Blog om ernæring, nem mad, MS-kost, ayurvedisk mad, kvalitetsmad, kalorierestriktion, makrobiotisk mad, økologi, vegetarisme, detox, dyrevelfærd, raw food, madglæde, slanking, træning, vejrtrækning, meditation, yoga, spiritualitet, eksistentielle spørgsmål m.m.
Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag
mandag den 12. november 2012
Jordskokkesuppe
Det er sæson for jordskokker lige nu. I Irma får man en bakke økologiske jordskokker for en 20er. Jordskokker har en dejlig nøddeagtig smag og er særlig gode til suppe. I går lavede jeg jorskokkesuppe til frokost, tog lige hvad jeg havde for hånden af rodfrugter, her er opskriften til ca 3 personer
5-6 skrællede jordskokker
1 fed hvidløg
4 skalotteløg eller alm. løg
Lidt olivenolie
Garam masala
1 gulerod
1/2 persillerod
1/2 pastinak
1/2 liter vand
grønsagsbullion
Jordskokker, hvidløg, løg og krydderier fræses i lidt olie. De andre grøntsager skrælles og skæres i skiver og får et par minutter i gryden sammen med det andet. Derefter tilsættes ca 1/2 liter vand og lidt økologisk grønsagsbullion. Koger ca. 20 minutter og blændes. Serveres varm med brød og smør eller ost. Vel bekomme!
søndag den 11. november 2012
Morgenmad -smoothie
![]() |
| Morgenmad på terrassen, midt-november |
Her til morgen bestemte jeg mig for at lave en smoothie til morgenmad. Jeg ved der er mange smoothie elskere der ude, men jeg har ikke været en af dem indtil nu. Komælk er ikke lige min kop te, så jeg bestemte mig for at basen er soyamælk, den søde med vanilje fra Provamel, som smager godt i sig selv. Derefter en banan, nogle frosne blåbær og lidt kanel. Jeg har en Philips blender og den fungerer udmærket, så det blev en fin tyk smoothie uden klumper, Og den smagte også godt. Synes dog ikke det mættede helt vildt meget, så jeg tog et stykke brød bagefter. Sådan en smoothie er jo ret kalorierig så det er nok ikke en god ide på lang sigt med smoothie og mad, det må være enten smoothie eller mad! Kikkede lige i Thorbjørgs bog "10 år yngre på ti uger" for at se hvad hun tager i smoothien -hun er jo netop sådan en smoothie dame;-) Jo i tillæg til det jeg allerede har taget i min er der hørfrøolie, lecithingranulat og hele 3 spsk proteinpulver. Nu er jeg blevet opmærksom på at de store mængder protein i nutidens modediæt kan være et problem, særlig når man har MS og tit allerede belastede nyrer ligesom mig, så det skal jeg i hvert fald ikke have i min smoothie.
Men jeg laver smoothies igen, helt sikkert!
fredag den 9. november 2012
MS kost og livsstil
Jeg har lige fået et anmeldereksemplar af bogen MS kost og livsstil ind gennem døren. Bogen er udgivet af Scleroseforeningen og er skrevet af parret Lisbeth Juul Daugaard og Kasper Vestergaard Jensen. Kasper har sclerose og parret har gjort kosten til et verktøj for at holde sclerosen nede og et fælles projekt. Det er altid mega spændende med nye bøger, så jeg har straks kastet mig over den. Indledningsvis fortæller Lisbeth og Kasper lidt om deres egne erfaringer, men langt den største del af bogen er opskrifter: Deller, Dunser, fritter, Gryderetter, Supper, Ovnsretter, Pandemad, Salater, Sovs, Salsa, Marinader, Sødt Sundt og lækkert, Bagt og boller og Dejlige drikke er overskrifterne på de 10 opskriftskapitler. Retterene er hovedsaglig vegetariske men der er også enkelte retter med æg, kylling, rejer, rødspætte og tun. Ingen smør og fløde, men en del mælk der kan erstattes med for eksempel soyamælk hvis man ikke bryder sig om mælkeprodukter. Græsk yoghurt er en yndlingsingrediens der indgår i rigtig mange af opskrifterne - mon man kan bruge soya yoghurt naturel i stedet for? Det vil jeg forsøge, om det kan fungere.
Opskrifterne er nemme, der bruges let tilgængelige ingredienser og der er billeder af alle retterne.
Jeg har ikke prøvet nogle af dem endnu men kender mange i forvejen såsom den dejlige broccolisatat med miracle whip, quinoasalat, omelet med grøntsager, linsesuppe m.fl, alle sammen retter som er både nemme og hurtige at lave. Moderne mad, lige som jeg kender den fra mit eget køkken, og dejlig befriet fra snak om vitaminer, antioksydanter og omega 3 og 6, og halvvidenskabelige sandheder.
En super brugbar bog til hverdagen, anvendelig uden de store spræl, som hverdagen er for de fleste af os;-)
Glæder mig til at have bogen i mit køkken og bruge den!
Bogen koster 249 kroner og kan købes i Scleroseforeningens webshop:
https://scleroseforeningen.dk/shop/kogebog-ms-kost-og-livsstil
Se Lisbeth og Kasper fortælle om bogen og processen her:
http://www.tv2fyn.dk/article/380874?autoplay=1&video_id=56645
onsdag den 7. november 2012
Slow cooking
Har brugt eftermiddagen på god gammeldags madlavning. Hvad passer bedre til årstiden end suppe med masser af rodfrugter og et godt stykke oksekød? Så afsted til brugsen efter et stykke suppekød, som jo skal koge en times tid. Fremdeles er der krydderurter i haven så der røg et par kviste timian og rosmarin ned i gryden. op med kødet, kraften gennem en si, og så koger jeg grønsagerne skåret i fine terninger i kødkraften. I dag havde jeg kartofler, gulerødder, seleri, peberrod og porre - pastinak var også ved at ryge med, men tror alligevel ikke det smager så godt i suppe, så den røg lige tilbage i kurven - kommer med i en portion ovnsbagte rodfrugter en anden dag tænker jeg.
Imens grønsagerne koger bliver kødet skåret i terninger, minus alt synlig fedt, og op i gryden igen, sammen med kødboller. Serveres snart med friskt brød - fra bageren, med en godt lag smør;-)
Det tager tid, men det gode med slow food, er at den smager endnu bedre dagen efter, og man laver selvfølgelig altid en stor portion!
mandag den 24. september 2012
Friskpresset juice -the slow way
Min Phillips juicer gik i stykker inden sommer, og siden har jeg levet foruden min morgenjuice. Overvejede at købe en ny juicer igen, men jeg har jo min Kempo slow juicer stående, så hvorfor ikke bruge den? Købt for 300 pund fra UK for to år siden...Og stået i skabet i lang tid, nok fordi jeg synes det er så nemt og hurtig med Philips juiceren. Anyway, i går tog jeg den frem og lavede gulerodsjuice - og i dag grøn juice, som du kan se på billedet.
Slow juiceren er meget mere skånsom end Phillips i den forstand at frugt og grønsager presses langsomt gennem en kværn, det er en såkaldt twin gear maskine. Philips juicer ved at presse gennem en si ved hjælp af en hurtig sentrifuge. Det er lidt mere arbejde at juice med Kempoen, man skal skære det man vil juice i mindre bider, så det kan passere gennem feederen på toppen af maskinen, samt de hårde ting som gulerøødder skal man bruge en del håndkraft på at presse ned i kværnen. Men resultatet bliver super lækkert, ligesom min grønne juice i dag, der er lidt en snydejuice da den indeholder æbler, som til gengæld gør at den smager rigtig godt.
Her er opskriften:
1/2 bladselleri
1 stort æble
1/2 citron
et lille stykke ingefær
1/2 agurk.
Drikkes helst umiddelbart, men kan opbevares på køl et døgns tid.
lørdag den 30. juni 2012
Grønt Grundkøkken - ny musthave kogebog
Ny kogebog af Nikolai Kirk og Mikkel Maabjerg udkom den 14.juni. Jeg har lige fået mit eks ind af døren -sparede 75 kroner på at købe den på nettet, 350 kroner koster den i boghandelen.
Det skal meget til for at få en positiv omtale her på bloggen, sidste bog der fik hård kritik var også en kogebog: Verdens bedste kur.
Men nu kan jeg altså knap får armene ned af begejstring!
Grønt grundkøkken er en stor bog på alle måder med 430 sider - først en leksikal del om forskellige råvarer, og derefter en opskrifsdel inddelt i kapitler som salater, supper, forretter, hovedretter, småretter, tærter etc.
Der er ikke mange opskrifter per kapitel, men bogen er jo allerede meget stor og tyk så hvis man vil holde et lækkert layout med en opskrift per side og fotos på modstående side er der simpelthen ikke plads til mere. Grønt grundkøkken er ikke en vegansk kogebog, selv om mange af opskrifterne er veganske; der indgår smør, mælk og ost i flere af retterne. Men det ER en vegetarkogebog, der er ingen kød eller fisk. Den skal helt sikkert få en meget fornem plads i mit flunk nye køkken, der er færdig lige om lidt! Grønt grundkøkken er mere end en kogebog, det er et opslagsværk, en grundbog i ethvert køkken med interesse for sund mad og grøntsager. Vender tilbage med mere når jeg har prøvet et par af opskrifterne.
Hvis jeg til sidst skal komme lidt malurt i bægeret -der bruges tit for meget fedtstoffer i det grønne køkken, også her, olivenolie og smør etc for at give en lækker smag og konsistens - det kræver sin mand at skære ned på disse fedtstoffer som vi får rigeligt af i vores mad, vi behøver dem ikke i koncentreret form -men det smager godt selvfølgelig.
mandag den 14. maj 2012
Simpel veganer mad
Jeg spiser meget ofte, men ikke altid, veganermad, fordi jeg elsker det! Og så er det godt for dyrene! Altså at jeg ikke spiser særlig mange af dem;-)
Denne ret er en simpel selvkomponeret gryderet som jeg har lavet i mange år, med lidt variation.
Den består simpelthen kun af nogle grøntsager, hvad man nu måtte have, i dag var det lige en gulerod, et løg, lidt spidskål og squash, og så et stykke fast tofu i tern. Begynder med lidt olie i panden, så krydderier, f.eks. karry og spidskummen samt frisk ingefær, tilsætter grøntsagerne og tofuen, lar det trække lidt, derefter en halv dåse kokosmælk plus lidt vand, og så står det bare og simrer nogle minutter
Soyasauce og evt. lidt salt tilsættes. Evt. lidt frisk koriander eller persille på toppen til sidst. Serverer normalt med brune ris. - Basic cooking!
Denne ret er en simpel selvkomponeret gryderet som jeg har lavet i mange år, med lidt variation.
Den består simpelthen kun af nogle grøntsager, hvad man nu måtte have, i dag var det lige en gulerod, et løg, lidt spidskål og squash, og så et stykke fast tofu i tern. Begynder med lidt olie i panden, så krydderier, f.eks. karry og spidskummen samt frisk ingefær, tilsætter grøntsagerne og tofuen, lar det trække lidt, derefter en halv dåse kokosmælk plus lidt vand, og så står det bare og simrer nogle minutter
Soyasauce og evt. lidt salt tilsættes. Evt. lidt frisk koriander eller persille på toppen til sidst. Serverer normalt med brune ris. - Basic cooking!
mandag den 7. maj 2012
Kartofler 1,2,3!
Kartofler har efter min mening fået en ufortjent degradering i mange kredse, særlig blandt dem der dyrker et højt proteinindtag og frygter kulhydrater, typisk som en del af en vægttabsplan.
Kartofler er i sig selv ikke særlig kalorierrige sammenlignet med korn/mel, og indeholder mange næringsstoffer, blandt andet en hel del C-vitamin og B-vitaminer.
Jeg elsker kartofler og spiser dem tit, både kogte og ovnsstegte ligesom her på billedet, en sjælden gang bagt, og tit i supper, for eksempel den klassiske og nemme kartoffel-porresuppe.
Kartofler er også gode i salat, enten den klassiske med cremefraiche og majonaise eller en mere moderne middelhavsvariant med olivenolie og krydderurter.
Den mest almindelige tilberedningsform for kartofler her i huset er ovnsbagte små halve kartofler med olivenolie og salt. 30-40 minutter ved 200-220 grader og så er de færdige. Smager vidunderlig, og de fleste kan lide dem, også børn der ellers ikke er vilde med kartofler.
søndag den 6. maj 2012
Quinoasalat
| sidste rest af gårsdagens quionoasalat |
I går lavede jeg en lidt mere komplet salat, men alligevel relativt simpel og hurtig at tilberede. den smagte fantastisk, kan bruges som tilbehør til kød og andet, men jeg spiser den uden andet til, som en vegansk ret, da jeg synes det er et komplet måltid i sig selv.
I cup (ca250 ml) ukogt quiona, koges ca 20 min med salt
4-500 g søde kartofler i tern, skrællet og kogt ca 15 min
1 rød peberfrugt i tern
1/2 glas sorte oliven, delt i 4
1 lille porre i meget tynde skiver/ringe, eller forårsløg
1 avocado i tern
rigelig frisk hakket koriander
små tomater skåret i halve eller kvarte
Dressing:
Olivenolie
saft af 1 lime
chili peber
sort peber
salt
Etiketter:
opskrifter,
sund mad,
veganermad,
vegetarisme
onsdag den 2. maj 2012
Basic morgenmad og frokost -dagens menu
![]() |
| spiret boghvede blåbær og banan |
På billedet en af mine yndlings morgenmad, når den ikke står på gulerodsjuice og rugbrød eller knækkebrød med et stk frugt eller en halv avocado:
Spiret boghvede, (den fra Aurion er bedre end Urtekrams), en håndfuld blåbær, en halv banan, evt nogle nødder/mandler hvis man ikke er på skrump...nødder feder altså en del... og så lidt rismælk evt frisklavet mandelmælk hvis jeg er i hopla -ikke så tit jeg gider det.
Dagens frokost: Et stykke rugbrød og to æg med masser af frisk forårsløg.... Så kan det vidst ikke blive mere simpelt - basicliving! Grønsagerne må komme med aftensmaden, som er den fritgående kylling fra Pyreneerne som Netto er begyndt at sælge i samarbejde med Løgismose.
Spiret boghvede er nemt at fremstille - jeg laver dem i en margreteskål: Ligger først i blød i min 12 timer, og spires derefter i skålen, efter at vandet er helt fra og boghveden er grundig skyllet gennem en sigte-det gør man tre gange om dagen i to dage, og så er den færdig til at spises, kan opbevares nogle dage i køleskabet. J
mandag den 23. januar 2012
MERE klipfisk
Til to personer skal man bruge:
400 g klipfisk, udblødt i 1-2 døgn i koldt vand
olivenolie
soltørret tomat
oliven, grønne og sorte
pimiento eller jalapenjos
Skær klipfisken i ca 1,5 cm tykke stykker, læg dem på at ovnsfast fad så bunden er dækket. Hæld olivenolie over til fisken er næsten dækket. Top med soltørrede tomater (udblødte), oliven og jalapenjos. I ovnen en time ved 200 grader. Serveres med nybagte kartofler.
onsdag den 18. januar 2012
Bacalao opskrift -endelig!
Min blog om bacalao fra 2008 er fremdeles en af de mest læste, så nu er det vidst på tide jeg bringer en standard bacalao opskrift. Klipfisk kan være svært at få fat på i Danmark, så du er lidt afhængig af norske venner, som kan købe det til dig der oppe og tage det med. Til gengæld er er klipfisken meget holdbar -den er jo saltet og tørret med henblik netop på holdbarhed. Det kan godt betale sig at købe klipfisk af god kvalitet.
1 kg klipfisk er nok til en portion til 6-8 mennesker.
Husk også at få fat på noget norsk flatbrød, et slags tyndt knækkebrød, det er fast tilbehør, og ellers øl og evt. snaps. En anden ingrediens, pimiento, er hele peberfrugter på dåse, i olie - jeg har heller ikke set det i Danmark, men skal ikke kunne sige om det findes.
Klipfisken lægges i blød 24-48 timer inden brug, i koldt vand -skift af og til.
Men her opskriften:
1 kg klipfisk
store Kartofler, 1 kg
1/2 kg løg
olivenolie ca 300 ml
evt smør
tomatpure
hakkede tomater på dåse, 2 dåser a 400g
pimiento, 1 dåse ca 400g
spansk peber
hvidløg
Tomater, pure, hvidløg, pimiento i tyne skiver, olie og peber blandes.
Den udblødte fisk skæres i små stykker, kartofler og løg skrældes og skæres i tynde skiver. læg det hele lagvis i en slip let gryde og hæld saucen over. Tg evt lidt smeltet smør i bunden af gryden. Kog LANGSOMT op, det er vigtig ikke at bruge stærk varme da det ikke må blive brændt i bunden. Lad retten simre ved svag varme i minimum en time, til kartoflerne er godt møre, uden omrøring, rist gryden en gang i blandt, for at være sikker på at ikke noget sætter sig i bunden, brug evt en træske til at løsne.
1 kg klipfisk er nok til en portion til 6-8 mennesker.
Husk også at få fat på noget norsk flatbrød, et slags tyndt knækkebrød, det er fast tilbehør, og ellers øl og evt. snaps. En anden ingrediens, pimiento, er hele peberfrugter på dåse, i olie - jeg har heller ikke set det i Danmark, men skal ikke kunne sige om det findes.
Klipfisken lægges i blød 24-48 timer inden brug, i koldt vand -skift af og til.
Men her opskriften:
1 kg klipfisk
store Kartofler, 1 kg
1/2 kg løg
olivenolie ca 300 ml
evt smør
tomatpure
hakkede tomater på dåse, 2 dåser a 400g
pimiento, 1 dåse ca 400g
spansk peber
hvidløg
Tomater, pure, hvidløg, pimiento i tyne skiver, olie og peber blandes.
Den udblødte fisk skæres i små stykker, kartofler og løg skrældes og skæres i tynde skiver. læg det hele lagvis i en slip let gryde og hæld saucen over. Tg evt lidt smeltet smør i bunden af gryden. Kog LANGSOMT op, det er vigtig ikke at bruge stærk varme da det ikke må blive brændt i bunden. Lad retten simre ved svag varme i minimum en time, til kartoflerne er godt møre, uden omrøring, rist gryden en gang i blandt, for at være sikker på at ikke noget sætter sig i bunden, brug evt en træske til at løsne.
Abonner på:
Opslag (Atom)






