skulde spise sundt
Når man har det dårligt er det nemmeste at ligge i sængen og spise slik. Ingen kræfter til at lave mad. Sådan hade jeg det i går på grund af en halsbetendelse; ondt i halsen, smerter i leddene og kroppen ligså slatten som en tøjdukke. Så er det suppetid! Her er en enkel og velsmakende linsesuppe jeg laver meget tit. Det er vigtig at madlavningen ikke bliver endnu et project hvor man ikke strækker til. Denne suppen er både god og 100% sund og intet varmer så godt som suppe når virusen hærger i kroppen:
10 g olivenolie, jeg har en køkkenvægt som jeg setter kedelen på, så trykker jeg på 0 (det kaldes at tarere vægten) og så kan jeg nemt veje af 10 gram. Tilsætter krydderier: lidt gurkemeje, karry, spidskummen, ingefær, koriander alt eftersom, hvis man ikke kan lige den lidt indiske smag så brug hellere basilikum eller timian, men ta lidt ingefær og gurkemeje, de indeholder masser af betændelsesdæmpende stoffer. La krydderiene surre lidt i oljen på svag varme, det får dem til at åbne sig. Tilsett så lidt grønsager: en hakket gulerod, en løg og andet efter smag. Skyl ca 150 g røde linser, de fås i velassorterede kolonialforretninger som Irma, Superbedst etc. Lad linserne surre lidt i oljen og tilsæt vand, ca en halv til trekvart liter og en dåse hakkede tomater (Irmas økologiske er gode), og lad suppen småkoge ca 20 minutter. Og salt og pepper selvfølgelig, evt lidt god grønsagsbulion, af de ferdiglavede er Oscars god, den indeholder ikke kunstige tilsætningsstoffer og meget lidt salt. Der er rigeligt både til frokost og middag til en person, så er der ikke mere madlavning den dag. Familien må klare sig selv, vigtigt at hvile når man er sløj.
I går aftes skulde vi så til fødselsdag igen (hvad med hvilen?), 3.gang på en uge og det sociale spiseri er en udfordring. Jeg har lagt mig på en linje der hedder moderate udskejelser, ligsom jeg skrev om i går. Tog resten af lagkagen fra fødselsdagen i går med og så de andre spise den, jeg havde jo smagt den i går.. Havde en pose te med, en af mine yndlings. Kaffe er jo også ud, hvilket ikke er noget problem eftersom jeg ikke er den store kaffedrikker. Havde bestemt mig for en lidt hårdere linie eftersom udskejelserne denne uge har været lidt for mange, så ingen kager. Hvordan det gik?
Der blev serveret tortilla wraps, smagte rigtig godt men ikke super ernæringsmessigt. En wrap giver 150 kcal, består hovedsaklig af tomme kalorier og indeholder en del tilsetningsstoffer. Hakkekød: jeg spiste ca 150g, det giver ca 16 g fedt, hvoraf halvparten mettet, og laves som regel af det dårligste kvalitet kød. På pludssiden, masser af grønsager og tog masser af tacosauce på og droppet creme fraiche dressingen. Spiste ingen kager, drak min te. Man kan godt la vær med at spise kage, det var ingen der bemærket noget, så jeg kom ikke til at ødelægge stemningen ved at ikke spise kage og følte mig heller ikke udenfor på nogen måde. Man skal selvfælgelig la vær med at kommentere omkring kager og sundhed og MS-kost i den situation, bare et høflig nej tak og hvis der er spørgsmål kan man jo sige man blev så frygtelig mæt af hovedretten, i stedet for at poengtere at man ikke spiser kager mer.
10 g olivenolie, jeg har en køkkenvægt som jeg setter kedelen på, så trykker jeg på 0 (det kaldes at tarere vægten) og så kan jeg nemt veje af 10 gram. Tilsætter krydderier: lidt gurkemeje, karry, spidskummen, ingefær, koriander alt eftersom, hvis man ikke kan lige den lidt indiske smag så brug hellere basilikum eller timian, men ta lidt ingefær og gurkemeje, de indeholder masser af betændelsesdæmpende stoffer. La krydderiene surre lidt i oljen på svag varme, det får dem til at åbne sig. Tilsett så lidt grønsager: en hakket gulerod, en løg og andet efter smag. Skyl ca 150 g røde linser, de fås i velassorterede kolonialforretninger som Irma, Superbedst etc. Lad linserne surre lidt i oljen og tilsæt vand, ca en halv til trekvart liter og en dåse hakkede tomater (Irmas økologiske er gode), og lad suppen småkoge ca 20 minutter. Og salt og pepper selvfølgelig, evt lidt god grønsagsbulion, af de ferdiglavede er Oscars god, den indeholder ikke kunstige tilsætningsstoffer og meget lidt salt. Der er rigeligt både til frokost og middag til en person, så er der ikke mere madlavning den dag. Familien må klare sig selv, vigtigt at hvile når man er sløj.
I går aftes skulde vi så til fødselsdag igen (hvad med hvilen?), 3.gang på en uge og det sociale spiseri er en udfordring. Jeg har lagt mig på en linje der hedder moderate udskejelser, ligsom jeg skrev om i går. Tog resten af lagkagen fra fødselsdagen i går med og så de andre spise den, jeg havde jo smagt den i går.. Havde en pose te med, en af mine yndlings. Kaffe er jo også ud, hvilket ikke er noget problem eftersom jeg ikke er den store kaffedrikker. Havde bestemt mig for en lidt hårdere linie eftersom udskejelserne denne uge har været lidt for mange, så ingen kager. Hvordan det gik?
Der blev serveret tortilla wraps, smagte rigtig godt men ikke super ernæringsmessigt. En wrap giver 150 kcal, består hovedsaklig af tomme kalorier og indeholder en del tilsetningsstoffer. Hakkekød: jeg spiste ca 150g, det giver ca 16 g fedt, hvoraf halvparten mettet, og laves som regel af det dårligste kvalitet kød. På pludssiden, masser af grønsager og tog masser af tacosauce på og droppet creme fraiche dressingen. Spiste ingen kager, drak min te. Man kan godt la vær med at spise kage, det var ingen der bemærket noget, så jeg kom ikke til at ødelægge stemningen ved at ikke spise kage og følte mig heller ikke udenfor på nogen måde. Man skal selvfælgelig la vær med at kommentere omkring kager og sundhed og MS-kost i den situation, bare et høflig nej tak og hvis der er spørgsmål kan man jo sige man blev så frygtelig mæt af hovedretten, i stedet for at poengtere at man ikke spiser kager mer.
torsdag den 20. september 2007
Makro og mikronæringsstoffer
Jeg bruger som nevnt tidligere for tiden madlog.dk til at beregne hvor mange kalorier jeg får og fordelingen mellom makronæringsstofferne protein, fedt og kulhydrater. Det madlog ikke beregner er vitamin og mineralindhold i kosten og fordelingen af ulike typer fedtstoffer, for eksempel mængden af mettet fedt, enumettede fedter og flerumettet fedt og fordelingen mellem omega 3 og 6. Dette beregnet jeg selv i går ved hjælp af en online service fra USDA, United States Department of Agriculture. Siden heder "what,s in the foods that you eat" og databasen indeholder den fulde sammensetning for 13,000 fødevarer, deraf mange ferdigprodukter, men også alle råvarene.Man får oplyst kalorieindhold, makro- og mikro- næringsstoffer. Det bliver alt for tungvindt at bruge denne databasen jevnligt, men kan være interessant en gang i blandt for at checke om man nu får det man har brug for og se indholdet i en bestemt madvare. jeg bliver nogle gange overrasket over hvad der er af næring i maden. Jeg har slet ikke gået ind på at se på vitamin og mineralindhold endnu, men da jeg spiser ret mange frugter og grønsager samt korn skulde jeg være ret godt dækket ind. Jeg ved der findes amerikanske online systemer der også kan måle dette, men det har jeg ikke prøvet endnu. Blandt andet er der noget der heder CRONOmeter. (CRON betyder calorie restriction with optimum nutrition og er en amerikansk "greie" (OK jeg er norsk) der går ud på at forlænge livet ved at spise meget mindre end det normale kalorie indtag, mere om CRON senere)
For at det ikke skulde gå alt for galt i går, lagde jeg ind det jeg havde tænkt at spise i løbet af aftenen, det blev ikke så galt igen med fedtet, men så holdt jeg også igen hele formiddagen, tørt brød med banan til morgenmad og wokgrønsager med de 10 g rapsolie til frokost igen, altså max 2 g mettet fedt så langt for at give plads til et lille stykke lagkage- min søns fødselsdag- senere på dagen. Thises dejlige tykke gule piskefløde indeholder 38%fedt. Madlog.dk har kun fløde med op til 18% fedt. Måske er det ingen der inde der nogensinde har smagt rigtig fløde...
Jeg holdt mig til min plan og kom igen i mål rent fedtmessigt det vil sige ikke for meget mættet fedt, pga planlægning og næsten 0 fedt ræsten af dagen for at komme til at spise det omtalte stykke lagkage. Kaloriemæssigt var det dog ikke så godt. Holdt også igen på de gode fedtstofferne eftersom jeg SKULLE ha det stykke lagkage, samt ikke alt for mange kalorier.
Vil prøve at finde noget kvalitetsfiskeolje så jeg hver dag kan få omega-3 uden for mange kalorier. 10 g hørfrøolje giver nemlig 90 kcal.
Har fået en halsbetendelse, og blir liggende i min seng i dag, udfordringen bliver madmessigt at spise rimelig godt også når man ikke gidder at lave mad, eller rettere ikke har kræfterne. Starter med lidt frugt fra Aarstiderne. Jeg har kassen stående ude på verandaen, og lige nu er temperaturen perfekt, så frugten holder hele ugen.
For at det ikke skulde gå alt for galt i går, lagde jeg ind det jeg havde tænkt at spise i løbet af aftenen, det blev ikke så galt igen med fedtet, men så holdt jeg også igen hele formiddagen, tørt brød med banan til morgenmad og wokgrønsager med de 10 g rapsolie til frokost igen, altså max 2 g mettet fedt så langt for at give plads til et lille stykke lagkage- min søns fødselsdag- senere på dagen. Thises dejlige tykke gule piskefløde indeholder 38%fedt. Madlog.dk har kun fløde med op til 18% fedt. Måske er det ingen der inde der nogensinde har smagt rigtig fløde...
Jeg holdt mig til min plan og kom igen i mål rent fedtmessigt det vil sige ikke for meget mættet fedt, pga planlægning og næsten 0 fedt ræsten af dagen for at komme til at spise det omtalte stykke lagkage. Kaloriemæssigt var det dog ikke så godt. Holdt også igen på de gode fedtstofferne eftersom jeg SKULLE ha det stykke lagkage, samt ikke alt for mange kalorier.
Vil prøve at finde noget kvalitetsfiskeolje så jeg hver dag kan få omega-3 uden for mange kalorier. 10 g hørfrøolje giver nemlig 90 kcal.
Har fået en halsbetendelse, og blir liggende i min seng i dag, udfordringen bliver madmessigt at spise rimelig godt også når man ikke gidder at lave mad, eller rettere ikke har kræfterne. Starter med lidt frugt fra Aarstiderne. Jeg har kassen stående ude på verandaen, og lige nu er temperaturen perfekt, så frugten holder hele ugen.
Fedt...
Fik bagt mit brød i går, duften af nybagt brød i køkkenet er det bedste.
Jeg lærte at bage brød af en mand der gjorde rent hos mig et par år.
Han var et af de mennesker der egentlig kan en hel masse men af en eller anden grund har et lortejob på mindsteløn. I alle fald er jeg taknemlig fordi han lærte mig at bage: jeg tager ca 2/3 kg grahamsmel og koldt vand, ca 1 tsk gær kun, lidt honning, salt og olivenolje og laver en tyk grød om aften inden jeg går i seng, så står det og langtidsgærer hele natten. Om morgenen tager jeg hvidt mel i til det bliver en almindelig deig og hæver og bager tre brød på almindelig vis. At bage på denne måde har to fordele: Fuldkornsmelet står i blød over natten og dermed opløses fytinet. Alle fuldkornsprodukter indeholder fytin, som binder bl.a. magnesium, kalk, jern og zink og hindrer absorpsjon fra maden. Det er ikke godt at få for lidt magnesium for nogen og vi som har MS vil i hvert fald ikke være for lave mhp magnesium, det kan blandt andet give kramper i musklerne og det har vi nok af i forvejen. Nummer to fordel er at ved langtidshævning bruges der meget lidt gær, hvilket mange foretrækker pga problemer med tarmfloraen. Jeg vil lægge nogen opskrifter ud på et andet sted i bloggen efterhånden.
Tillod mig nogle udskejelser i går: Spiste varmt brød med smør. Irmas økologiske smør, og kun 1o g smør. Det er meget sjældent jeg spiser smør på brødet. Det smagte himmelsk! Til aftensmad spiste jeg noget hurtigmad: Grønsager stægt i wok (10 g rapsolie) og med 40 g pecannødder i stedet for kød eller bønner. Alt i alt en lidt fed dag i sidste ende. Synes egentlig det er meget lidt fedt jeg har spist, men alligevel kom min fedtprocent, den procentdel af kosten der kommer fra fedt alt for højt, andelen af fedt skulde gerne ligge på ca 25%, men kom så op på 32% i stedet for. 10 g smør bragte min fedtprocent op fra 28 til 32% og giver mer end 5 gram mettet fedt. MS-kost må kun indeholde 15-20g mettet fedt per dag, og jeg holdt mig også indenfor denne mængde i går, så det aspekt var OK.. Hvordan regnet jeg det ud? Rapsolie indeholder 0,7 g mettet fedt per 10 g. Det gør pecan nødderne også, så de gav 2,8 g Så er jeg oppe på 8,5-9 g mettet fedt. Spiste i alt 200 g brød i går, det giver ca 3,6 g mettet fedt, så er jeg oppe på 12-13 g. Plus nogle bønner der giver 1 g mettet fedt per 100 g. Frugt og grønsager indeholder også lidt fedt, ca 0,4% og ikke mer end 0,1% mettet fedt. Jeg spiste 800g frugt og grønsager i går hvilket giver max 1 g mettet fedt, og det er vel strængt taget ikke nødvendig at regne denne mengden med, men hvis jeg gør er jeg oppe på max 14 g mettet fedt. Dette er selvfølgelig ikke noget jeg regner på hver dag, gør det bare for at illustrere hvor lidt fedt man egentlig kan spise, dog godt at se at selv med de 10 g smør holdt jeg mig indenfor rammen af maks 15 g mettet fedt. Udfordringen er at holde sig der hver dag. I dag skal jeg lave lagkake, det er min søns fødselsdag, og vi skal spise på italiensk restaurant i aften. Jeg skal i hvert fald holde mig væk fra gorgonzolasauce (uhmm) og pizza, et lille stykke lagkage har jeg tænkt mig at spise og i morgen smider jeg kagen ud..
Jeg lærte at bage brød af en mand der gjorde rent hos mig et par år.
Han var et af de mennesker der egentlig kan en hel masse men af en eller anden grund har et lortejob på mindsteløn. I alle fald er jeg taknemlig fordi han lærte mig at bage: jeg tager ca 2/3 kg grahamsmel og koldt vand, ca 1 tsk gær kun, lidt honning, salt og olivenolje og laver en tyk grød om aften inden jeg går i seng, så står det og langtidsgærer hele natten. Om morgenen tager jeg hvidt mel i til det bliver en almindelig deig og hæver og bager tre brød på almindelig vis. At bage på denne måde har to fordele: Fuldkornsmelet står i blød over natten og dermed opløses fytinet. Alle fuldkornsprodukter indeholder fytin, som binder bl.a. magnesium, kalk, jern og zink og hindrer absorpsjon fra maden. Det er ikke godt at få for lidt magnesium for nogen og vi som har MS vil i hvert fald ikke være for lave mhp magnesium, det kan blandt andet give kramper i musklerne og det har vi nok af i forvejen. Nummer to fordel er at ved langtidshævning bruges der meget lidt gær, hvilket mange foretrækker pga problemer med tarmfloraen. Jeg vil lægge nogen opskrifter ud på et andet sted i bloggen efterhånden.
Tillod mig nogle udskejelser i går: Spiste varmt brød med smør. Irmas økologiske smør, og kun 1o g smør. Det er meget sjældent jeg spiser smør på brødet. Det smagte himmelsk! Til aftensmad spiste jeg noget hurtigmad: Grønsager stægt i wok (10 g rapsolie) og med 40 g pecannødder i stedet for kød eller bønner. Alt i alt en lidt fed dag i sidste ende. Synes egentlig det er meget lidt fedt jeg har spist, men alligevel kom min fedtprocent, den procentdel af kosten der kommer fra fedt alt for højt, andelen af fedt skulde gerne ligge på ca 25%, men kom så op på 32% i stedet for. 10 g smør bragte min fedtprocent op fra 28 til 32% og giver mer end 5 gram mettet fedt. MS-kost må kun indeholde 15-20g mettet fedt per dag, og jeg holdt mig også indenfor denne mængde i går, så det aspekt var OK.. Hvordan regnet jeg det ud? Rapsolie indeholder 0,7 g mettet fedt per 10 g. Det gør pecan nødderne også, så de gav 2,8 g Så er jeg oppe på 8,5-9 g mettet fedt. Spiste i alt 200 g brød i går, det giver ca 3,6 g mettet fedt, så er jeg oppe på 12-13 g. Plus nogle bønner der giver 1 g mettet fedt per 100 g. Frugt og grønsager indeholder også lidt fedt, ca 0,4% og ikke mer end 0,1% mettet fedt. Jeg spiste 800g frugt og grønsager i går hvilket giver max 1 g mettet fedt, og det er vel strængt taget ikke nødvendig at regne denne mengden med, men hvis jeg gør er jeg oppe på max 14 g mettet fedt. Dette er selvfølgelig ikke noget jeg regner på hver dag, gør det bare for at illustrere hvor lidt fedt man egentlig kan spise, dog godt at se at selv med de 10 g smør holdt jeg mig indenfor rammen af maks 15 g mettet fedt. Udfordringen er at holde sig der hver dag. I dag skal jeg lave lagkake, det er min søns fødselsdag, og vi skal spise på italiensk restaurant i aften. Jeg skal i hvert fald holde mig væk fra gorgonzolasauce (uhmm) og pizza, et lille stykke lagkage har jeg tænkt mig at spise og i morgen smider jeg kagen ud..
onsdag den 19. september 2007
Vegetar eller kød og fisk?
Skal man overhodet spise kød? Er det godt for kroppen? Er det godt for dyrene og miljøet? Man kan heller ikke la vær at stille de to sidste spørgsmål hvis man tænker lidt længere end til sin egen navle. Mesteparten af dyrene i det industrialiserede landbrug lider i deres levetid, de lider på grund af for lidt plads, de får ikke komme ud og bevege sig, deres ben tar skade, der er infektioner på grund af sår og dårlig hygiejne etcetera etcetera. Hvad så med dyr der har et godt liv, får være udendørs, masssevis af plads til at boltre sig på, dvs ikke det kød du køber i supermarkedet? Vel det er lidt en dårlig undskyldning eftersom næsten alt kødet ikke bliver produseret på den måde, men det er selvfølgelig bedre. Der er alligevel det moralske dilemma vedrørende drab. VIlde det være OK at dræbe et menneske der har haft et godt liv, kontra et der har haft et dårligt liv for at spise det. Nej, selvfølgelig er det ikke det samme, men det største moralske dilemma er om det er ok at dræbe eller ej. Måske om nogle år vil man se tilbage på os som barbarer der sperret dyr inde under usle forhold og siden dræbte og spiste dem, hvem ved? Fisk da, de lider jo ikke på den same måde eftersom fisk er et mere primitivt væsen og har mindre evne til at lide. En gulerod lider enda mindre. En sten, kan den lide? Det er et spørgsmål som hvert enkelt menneske indtil videre må gøre op med sig selv. Og spørgsmålet om dyrevelferd er langt mer vidtrækkende end kød og melkeproduktion, blandt andet brug af forsøgsdyr.
Så er der det store problem at husdyrproduktionen forurener meget. Jeg læste et sted at landbruget forurener ligså meget som hele transportsektoren. Den forurening der kommer fra produktionen af een bøf, er ligså stor som ved almindelig bilbrug i flere dage. Et nylig estimat er at hvert menneske kan spise 50g kød om dagen hvis vi skal have en bærekraftig udvikling på planeten jorden. Så både fra miljømessig og etisk perspektiv er det meget der peger i retning af at spise i hvert fald meget lidt kød.
At spise meget kød der indeholder meget protein kan også gi helbredsmessige problemer. Da kød er syredannende og dermed trækker calcium ud af skelettet kan meget kød på lang sigt give benskørhed. Kødspisere har også højere forekomst af feks tarmkræft.
En god ting endelig ved kød er at det er en god proteinkilde, der metter godt og de flæste synes det smager godt.
I forhold til MS og andre inflammatoriske sygdomme er kød et problem i forhold til indholdet af mettet fedt og arakidonsyre. Arakidonsyre er forstadiet til nogle prostaglandiner der virker stimulerende på betændelse og meget af de mettede fedtstoffer giver stive og mindre velfungerende cellememraner og aflejringer i blodårene og øget disposition for hjerte-karsygdomme. Mindre mængder magert kød fra kylling og fisk ser dog ikke ud til at være et problem i så måde.
Jeg spiser som sagt selv mest vegetarmad for tiden. En myde omkring vegetarmad er at man får ikke nok protein. Som nevnt bruger jeg for tiden et system, madlog.dk, der angiver mængden af protein, fedt og kulhydrater i kosten. Uden problem kommer jeg op på de 0,8 g protein per kilo kropsvgt per dag som bla Verdens Helseorganisation anbefaler og som det ser ud til at være bred enighed om. Et andet spørgsmål i forhold til fisk er omega-3 fedtstofferne, men det vil jeg diskutere en anden dag.
Så proteinerne er det ikke noget problem at få fra vegetabilske kilder. Er der andre næringsstoffer i kød: Ja der jo B-12 der kun kommer fra kød. Vegetarianere tager et tilskud af B-12 og ofte andre B-vitaminer for at være på den sikre side. Hvis man spiser kød en gang iblandt får man nok B-12. Det er ikke et vitamin man behøver at indtage hver dag.
En anden diskution omkring kød versus andre proteinkilder er den at vegetabilske proteiner er kropsfremmede og dermed kan stimulere immunsystemets autoimmune reaktion ved for eksempel MS. Det er vel også mer eller mindre argumentet for dem der af forskellige grunde sværger til den såkaldte jeger-samler dietten, der påstås at en masse helbredsproblemer skyldes indtag af ulige kornslag og linser og bønner, der er unaturlige for vores kroppe og at man bør leve af frugter, grønsager, nødder, kød og fisk. The best bet diet bygger på dette princip. Jeg har ikke selvprøvet denne type diett - ennu, så jeg kan ikke si noget ud fra personlig erfaring. Der er en studie i gang for at måle effekten af denne dietten i forbindelse med MS: Det bliver spændende at se resultatet når det engang foreligger.
Efter en diskution om kød vs vegeabilsk protein forleden fandt jeg Harvard School of Public Healths hjemmeside, og læste kapitlet om protein, som jo er hovedargumentet ernæringsmessigt for at spise kød og blev en smule overrasket over at en i mine øjne relativt konservativ kilde anbefaler vegetabilske proteinkilder. I officielle kostanbefalinger er jo kød og fisk nummer et proteinkilder og jeg antog at Harvard vilde vær emed på det tog, men nej. Hvorfor ikke? Fordi linser, bønner og nødder har en bedre profil både hvad angår fedtstoffer og vitaminer og mineraler. Med andre ord, der følger mindre skidt med det vegetabilske protein!
For nogle dage siden fik jeg et kompendium fra et ernæringsseminar med stjernenes og presidenternes coach, Anthony Robbins. Det overasker mig lidt at han så sterkt fraråder at spise kød, men går ind for moderate mængder af fisk, og generalt anbefaler en lav andel af protein i kosten, ikke mer end 10% af næringsindtaget, mens de moderne højproteindietter jo ligger rundt 30% fra protein. Hvorfor ovrasker det mig? Jo, han er mand og amerikaner. Amerikanere sverger jo til kød, og de moderne køddiætter, ligsom Atkins, South Beach, Detox etc stammer jo fra Amerika. Denne manden snakker jo om hvad du skal intage når du skal yde det optimale, og da er kød ikke godt siger han. Hvorfor, det tilstopper kroppen, hvad han nu mener med det? At kødet går langsommere gennem tarmene måske. I østen snakker man meget om Qi, livsenergien. Kødspiseri skal ikke være godt for ki!
Nu skulde man tro jeg aldrig rører et stykke kød, men jo det gør jeg, men i moderate mængder og der går flere dage og endog nogle gange uger mellem hver gang. Kødpålegg og fede kødprodukter spiser jeg overhodet ikke, kun ferskt kød fra unge dyr, fortrinsvis økologisk og gerne fra vilde dyr.
I dag har jeg ingen planer om at spise kød. Jeg er ved at bage brød (intet som nybagt brød!)og min kasse med ferske frugter fra Arstiderne kommer i dag. Jeg tror jeg vil koge noget quinoa, jeg har haft det stående i lang tid, quinoa er et unikt kornslag på den måde at det er en komplet proteinkilde, det vil sige indeholder alle aminosyrer kroppen ikke selv kan produsere. I går købte jeg brokkoli og grønne bønner samt porre - årstidens grønsager i danmark og vil spise noget af det også. Fik rigeligt med bønner i går og linser i mandags så i dag vil jeg ha en pause fra bælgfrugterne. OG jeg vil holde mig indenfor mine 1500 kcal.
Skal man overhodet spise kød? Er det godt for kroppen? Er det godt for dyrene og miljøet? Man kan heller ikke la vær at stille de to sidste spørgsmål hvis man tænker lidt længere end til sin egen navle. Mesteparten af dyrene i det industrialiserede landbrug lider i deres levetid, de lider på grund af for lidt plads, de får ikke komme ud og bevege sig, deres ben tar skade, der er infektioner på grund af sår og dårlig hygiejne etcetera etcetera. Hvad så med dyr der har et godt liv, får være udendørs, masssevis af plads til at boltre sig på, dvs ikke det kød du køber i supermarkedet? Vel det er lidt en dårlig undskyldning eftersom næsten alt kødet ikke bliver produseret på den måde, men det er selvfølgelig bedre. Der er alligevel det moralske dilemma vedrørende drab. VIlde det være OK at dræbe et menneske der har haft et godt liv, kontra et der har haft et dårligt liv for at spise det. Nej, selvfølgelig er det ikke det samme, men det største moralske dilemma er om det er ok at dræbe eller ej. Måske om nogle år vil man se tilbage på os som barbarer der sperret dyr inde under usle forhold og siden dræbte og spiste dem, hvem ved? Fisk da, de lider jo ikke på den same måde eftersom fisk er et mere primitivt væsen og har mindre evne til at lide. En gulerod lider enda mindre. En sten, kan den lide? Det er et spørgsmål som hvert enkelt menneske indtil videre må gøre op med sig selv. Og spørgsmålet om dyrevelferd er langt mer vidtrækkende end kød og melkeproduktion, blandt andet brug af forsøgsdyr.
Så er der det store problem at husdyrproduktionen forurener meget. Jeg læste et sted at landbruget forurener ligså meget som hele transportsektoren. Den forurening der kommer fra produktionen af een bøf, er ligså stor som ved almindelig bilbrug i flere dage. Et nylig estimat er at hvert menneske kan spise 50g kød om dagen hvis vi skal have en bærekraftig udvikling på planeten jorden. Så både fra miljømessig og etisk perspektiv er det meget der peger i retning af at spise i hvert fald meget lidt kød.
At spise meget kød der indeholder meget protein kan også gi helbredsmessige problemer. Da kød er syredannende og dermed trækker calcium ud af skelettet kan meget kød på lang sigt give benskørhed. Kødspisere har også højere forekomst af feks tarmkræft.
En god ting endelig ved kød er at det er en god proteinkilde, der metter godt og de flæste synes det smager godt.
I forhold til MS og andre inflammatoriske sygdomme er kød et problem i forhold til indholdet af mettet fedt og arakidonsyre. Arakidonsyre er forstadiet til nogle prostaglandiner der virker stimulerende på betændelse og meget af de mettede fedtstoffer giver stive og mindre velfungerende cellememraner og aflejringer i blodårene og øget disposition for hjerte-karsygdomme. Mindre mængder magert kød fra kylling og fisk ser dog ikke ud til at være et problem i så måde.
Jeg spiser som sagt selv mest vegetarmad for tiden. En myde omkring vegetarmad er at man får ikke nok protein. Som nevnt bruger jeg for tiden et system, madlog.dk, der angiver mængden af protein, fedt og kulhydrater i kosten. Uden problem kommer jeg op på de 0,8 g protein per kilo kropsvgt per dag som bla Verdens Helseorganisation anbefaler og som det ser ud til at være bred enighed om. Et andet spørgsmål i forhold til fisk er omega-3 fedtstofferne, men det vil jeg diskutere en anden dag.
Så proteinerne er det ikke noget problem at få fra vegetabilske kilder. Er der andre næringsstoffer i kød: Ja der jo B-12 der kun kommer fra kød. Vegetarianere tager et tilskud af B-12 og ofte andre B-vitaminer for at være på den sikre side. Hvis man spiser kød en gang iblandt får man nok B-12. Det er ikke et vitamin man behøver at indtage hver dag.
En anden diskution omkring kød versus andre proteinkilder er den at vegetabilske proteiner er kropsfremmede og dermed kan stimulere immunsystemets autoimmune reaktion ved for eksempel MS. Det er vel også mer eller mindre argumentet for dem der af forskellige grunde sværger til den såkaldte jeger-samler dietten, der påstås at en masse helbredsproblemer skyldes indtag af ulige kornslag og linser og bønner, der er unaturlige for vores kroppe og at man bør leve af frugter, grønsager, nødder, kød og fisk. The best bet diet bygger på dette princip. Jeg har ikke selvprøvet denne type diett - ennu, så jeg kan ikke si noget ud fra personlig erfaring. Der er en studie i gang for at måle effekten af denne dietten i forbindelse med MS: Det bliver spændende at se resultatet når det engang foreligger.
Efter en diskution om kød vs vegeabilsk protein forleden fandt jeg Harvard School of Public Healths hjemmeside, og læste kapitlet om protein, som jo er hovedargumentet ernæringsmessigt for at spise kød og blev en smule overrasket over at en i mine øjne relativt konservativ kilde anbefaler vegetabilske proteinkilder. I officielle kostanbefalinger er jo kød og fisk nummer et proteinkilder og jeg antog at Harvard vilde vær emed på det tog, men nej. Hvorfor ikke? Fordi linser, bønner og nødder har en bedre profil både hvad angår fedtstoffer og vitaminer og mineraler. Med andre ord, der følger mindre skidt med det vegetabilske protein!
For nogle dage siden fik jeg et kompendium fra et ernæringsseminar med stjernenes og presidenternes coach, Anthony Robbins. Det overasker mig lidt at han så sterkt fraråder at spise kød, men går ind for moderate mængder af fisk, og generalt anbefaler en lav andel af protein i kosten, ikke mer end 10% af næringsindtaget, mens de moderne højproteindietter jo ligger rundt 30% fra protein. Hvorfor ovrasker det mig? Jo, han er mand og amerikaner. Amerikanere sverger jo til kød, og de moderne køddiætter, ligsom Atkins, South Beach, Detox etc stammer jo fra Amerika. Denne manden snakker jo om hvad du skal intage når du skal yde det optimale, og da er kød ikke godt siger han. Hvorfor, det tilstopper kroppen, hvad han nu mener med det? At kødet går langsommere gennem tarmene måske. I østen snakker man meget om Qi, livsenergien. Kødspiseri skal ikke være godt for ki!
Nu skulde man tro jeg aldrig rører et stykke kød, men jo det gør jeg, men i moderate mængder og der går flere dage og endog nogle gange uger mellem hver gang. Kødpålegg og fede kødprodukter spiser jeg overhodet ikke, kun ferskt kød fra unge dyr, fortrinsvis økologisk og gerne fra vilde dyr.
I dag har jeg ingen planer om at spise kød. Jeg er ved at bage brød (intet som nybagt brød!)og min kasse med ferske frugter fra Arstiderne kommer i dag. Jeg tror jeg vil koge noget quinoa, jeg har haft det stående i lang tid, quinoa er et unikt kornslag på den måde at det er en komplet proteinkilde, det vil sige indeholder alle aminosyrer kroppen ikke selv kan produsere. I går købte jeg brokkoli og grønne bønner samt porre - årstidens grønsager i danmark og vil spise noget af det også. Fik rigeligt med bønner i går og linser i mandags så i dag vil jeg ha en pause fra bælgfrugterne. OG jeg vil holde mig indenfor mine 1500 kcal.
tirsdag den 18. september 2007
Madlog.dk
Tirsdag 18 September
Lige i øieblikket kontrollerer jeg mit kalorieindtag for første gang i mit liv, det gør jeg ved hjælp af noget der hedder mad-log.dk, deraf navnet madblog. Det er ret smart på flere måder, man vejer alt man spiser og taster det ind og så regner systemet ud hvor mange kalorier man har fået samt hvor mange gram fedt, protein og karbohydrater man har fået i løbet af dagen totalt og i hver enkelt fødevare. På den måde kan jeg monitorere mit fedtindtag der helst ikke må komme for højt, ikke mer end 15-20 gram mettet fedt om dagen for at holde betændelsesreaktionerne i kroppen nede. Systemet beregner så kun den totale fedtmængde, hvor meget der er mettet fedt må jeg så selv anslå ud fra hvad jeg har spist. Olie er jo nesten kun umettet fedt, mælkeprodukter indeholder mest mettet fedt ligeså det meste kød. Proteinet holder jeg også øie med, det skal være minimum 0,6-0,8 g per kg kropsvægt. Prøver at ikke komme meget over 1 g per kg kropsvægt da for meget protein i følge nogen i hvert fald belaster kroppen på mange planer. Tillader mig at spise ca 1500 kcal om dagen hvilket på sigt skulde redusere min vægt noget, ganske langsomt. Jeg har taget langsomt på, det ene kilo efter det andet de sidste år, og nu vil jeg i hvert fald ha at det stopper og gerne kommer ned på min tidligere matchvægt, dvs ca minus 6 kg. Forsøger at holde fokus på processen da sund kost og ikke for mange "dårlige" kalorier må være det vigtigste. For tiden er min kost mest vegetarisk, med lidt fisk og kylling. Lager det meste selv fra gode råvarer ligsom grønsager fra årstiderne, brune ris, fuldkornspasta, økologiske bønner og linser etc.
I weekenden gik det helt galt. Det var ikke det at jeg mistet kontrollen. Hade faktisk bestemt mig for at give slip på at styre min mad i to dage. Var i Norge til min brors 50 års fødselsdag og hade bestemt mig for at spise lige det jeg hade lyst til. Det blev meget fedt, kager og alt det lækre jeg kænder helt tilbage fra min barndom. Jeg er lidt af en sukkerjunkie, og har lige brugt to uger på at afvænne mig sukkeret og har også tabt mig halvandet kilo. Tog det meste på igen i løbet af to dage og de søde kager har gjort at jeg har kraftige sukkerabstinænser igen. Der er dog lidt interessant at mærke hvor voldsom sukkerafhængigheden egentlig er, det er ligsom da jeg holdt op med sigaretterne. Måske bliver jeg nødt til at sige helt nej til sukker, jeg kan åbenbart ikke styre det og mon ikke det er næsten ligså giftigt for kroppen som smøgerne? Jeg kan i hvert fald tydelig mærke i dag min krop længes efter noget jeg ikke vil give - sukker. Ved at det tager ca 4 dage inden sukkerabstinenserne begynder at slippe igen. Jeg er egentlig i en lidt for tidlig fase af min kostomlægning til at kunde tillade mig sådanne udskejelser. Kan nu i eftertid mærke at det er lidt demotiverende og svært at holde fast. I går aftes var jeg i byen og tog også en kopp varm chokolade med flødeskum som jeg slurpede i mig, som afslutning på en ellers rimelig dag madmæssigt. I dag har det været hjemmelavet grahamsbrød, økofrugt, og en hjemmelavet bønnegryde. Aftensmaden bliver brune ris og broccoli, og lidt hørfrøolie så det ikke bliver for fedtfattigt. Hørfrøolie smager ikke så godt men jeg tager den på grund af det høje indholdet af omega-3. Hælder det ikke over maden men tar en ske i en slurk.
Lige i øieblikket kontrollerer jeg mit kalorieindtag for første gang i mit liv, det gør jeg ved hjælp af noget der hedder mad-log.dk, deraf navnet madblog. Det er ret smart på flere måder, man vejer alt man spiser og taster det ind og så regner systemet ud hvor mange kalorier man har fået samt hvor mange gram fedt, protein og karbohydrater man har fået i løbet af dagen totalt og i hver enkelt fødevare. På den måde kan jeg monitorere mit fedtindtag der helst ikke må komme for højt, ikke mer end 15-20 gram mettet fedt om dagen for at holde betændelsesreaktionerne i kroppen nede. Systemet beregner så kun den totale fedtmængde, hvor meget der er mettet fedt må jeg så selv anslå ud fra hvad jeg har spist. Olie er jo nesten kun umettet fedt, mælkeprodukter indeholder mest mettet fedt ligeså det meste kød. Proteinet holder jeg også øie med, det skal være minimum 0,6-0,8 g per kg kropsvægt. Prøver at ikke komme meget over 1 g per kg kropsvægt da for meget protein i følge nogen i hvert fald belaster kroppen på mange planer. Tillader mig at spise ca 1500 kcal om dagen hvilket på sigt skulde redusere min vægt noget, ganske langsomt. Jeg har taget langsomt på, det ene kilo efter det andet de sidste år, og nu vil jeg i hvert fald ha at det stopper og gerne kommer ned på min tidligere matchvægt, dvs ca minus 6 kg. Forsøger at holde fokus på processen da sund kost og ikke for mange "dårlige" kalorier må være det vigtigste. For tiden er min kost mest vegetarisk, med lidt fisk og kylling. Lager det meste selv fra gode råvarer ligsom grønsager fra årstiderne, brune ris, fuldkornspasta, økologiske bønner og linser etc.
I weekenden gik det helt galt. Det var ikke det at jeg mistet kontrollen. Hade faktisk bestemt mig for at give slip på at styre min mad i to dage. Var i Norge til min brors 50 års fødselsdag og hade bestemt mig for at spise lige det jeg hade lyst til. Det blev meget fedt, kager og alt det lækre jeg kænder helt tilbage fra min barndom. Jeg er lidt af en sukkerjunkie, og har lige brugt to uger på at afvænne mig sukkeret og har også tabt mig halvandet kilo. Tog det meste på igen i løbet af to dage og de søde kager har gjort at jeg har kraftige sukkerabstinænser igen. Der er dog lidt interessant at mærke hvor voldsom sukkerafhængigheden egentlig er, det er ligsom da jeg holdt op med sigaretterne. Måske bliver jeg nødt til at sige helt nej til sukker, jeg kan åbenbart ikke styre det og mon ikke det er næsten ligså giftigt for kroppen som smøgerne? Jeg kan i hvert fald tydelig mærke i dag min krop længes efter noget jeg ikke vil give - sukker. Ved at det tager ca 4 dage inden sukkerabstinenserne begynder at slippe igen. Jeg er egentlig i en lidt for tidlig fase af min kostomlægning til at kunde tillade mig sådanne udskejelser. Kan nu i eftertid mærke at det er lidt demotiverende og svært at holde fast. I går aftes var jeg i byen og tog også en kopp varm chokolade med flødeskum som jeg slurpede i mig, som afslutning på en ellers rimelig dag madmæssigt. I dag har det været hjemmelavet grahamsbrød, økofrugt, og en hjemmelavet bønnegryde. Aftensmaden bliver brune ris og broccoli, og lidt hørfrøolie så det ikke bliver for fedtfattigt. Hørfrøolie smager ikke så godt men jeg tager den på grund af det høje indholdet af omega-3. Hælder det ikke over maden men tar en ske i en slurk.
Abonner på:
Opslag (Atom)