Ved udgangen af september er det gået en måned siden jeg begynte at skrive op alt jeg spiser og tage mere kontrol over hvad jeg intager af mad end nogen gang før. Jeg har altid spist lidt sundt, eftersom jeg altid har været rigtig glad for frugt og grønt, men jeg har også altid været en slikmund, og meget glad for de søde og ofte fede sager. Jeg har også været ryger og det siges at de to afhængigheder hænger sammen. At ryge får blodsukkeret til at stige og både rygning og de søde sager får dopamin til at frisættes i hjernen og det føles rart...Og man kan vel sagtens ryge en cigaret en gang i blandt og spise et stykke kage, men når det bliver hver dag og man regelret bliver afhængig af det er det et problem hvis man gerne vil gøre noget godt for sit helbred. Det er ikke så tit jeg har lyst til cigaretter mer, men sukker har jeg fremdeles meget lyst til, og har heller ikke taget en kold tyrker hvad det angår, men der bliver indtaget små mængder, om dog fremdeles jævnligt.
Hvad har jeg så opnået i den måned: ved hjælp af madlog har jeg fået styr på hvor mange kalorier jeg spiser om dagen, hvor meget protein, fedt og kulhydrater. Ved at jeg ser hvor meget jeg får hver dag, har jeg været i stand til meget bedre at styre hvor meget mad jeg spiser, og har også tabt mig ca 2 kg.
Jeg har blogget og fået et par nye kontakter, gennem bloggen støtter jeg mig selv i at holde fast i mine mål. Målene endrer sig undervejs, lige nu er det at spise max 15 g mettet fedt om dagen, meget lidt raffinerede kulhydrater og ikke mer end 1500 kcal om dagen, samt sørge for at få nok protein og vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer, og det har jeg holdt fint, bortsæt fra den weekend jeg var i Norge hos familien hvor jeg også valgte at slippe det hele og spise det der blev serveret hvilket delvis var den meget fede traditionelle norske kost beregnet på brændehuggere og andre hårdtarbejdende mennesker. Familien kan være en god støtte til ændring, men det er også ofte sammen med familien at det kan være sværest at bryde sine mønstre. Nu er jo min familie langt væk i det daglige så jeg har hverken deres støtte eller mangel på samme til dagligt. At tage på kursus og få nogle medsammensvorne der kan støtte hinanden efterfølgende er også godt. Har man en alvorlig sygdom som MS kan det virke uoverskuelig at lave fullverdig mad fra bunden tre gange om dagen. Det løser jeg ved at lave meget enkel mad. Til frokost dampet jeg broccoli og ristede nogle pinjekerner som jeg spiste med ris fra aftensmaden i går og en lille smule olivenolie som jeg hellede over, næringsrigt og simplere kan det vel ikke blive. Til aftensmaden skærer jeg en kyllingfilet i bider og woker den med nogle grønsager. Det tager ikke lang tid. Så jo, jeg er tilfreds med mit resultat, selv om det kunde været endnu bedre, jeg kunde la være med at spise smør på nybagt brød, jeg kunde la vær med at købe den chokolade, som jeg i øieblikket fortærer i små rationer og jeg kunde la vær med at skeie ud og spise så meget fed mad i forbindelse med min brors fødselsdag, men alt i alt er jeg meget fornøjd med at det meste af tiden at have styr på hvad jeg spiser, tænkte lige her i eftermiddag at det er faktisk ikke så svært. Det var inden jeg gik ind hos van Hauen for at købe en napoleonskage til min søn og kiggede på alle lækkerierne, modstod fristelserne og købte ikke noget til mig selv. Har også illustreret at der er plads til små udskejelser ligsom et stykke kage, lidt smør eler et stykke chokolade uden at man hverken får for mange kalorier eller for meget af det dårlige fedt. Og i det sociale liv har jeg fundet ud af at folk er egentlig ikke særlig optaget af hvad jeg spiser, der bliver ikke kommenteret og jeg holder også en lav profil og gør ikke noget nummer ud af at jeg ikke skal have det ene eller det andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar