onsdag den 27. april 2011

Højprotein lavkarbo?

Det bliver mere og mere moderne: Højprotein diæter for at gå ned i vægt, og hvem har ikke brug for det efter en lang og kold vinter - ser på vægten at der er røget 3-4 kg på og de skulle gerne hurtig væk nu der er ved at blive sommer i Danmark;)
Talte lige med en venindes mand her i påsken og han havde i løbet af drøjt et par måneder reduceret sin vægt fra 117 til 99 kg ved at spise højprotein- lavkarbo, det vil sige masser af æg, kød, ost, ingen brød, kartofler, pasta, frugt etc.
Det er ikke en diæt jeg ville gå ind for med alt det kød, men der findes også varianter der ikke inkluderer kød, men dog, æg, ost og soyaprodukter plus yoghurt, altså en vegetarisk version som virker lidt mere tiltalende..
Men os der har problemer med helbredet skal jo være lidt forsigtige med fede mælkeprodukter og æg, da de jo er mistænkt for at bidrage til betændelse.
Mine bestræbelser her og nu går ud på følgende:
Holde igen på kalorierne (Bruge Cronometer)
Gradvis eliminere brød, kiks, kager og søde sager med undtagelse af lidt frugt.
Spise endel protein i form af tofu, quorn, laks, risproteinpulver, evt lidt mager cottagecheese.
Ingen kød, med undtagelse af lidt laks/skaldyr
Ingen gluten/melprodukter
Ingen mælkeprodukter, evt lidt cottage cheese, 1.2% fedt.
Opdatering følger...


Ingen kommentarer: