torsdag den 20. september 2007

Fedt...

Fik bagt mit brød i går, duften af nybagt brød i køkkenet er det bedste.
Jeg lærte at bage brød af en mand der gjorde rent hos mig et par år.
Han var et af de mennesker der egentlig kan en hel masse men af en eller anden grund har et lortejob på mindsteløn. I alle fald er jeg taknemlig fordi han lærte mig at bage: jeg tager ca 2/3 kg grahamsmel og koldt vand, ca 1 tsk gær kun, lidt honning, salt og olivenolje og laver en tyk grød om aften inden jeg går i seng, så står det og langtidsgærer hele natten. Om morgenen tager jeg hvidt mel i til det bliver en almindelig deig og hæver og bager tre brød på almindelig vis. At bage på denne måde har to fordele: Fuldkornsmelet står i blød over natten og dermed opløses fytinet. Alle fuldkornsprodukter indeholder fytin, som binder bl.a. magnesium, kalk, jern og zink og hindrer absorpsjon fra maden. Det er ikke godt at få for lidt magnesium for nogen og vi som har MS vil i hvert fald ikke være for lave mhp magnesium, det kan blandt andet give kramper i musklerne og det har vi nok af i forvejen. Nummer to fordel er at ved langtidshævning bruges der meget lidt gær, hvilket mange foretrækker pga problemer med tarmfloraen. Jeg vil lægge nogen opskrifter ud på et andet sted i bloggen efterhånden.
Tillod mig nogle udskejelser i går: Spiste varmt brød med smør. Irmas økologiske smør, og kun 1o g smør. Det er meget sjældent jeg spiser smør på brødet. Det smagte himmelsk! Til aftensmad spiste jeg noget hurtigmad: Grønsager stægt i wok (10 g rapsolie) og med 40 g pecannødder i stedet for kød eller bønner. Alt i alt en lidt fed dag i sidste ende. Synes egentlig det er meget lidt fedt jeg har spist, men alligevel kom min fedtprocent, den procentdel af kosten der kommer fra fedt alt for højt, andelen af fedt skulde gerne ligge på ca 25%, men kom så op på 32% i stedet for. 10 g smør bragte min fedtprocent op fra 28 til 32% og giver mer end 5 gram mettet fedt. MS-kost må kun indeholde 15-20g mettet fedt per dag, og jeg holdt mig også indenfor denne mængde i går, så det aspekt var OK.. Hvordan regnet jeg det ud? Rapsolie indeholder 0,7 g mettet fedt per 10 g. Det gør pecan nødderne også, så de gav 2,8 g Så er jeg oppe på 8,5-9 g mettet fedt. Spiste i alt 200 g brød i går, det giver ca 3,6 g mettet fedt, så er jeg oppe på 12-13 g. Plus nogle bønner der giver 1 g mettet fedt per 100 g. Frugt og grønsager indeholder også lidt fedt, ca 0,4% og ikke mer end 0,1% mettet fedt. Jeg spiste 800g frugt og grønsager i går hvilket giver max 1 g mettet fedt, og det er vel strængt taget ikke nødvendig at regne denne mengden med, men hvis jeg gør er jeg oppe på max 14 g mettet fedt. Dette er selvfølgelig ikke noget jeg regner på hver dag, gør det bare for at illustrere hvor lidt fedt man egentlig kan spise, dog godt at se at selv med de 10 g smør holdt jeg mig indenfor rammen af maks 15 g mettet fedt. Udfordringen er at holde sig der hver dag. I dag skal jeg lave lagkake, det er min søns fødselsdag, og vi skal spise på italiensk restaurant i aften. Jeg skal i hvert fald holde mig væk fra gorgonzolasauce (uhmm) og pizza, et lille stykke lagkage har jeg tænkt mig at spise og i morgen smider jeg kagen ud..

1 kommentar:

Tina Strømann sagde ...

Hej Anita,
Hvor er det en god ide at dele dine erfaringer omkring kost og ms med den store verden (i hvert fald dem som forstår dansk og norsk;-0). Dit nybagte brød duftede helt her ud af min PC, må bage!!!

Et godt fif vedr. Hørfrø og Hørfrøolie kommer lige her...

Hørfrøolie er ret dyrt, hørfrø er billige. Man kan vælge at kværne hørfrøene i en Kaffemølle og hælde dem over sin morgenmad (fx müsli ol.), så får man de sunde olier derigennem. Hvis man kværner frøene skal de bruges inden for 30 min. ellers begynder det at harske :-= Glæder mig til at læse mere om din mad. Knus Tina