onsdag den 20. marts 2013

Ayurveda tips

 Jeg går i øjeblikket til en serie forelæsninger på KU om ayurveda og yoga. Det foregår på institut for indologi, lyder meget eksotisk og spændende i mine ører.;-)
Jeg stiftede bekendtskab med ayurveda for mange år siden, hvor jeg var til ayurvedisk behandling, lærte at meditere, og endog tog på panchakarmaophold. Panchakarma er en ayurvedisk udrensningskur med masser af massage, speciel kost og enemas blandt andet. Det havde ikke nogen drastisk effekt på mit helbred så efterhånden kom det lidt i baggrunden, men her i forbindelse med forelæsningerne er interessen blusset op igen. Har begyndt at smøre huden med varm sesamilie inden jeg går i bad, og har købt Vata te, som de har i helsekosten. Vata te er med til at dæmpe overaktivt Vata, som er en af tre såkaldte doshaer i ayurveda. Der er tre doshaer, vata pitta og kapha og vi er alle sammen enten en blanding af dem eller bare en. den blandede konstitution er mest almindelig, med en dominerende dosha. Disse doshaer kan komme i ubalance, og så skal man tilføre den modsatte kvalitet for at dæmpe ubalancen. Vata er for eksempel tør og flygtig, og kommer i sagens natur let i ubalance. Sygdomme i bevægeapparatet, som MS, tilskrives tit ubalance i Vata. Vata balanceres med fugt/fedtet/tung altså det modsatte af Vatas egen kvalitet, tør, flygtig, let.
Sesamolie er fedtet, og det vil dermed være med til at balancere min Vata. Ligesom mad med ghhe, eller klaret smør. Det må jeg indrømme jeg ikke er så meget for, men i stedet for drikker jeg varm te, Vata te. Varme drikke er nemlig også godt. Vand drikkes aldrig koldt men varmt/kogt -selv tager jeg citron og ingefær i det varme vand, så smager det også godt.
Så altså tre nemme ayurveda tips her på tampen af vinteren:
Massage med varm sesamolie
Vata te og Varmt vand
Vegetarisk mad med ghee, evt varm mælk (sødmælk) med ghee.

Ingen kommentarer: