lørdag den 23. juni 2012

Iyengar yoga

Iyengar yoga, det er ikke mig på billedet;-). Half moon pose, i øvrigt.




















Sidst weekend var jeg til yoga kursus med min favorit yoga lærer Garth McLean. Garth bor i LA, og har de sidste fire år været på årlig besøg i København, og de to sidste år også i Jylland og undervist MSere i Iyengar yoga, som er den yogaform han praktiserer. Jeg har gået til yoga en del år, men ikke så meget til Iyengar yoga da det er en meget stram form, hvor der lægges meget vægt på teknik og diciplin. Jeg har været tiltrukket af mere flydende eller fri forme hvor man arbejder sig ind i stillingerne ved hjælp af vejrtrækningen og er ligeså optaget af dynamikken og det energetiske aspekt af yogaen som det tekniske. Jeg har nu alligevel været til alle Garths kurser i København, fordi han er en fantastisk lærer, og han har selv MS, så han ved rigtig meget om MS og yoga specifikt, hvilke aspekter det er godt at arbejde med for at få nerverne til at slappe af og til at styrke kroppen der hvor der er svagheder. Lige i øjeblikket er min modstand mod Iyengar yoga nedsmeltet efter weekenden,  og fordi jeg i øjeblikket ikke synes de andre yogaforme fungerer så godt for mig. Så jeg har tænkt at forsøge mig hos Jette og Claus der har et fantastisk Iyengar yoga studio på Nørrebro, lige ud mod søerne.
Specielt for Iyengar yoga er at man bruger mange hjælpemidler; blokke, bælter stole m.m. Hvis man ikke er en ørn til yoga, kan man alligevel lave mange af stillingerne understøttet af hjælpemidlerne. Mere om det senere, og hvorhen min yoga praksis bevæger sig hen!

Ingen kommentarer: