onsdag den 18. januar 2012

Bacalao opskrift -endelig!

Min blog om bacalao fra 2008 er fremdeles en af de mest læste, så nu er det vidst på tide jeg bringer en standard bacalao opskrift. Klipfisk kan være svært at få fat på i Danmark, så du er lidt afhængig af norske venner, som kan købe det til dig der oppe og tage det med. Til gengæld er er klipfisken meget holdbar -den er jo saltet og tørret med henblik netop på holdbarhed. Det kan godt betale sig at købe klipfisk af god kvalitet.
1 kg klipfisk er nok til en portion til 6-8 mennesker.
Husk også at få fat på noget norsk flatbrød, et slags tyndt knækkebrød, det er fast tilbehør, og ellers øl og evt. snaps. En anden ingrediens, pimiento, er hele peberfrugter på dåse, i olie - jeg har heller ikke set det i Danmark, men skal ikke kunne sige om det findes.
Klipfisken lægges i blød 24-48 timer inden brug, i koldt vand -skift af og til.

Men her opskriften:
1 kg klipfisk
store Kartofler, 1 kg
1/2 kg løg
olivenolie ca 300 ml
evt smør
tomatpure
hakkede tomater på dåse, 2 dåser a 400g
pimiento, 1 dåse ca 400g
spansk peber
hvidløg

Tomater, pure, hvidløg, pimiento i tyne skiver, olie og peber blandes.
Den udblødte fisk skæres i små stykker, kartofler og løg skrældes og skæres i tynde skiver. læg det hele lagvis i en slip let gryde og hæld saucen over. Tg evt lidt smeltet smør i bunden af gryden. Kog LANGSOMT op, det er vigtig ikke at bruge stærk varme da det ikke må blive brændt i bunden. Lad retten simre ved svag varme i minimum en time, til kartoflerne er godt møre, uden omrøring, rist gryden en gang i blandt, for at være sikker på at ikke noget sætter sig i bunden, brug evt en træske til at løsne.

Ingen kommentarer: