lørdag den 30. juni 2012

Grønt Grundkøkken - ny musthave kogebog

























Ny kogebog af Nikolai Kirk og Mikkel Maabjerg udkom den 14.juni. Jeg har lige fået mit eks ind af døren -sparede 75 kroner på at købe den på nettet, 350 kroner koster den i boghandelen.

Det skal meget til for at få en positiv omtale her på bloggen, sidste bog der fik hård kritik var også en kogebog: Verdens bedste kur.

Men nu kan jeg altså knap får armene ned af begejstring!
Grønt grundkøkken er en stor bog på alle måder med 430 sider - først en leksikal del om forskellige råvarer, og derefter en opskrifsdel inddelt i kapitler som  salater, supper, forretter, hovedretter, småretter, tærter etc.
Der er ikke mange opskrifter per kapitel, men bogen er jo allerede meget stor og tyk så hvis man vil holde et lækkert layout med en opskrift per side og fotos på modstående side er der simpelthen ikke plads til mere. Grønt grundkøkken er ikke en vegansk kogebog, selv om mange af opskrifterne er veganske; der indgår smør, mælk og ost i flere af retterne. Men det ER en vegetarkogebog, der er ingen kød eller fisk. Den skal helt sikkert få en meget fornem plads i mit flunk nye køkken, der er færdig lige om lidt! Grønt grundkøkken er mere end en kogebog, det er et opslagsværk, en grundbog i ethvert køkken med interesse for sund mad og grøntsager. Vender tilbage med mere når jeg har prøvet et par af opskrifterne.

Hvis jeg til sidst skal komme lidt malurt i bægeret -der bruges tit for meget fedtstoffer i det grønne køkken, også her, olivenolie og smør etc for at give en lækker smag og konsistens - det kræver sin mand at skære ned på disse fedtstoffer som vi får rigeligt af i vores mad, vi behøver dem ikke i koncentreret form -men det smager godt selvfølgelig.

Ingen kommentarer: