torsdag den 27. september 2007

Ayurveda

Jeg har i nogle måneder gået hos en ayurvedisk læge, hvor jeg har fået råd om kost og andet. MS er i henhold til ayurveda en ubalanse i et element de kalder vata, indenfor ayurveda opererer man med tre elementer, vata, kapha og pitta. Hver enkelt vil så ha meget eller lidt af de tre i sin konstitution. De fleste sygdomme siges at skyldes vata ubalanse. Vata balanseres med meditation, regelmessig livsstil, inkluderet at gå tidlig i seng, hvile og meget moderat fysisk aktivitet, rigelig væske tilførsel, blid oliemassage og varme, samt kost. Hver enkelt får sine instruktioner fra den ayurvediske læge bl.a. på grundlag af pulsdiagnose der bruges i traditionell østlig medisin. Jeg fik besked på at spise vegetarisk, ayurvedisk kost er generelt vegetarisk. Maden skal være varm, intet spises koldt direkte fra køleskabet. Man bruger endel varm melk med krydderier, og noget der hedder ghee, som er smør der har kogt ved lav temperatur i en times tid. Vatadempende kost er tung og olieret, for eksempel grønsager og ris kogt med krydderier som gurkemeie, cummin, ingefær og ghee.

Efter nogle måneder med meditation og ghee og varm vegetarmad rejste jeg til en uges panchakarmakur i sommerferien. Panchakarma er en slags udrænsningskur, der består blandt andet af oliemassage, urtedampbad og ja..en slags lavementer (ikke så slemt som man kunde tro). Panchakarma skal efter sigende have en meget positiv effekt ved MS. Jeg må dog helt ærlig sige at jeg ikke merket nogle ændringer i mine MS-symptomer under eller efter kuren.

Baggunden for at jeg bestemte mig for at prøve ayurveda var berætninger jeg havde hørt om folk der var taget til Indien og under sine ophold på ayurvediske klnikker der rigtignok havde været betydelig længere end mit (og jeg var ikke i Indien) der har oplevet dramatiske forbedringer. Nu er jeg godt klar over at alle såkaldt alternative behandlinger promoveres ved at der berettes om enkeltstående tilfæller af nærmest mirakuløs bedring, og at disse tilfælder sandsynligvis er sjældne, men som sagt har jeg hørt om rigtig mange tilfælder i forbindelse med ayurveda. Og måske er der subtile effekter der kan komme langsomt og over tid. Jeg har det i alle fald bedre nu end for nogle måneder siden, tror dog mest det skyldes den ny medisin jeg får på Rigshospitalet. Og selv om jeg ikke oplevde nogen mirakler i forbindelse med ayurveda, har jeg beholdt mange af de ting jeg har lært, ændret nogle vaner til det bedre, ligsom meditation, spiser ikke iskold mad, det smager heller ikke godt, drikker tempereret vand -ikke koldt, masserer huden med varm olie, er mere regelmessig med min sængetid og bedre til at passe på at få nok hvile, så jeg har lært meget om at tage vare på mig selv. Et aspekt som jeg har fundet problematisk hele vejen er brugen af ghee og varm sødmælk så det har jeg droppet. Det står i sterk kontrast til alt man ellers læser om kost ved MS, og da dette blev ved med at være en konflikt for mig bestemte jeg mig til sidst for at droppe ghee og varm melk, som ellers regnes nærmest som medisin indenfor ayurveda.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Kære Anita,
Jeg tror, du vil få meget glæde af den svenske læge Birgitta Brunes' bog "Går signalen fram?" Hun er selv MS-patient og har brugt sine egne oplevelser til at tilrettelægge et forløb, som kan holde MS-patienter symptomfrie. Hendes teori er, at MS hænger sammen med en ubalance i nervesystemets signalstoffer, og i bogen (og på sine kurser) giver hun anvisninger på, hvordan man opnår denne afbalancering. En anden ting, som kunne være relevant for dig, er Andreas Moritz anvisninger på, hvordan man selv ganske billigt og effektivt renser sin lever. Bogen hedder "The Amazing Liver and Gallbladder Flush", og den er simpelthen fantastisk. Med de to ved hånden tror jeg, du bliver frisk igen.
Mange gode hilsner
Annette

Anita sagde ...

Kære Anette,
jeg har ikke læst Birgittas nye bog, men kender godt hendes behandling med signalsubstanser, som jeg også har prøver på et af Birgittas månedslange kurser som hun holdt for nogle år siden. Det bliver desvæærre fremstillet, i hvert fald i Birgittas gamle bog, som om signalsubstansbehandlingen nærmest er en kur mod MS. Jeg havde ingen effekt af behandlingen, og de fleste andre som jeg talte med i lang tid efter kurset opnåede heller ingen bedring ved hjælp af Birgittas metode, desværre for det ville ha været dejligt hvis det var rigtigt.