tirsdag den 25. september 2007

Hvad med mælk og hvede?

Dagen i går var dejlig madmessigt, men da jeg ikke var hjemme har jeg ikke styr på fedtindhold og kalorier, spiste til jeg blev met af det der blev serveret og det smagte godt. En fiskeræt med safran og en kogt grønsagsræt, grøn salat og ris. Kan mærke at jeg efterhånden ikke er helt tilpas med at ikke kende fedt-og kalorieindholdet i min mad når det sker, men synes ikke så godt jeg kan spørge detaljeret til tilberedningen og ingredienserne alle steder, det virker lidt....

Fik skimlæst en bog om MS hos en venninde, der indeholdt rigtig meget om kost: Ann Boroch: Healing Multiple Sclerosis. Bogen handler om meget andet også men jeg fik lige hovedpointerne med i diæten som Anne Boroch har behandlet sig selv og mange andre med: Frugt, Grønsager, fuldkorn, linser og bønner, kalkun og kylling samt fisk, ingen mælkeprodukter, rødt kød, ej heller hvede og sukker, gær eller gærede og syrnede produkter. Rigtig mange kosttilskud og nystatin mod svampe. Så vidt jeg hurtig kunde se er denne dietten også fattig på mettet fedt, begrænsede mængder smør og kokos dog tilladt (ligsom min egen kommentar fra i går).


Har set at der er mange der anbefaler at man holder sig væk fra mælkeprodukter, også de fedtfattige, samt hvede. Selv indtager jeg meget lidt mælk, eftersom jeg for min egen del synes det giver maveproblemer og forværrer den tendes der er til forstoppelse, det gør også hvidt hvedemel i øvrigt og særlig mel og mælk i kombination, det er min personlige erfaring, men for andre kan det jo være anderledes. At proteinerne i mælk og hvede skulde skabe særlige problemer i forhold til MS og mange andre sygdomme er vel en påstand der står relativt udokumenteret, men der er jo rigtig mange der efterhånden påstår at en hvede og mælkefri diæt er med til at balansere immunsystemet, jeg ved det ikke.

Ingen kommentarer: