Og hvordan går det med maden?

Har ikke blogget så meget her på det sidste - og heller ikke ført dag bog over hvad jeg spiser. Og hvad sker der så - jo der sker det at jeg så har en tendens til at vende tilbage til det jeg plejede at spise, dvs at min diet går lidt af sporet - har dog klart at holde vægten - dvs ikke taget på, men hvad der bliver spist har en tendens til at gå lidt i den forkerte retning hvis jeg ikke passer på hele tiden - at endre sin kost er ikke helt det samme som at slutte at ryge for eksempel -det gør man en gang eller flere men det er en konsekvent livsstilsendring som der også er støtte for i omgivelserne. Maden derimod - er noget vi tager stilling til flere gange om dagen hele livet. Og hvis jeg skulde vælge efter lysten vilde jeg altid spise chokolade, kager og søde sager, samt endel frugt og grønt. brød og lidt fisk og kød. Derfor er det rigtig svært at vælge det fra - det er der hele tiden og frister.
Det krever enorm komittment og jernvilje og jeg jeg fejler tit - men hvis der ikke var den udfordring var der jo heller ikke så meget at blogge om, så var alle mennesker sunde og tynde - men det er de ikke, og hvorfor ikke i grunden - hvis hvad vi spiser var noget vi bestemte os for med fornuften var der nok ikke noget problem - men det der styrer hvad vi spiser er delvis noget andet, noget der er svært at overstyre med fornuften - og som let går ud af sporet når vi kommer i situationer hvor vi ikke har 100% fornuftsmessig kontrol, hvilket jo for mange af os vil sige ret mæget af tiden. Hvad skal man så gøre for at få styr på spiseriet - jeg har ikke noget 100% svar, det jeg selv gør er at forsøge at styre det fornuftigt så godt jeg kan og være tålmodig med mig selv i forhold til de fejltrin jeg gør, hele tiden. Jeg drømmer også om at kunde styre det i fremtiden -den drøm er ikke helt uvesentlig i forhold til motivation - jeg drømte også om at la vær med at ryge i mange år inden jeg gjorde det, og lige pludselig gjorde jeg så forsøg på at realisere det, faldt i og startet på nyt mange gange altid med håbet om at jeg en dag skulde klare det...