CRON

I USA dukker der stadig nye diæter op. En af dem vi ikke hører så meget om her hjemme, kaldes CRON, calorie restriction with optimum nutrition. CRON går ud på at man varig reduserer sit kalorieindtag med 30-40%, evt mer. Det vil sige at en gennemsnitskvinde med et kalorieindtag på 2000 kcal skulde redusere sit fødeindtag til 1200-1400 kcal. Nogle kvinder går helt ned til 1000 kcal om dagen, mindre kan man visstnok ikke spise og samtidig få sit næringsbehov dækket. Det er altså ikke en kur, men en livsstilsomlægning til en slags evig sultediæt, der man i hvert fald i lang tid og for mange altid vil føle sig lettere sulten. Optimum nutrition betyder at den mad man indtager skal have en høj næringsværdi, det vil sige at mængden vitaminer og mineraler skal være høj, samt at der ikke er plads til hverken usunde fedtstoffer eller næringsfattige karbohydrater. Det hele begynte oprindelig med nogle studier der blev lavet på mus i 1930´erne, hvor man fandt at mus som fik kraftig redusert fødemængden levede meget længere end mus der fik spise ad lib, samt havde et meget bedre helbred på sine gamle dage.
I begyndelse af 1990érne deltog forskeren Roy Walford i et stort eksperiment der hed biosphere2 hvor et antal mennesker frivillig levede i et miniøkosystem i to år, hvor de dyrkede sin egen mad og indtog meget begrænset mængde mad som de selv dyrkede. Der var en rekke positive resultater i form af labtests der indikerte at biosphere deltagerne kom i en lavrisikogruppe hvad flere store sygdomsgrupper angik. Walford har skrevet bogen The 120 year Diet, hvor han beskriver hvordan man skal adaptere en CRON livsstil, med håb om at forlænge livet med måske 10-20år. Om konseptet virker ved man ikke endnu. Walford udviklede selv ALS som han døde af. I følge hans egen hypotese på grund af oksygenmangel i de to årene i biosphere2. Der er også en variant af CRON der går ud på at spise normalt andenhver dag og spise meget lidt (20%) hver anden dag der ser ud til at have noget af den samme effekt.

Der er en studie på rotter der viser at kraftig kalorierestriktion i en kort periode hindrer udviklingen af eksperimentelt induseret allergisk encephalomyelitis, hvilket er en sygdom der bruges som model for sclerose i laboratorieforsøg på dyr. Så dermed kan man tænke sig muligheden af at reduseret madintag kan ha en positiv effekt ved MS. Der er lavet nogle forsøg ved gigt og astma der kan tyde på at kaloriereduktion har en positiv effekt ved nogle autoimmune sygdomme, måske ved at modifiere immunsystemet.

Dette er jo ret spekulative ideer, som ikke nogen rigtig ved noget om den praktiske relevans af i forhold til for eksempel et sygdomsforløb, men af en eller anden grund er jeg fascineret af ideerne. Og vil observere hvordan jeg selv har det, det vil sige min almentilstand, nu jeg har skåret mit fødevareindtag ned til 14-1500 kcal for en periode. At se om man så skulde komme til at leve længere og bedre kræver jo en meget lang observationsperiode..Og man vilde ikke engang kunde trække nogle konklutioner om årsag og virkning.

En pludselig drastisk nedskæring har i nogle forsøg vist sig at have en negativ helbredsmessig effekt, endringerne har bedst effekt hvis de sker gradvist over længere tid, gerne et par år.

Se interview med Roy Walford fra youtube ovenfor.