søndag den 27. januar 2008

Mer end 2000 børn dør hver dag

i Afrika på grund af sult. Der er en kontrast mellem at være optaget af sit eget velbefindende på mikronivå og hvad der sker i den store verden:
Jeg tager detaljerne i min eget indtag af mad meget alvorlig i håb om at kunde opnå noget bedring fra den grusomme sygdom MS. Og jeg synes da også det er rigtigt at gøre alt der står i min magt for at påvirke mit helbred i en bedre retning. Det vil jeg fortsætte med uden at føle mig altfor selvoptaget.
Men at kun fokusere på sig selv uden at tage et større ansvar virker forkert. Og vi ved godt det med børnene i Afrika, vi har læst og hørt om det i fjernsynet i 40 år uden at gøre noget særligt ved det, så vi behøver ikke nogen TV aktion for at minde os på det. Men hvad skal der til for at ryste os ud af vores selvoptagethed og ta et ansvar for den verden vi lever i, et personligt ansvar? Jeg gav 150 kroner i går, men måske burde jeg ha givet 150,000?
Nytter det noget at give? Vi ved jo at det meste af pengene går tabt undervejs, til fede lønninger, rejser, korruption, håbløse projecter. Hvordan kan man give på en måde så man ved at det nytter noget? For eksempel ved at man får at vide helt konkret hvad pengene bruges til. Jeg har for eksempel et plan-barn og jeg har rimelig tillid til at de penge jeg giver kommer barnet og hans familie til gode på en meget direkte måde. Ligeledes kan man som noget nyt gennem mange organisationer give en mere håndfast støtte, ligsom nogle gede - det er dog ofte ikke sikkert at de penge man giver ikke går ind i det store budget som den pågældende organisation har og dermed bliver "væk", selv om de selvfølgelig på en eller anden måde kommer hjælpearbejdet til gode. Hvis man vil gi noget konkret kan man for eksempel gennem Adra købe et hus til en flygtningefamilie i det krigshærgede Congo: http://www.adra.dk/Default.aspx?ID=2463
og få et billede af huset og familien der har fået det, endog en plaket med sit navn på udenpå huset! Det er i hvert fald et konkret project.
Nå, men jeg håber at i der læser min blog og har store udfordringer i jeres eget liv også alligevel har overskud til at skænke Afrika mere end en tanke.

Ingen kommentarer: