mandag den 12. marts 2012

Reform af flexjob og førtidspension


Mange MSere kan komme til at blive berørt af de nye reformer på arbejdsmarkedet for flexjobbere og førtidspensioner. MSere har som man kan læse på Scleroseforeningens hjemmeside været gode til at komme ind på arbejdsmarkedet de seneste år, mange af dem i flexjob. Mon ikke det at man i de sidste 15 år har kunnet behandle sclerosen er en væsentlig årsag, som har spillet godt sammen med at man samtidig fik flexjobordningen? MSere har dermed gået imod strømmen og er langt mere i beskæftigelse i dag end for få år siden, og det er godt, for livet uden arbejde KAN blive lidt en ørkenvandring..

De største problemer med reformen er som jeg ser det særlig to aspekter:
1) manglende socialpolitiske tiltag, der åbner arbejdsmarkedet op for både fleks jobbere og særlig andre syge og socialt udsatte. Uden denne del i reformen, bliver det jo et perspektivløst forehavende. Uanset nedgangstider eller opgangstider er det danske arbejdsmarked med dets flexicurity system ikke særlig gearet til at betjene grupper med reduceret arbejdsevne. Den lave jobsikkerhed som følge af arbejdsgiverens udvidede ret til at fyre medarbejdere i forhold til mange andre lande, gør det nemt et erstatte en syg medarbejder med en rask, og der findes ikke nogen incitamenter til at ansætte en person for eksempel i et flexjob eller på andre særlige vilkår. Og ledigheden bland fleksjobbere er ca 4 gange større procentvis end blandt arbejdsløse på almindelige vilkår. På den anden side må man jo notere sig at der er blevet oprettet ca 50,000 flexjobs, langt flere end forventet, faktisk alt for mange i forhold til de forventninger der var til ordningen. Men det er vel ikke en urimelig antagelse at dem der er i flexjobs i dag er relativt velfungerende, samt at nuværende ordning er god også ved arbejdsiverene. Skal man have nye grupper ind på arbejdsmarkedet som nu står udenfor sker det mok ikke af sig selv. For eksempel er det meget svært for de psykisk syge at få et job. Indtil nu har man skullet have minimum 33% restarbejdsevne for at kunne visiteres til et flexjob. Nyt er at mennesker med helt ned til ca 5 % restarbejdsevne også skal kunne visiteres til flexjob -det vil sige næsten alle der i dag bliver tilkendt førtidspension skal visiteres til flexjob, da det vel næsten ingen er som ikke kan gøre et eller andet to timer om ugen?
Er arbejdsmarkedet klar til at tage imod alle disse mennesker med meget lille arbejdsevne???
Det tror jeg ikke der findes nogle undersøgelser af.
I tilfælde hvor der ikke er jobs vil ydelsen på lang sigt være 10,400 i måneden (kontanthjælp eller planlagt ledighedsydelse for flexjobbere) i stedet for 17400 som nu er førtidspensionydelsen som gives til borgere med erhvervsevne nedsat med mindst 2/3. (Beløbene er før skat)
Hvis mennesker med en meget lille arbejdsevne kan få et job hvis de ønsker det, synes jeg det er en god ting, absolut, men hvis resultatet er hverken job eller førtidspension, men kontanthjælp, som er meget nærliggende at forestille sig, er det virkelig et elendigt resultat for de aller mest svækkede af de fremtidige fleksjobbere!!

Jeg synes faktisk at hvis man kun har en arbejdsevne på nogle få timer om ugen, bør man have lov til at selv vælge om man vil arbejde eller bruge tiden på at ordne private ting, som hus og have, indkøb, rengøring, madlavning etc. Disse arbejdsopgaver tager som bekendt flere timer daglig for en gennemsnitskvinde i en familie, og hvem skal lave maden hvis arbejdsevnen bruges på lønarbejde??
Altså at mennesker med megen lille arbejdsevne selv skal have lov til at vælge om de vil arbejde - eller bruge tiden på omsorg for sine børn og husarbejde - der følger ikke automatisk en au-pair med en diagnose.. Ingen skal parkeres på passiv forsørgelse hedder det fra beskæftigelsesministeren. Det lyder jo godt hvis det betyder at mennesker som kan og vil være på arbejde skal have lov til det, selv om de har en kronisk sygdom der påvirker deres arbejdsevne. Jeg mener fortsat at førtidspension kan være en rigtig god løsning for mange alvorligt syge uanset alder -det giver ro omkring økonomi og tid til at hvile og genoptræne, kræfter til at være forælder og tage sig af de praktiske gøremål vi alle dagligt skal ordne.

Når det gælder at etablere alle de nye flexjobs for mennesker med lille arbejdsevne,  kunne et tiltag for eksempel være etablering af et nationalt kompetencecenter der hjælper arbejdsgivere med at komme i gang med at etablere en social profil for deres virksomhed, for eksempel et særligt mærkat som "socialt ansvarlig arbejdsgiver" for virksomheder der ansætter et vist antal mennesker i disse kategorier, som for eksempel kan give konkurrence fortrin ved offentlige indkøb eller andre konkrete belønninger. Eller hvad man nu kan finde på, der ville være effektivt. Denne del af reformen ser ud til at mangle og er kritisk i forhold til at øge beskæftigelsen.

2)  genindførelsen af fattigdomsydelser, for ledige fleksjobbere og unge kronisk syge, og lad os sige unge middel aldrende under 40, fordi ungdomsfasen er vel overstået mellem 25 og højst 30 år, derefter er det et voksenliv med andre behov økonomisk og socialt. I værste fald kan det blive et livslangt forløb med en ydelse efter skat på 6-7000 kroner i måneden. Førtidspension giver til sammenligning ca. 11000 om måneden efter skat.

Det lyder jo også godt med et særlig tilbud til mennesker under 40 år, som skal hjælpe dem til at komme ind på arbejdsmarkedet, men når man kender lidt til kvaliteten på aktiveringen af almindelige ledige er man jo noget skeptisk.. Der bør i hvert fald komme et tværfagligt team på plads, så det ikke er kommunale sagsbehandlere der sidder og tager afgørelser for alvorligt syge menneskers forløb - med en speciallæge for den pågældende sygdom, for eksempel en psykiater for de alvorligt psykisk syge og en neurolog for MSere. Sådan som det er i dag, kan kommunen tage beslutninger på tværs af de lægelige anbefalinger, og dermed tage meget uhensigtsmæssige beslutninger, for eksempel om aktivering af mennesker som er i en akut sygdomsfase og har brug for ro og restitution inden rehabilitering reelt kan påbegyndes. Som rask tænker man at aktivitet altid er bedre end passivitet, også kaldt hvile og restitution, men det er ikke altid tilfældet som nogle af os ved udmærket fra egen krop. I øvrigt bør den kronisk syge selv være med til at afgøre sin egen sag, på lig linje med sagsbehandlere og andre personer i de nye team. Som det er i dag, skal patienten eller klienten eller borgeren hedder det vidst inddrages, men har ikke nogen reell indflydelse på sin egen sag, dette synes jeg burde ændres, ikke sådan at vi selv kan bevilge os offentlige ydelser efter eget forgodtbefindende, men syge mennesker bør have ret til at bestemme over eget liv på linje med andre mennesker, ærlig hvis man skal være i femårige forløb, vil det jo være ganske absurd hvis man ikke selv skal bestemmer hvordan man vil bruge sin tid, ligesom alle andre mennesker!

Det med at reducere tilskuddet til flexjobs fra maks. 24,000 til ca 16,000 er jeg faktisk lidt ambivalent til. Jeg synes selvfølgelig i solidaritet med flexjobberne at de skal have en løn på linje med alle andre, men mit hjerte banker også for førtidspensionisterne, og er det rimelig at en der overhovedet ikke kan arbejde kun skal få et månedlig tilskud på 17,000 kroner (førtidspension) og en der kan arbejde 12,3 timer skal få et tilskud på op til 24,000 kroner (maksimal offentlig refusion for udgifter til løn) plus løn for de timer man faktisk arbejder? Hvis en førtidspensionist kan arbejde lidt, kan vedkommende få et løntilskudsjob til 50 kroner i timen, hvoraf det offentlige betaler de 30, før skat. Der går i dag et skarpt skille mellem dem der kan arbejde 12,3 timer og dem der ikke kan.
Måske burde førtidspensionen i stedet hæves til 36,000 kroner i måneden afhængig af tidligere løn og uddannelse? Jeg tror Mette F siger nej..
Men alvorlig talt er det en meget svær diskussion, i det hele taget det med udgifterne til social og sundhed. Hvor går grænserne, for selvfølgelig er der grænser, både for hvor mange penge man kan bruge på overførselsindkomster, mediciner og andre ydelser. Måske er det rigtig at grænserne er overskredet allerede, men det bliver svært at tage stilling når man kun tager et aspekt af gangen, uden et overordnet diskussion af hvor man kan spare og hvor man kan hente flere penge...
Jeg troede det var rød politik at tage fra dem der har mest først, det er det i hvert fald åbenbart ikke længere. Gammeldags solidaritet med syge og socialt udsatte skal man helt ud på yderste venstrefløj for at finde, og ikke overraskende synger DF også med.

mandag den 5. marts 2012

Hvad for en slags kylling er du?

Jeg står ved Nettos køddisk...
Netto har to slags kylling på tilbud i denne uge. Den billige koster 30 kroner. Så vidt jeg ved står der ikke noget på pakken om hvor den kommer fra. Tasty Chicken ser en smule bleg ud må jeg sige. Har også haft et hårdt men måske heldigvis kort liv. En industri kylling slagtes efter ca 30-40 dage. Faktisk kan en dansk 40 dage gammel kylling veje ca 2 kg! Tilbudskyllingen i Netto vejer kun 1200g.
Det anden alternativ er en gullig sag fra Løgismose. Det er er frilandskylling fra Pyrenæerne, der har levet af hvad den kunne finde i naturen og fået noget ekstra korn og majs fra bonden..Den har levet i ca 90 dage, og er faktisk ikke meget større end den pumpede industrikylling. Og koster 3 gange mere, 89 kroner.
Snupper lige en af de sidste til det kødspisende barn, så kan han få kylling til middag, derefter kylling sandwhich og pastasalat. Er der så mere tilbage må det gå til farmors hund;-)
Jeg skal ikke nyde noget i øjeblikket......

fredag den 2. marts 2012

Økologisk laks

Nogle gange har man lyst til lidt laks, det skal jo være så godt for MSere siges det, at fodre hjernen med lidt omega 3 og noget kvalitetsprotein.
Man har bare ikke lyst til at købe den oppumpede opdræts laks, fodret med masse antibiotika på grund af sygdomsproblemer i de overfyldte opdræts anlæg, der er dårlige både for fisk, miljø og mennesker!
Men der findes et alternativ: Urtekram sælger økologisk norsk laks. Denne er fodret med økologisk foder og fisken har haft god plads og mindre sygdom, og behovet for medicinering er ikke udelukket, men meget mindre. Den er heller ikke blevet sprængfodret, og har en meget langsommere vækst end almindelig opdrætsfisk. OG der er opsamling af overskydende foder etc for at minimere miljøbelastningen. På Urtekrams hjemmeside siger de at laksen ikke har fået antibiotika...Men det er altså ikke et krav for at kunne mærkes som økologisk.
Hvor køber man den? Irma, of course, 55 kroner for to små frosne fileter -nogle gange er de på tilbud.
Kvaliteten er ikke den samme som den friske fisk, men den friske har ikke været til at opdrive hos fiskehandleren i lang tid.
Årstiderne sælger skotsk frisk økologisk laks, jeg har kun prøvet den en gang og synes ikke den var super lækker, men det kan jo ha været tilfældig, den er i hvert fald bedre end den frosne. 198 kroner for et kilo - 5-6 fiskemåltider for mig.

torsdag den 1. marts 2012

Findes balancen i den gyldne mellemvej eller i ekstremerne?

Skal man gå til ekstremer for at gøre noget der er godt for helbredet -jeg tænker her særligt på kost af den type, som jeg skrev om i sidste blog, enten den såkaldte paleo diæt, der er ret misvisende, da det ikke er muligt for os at spise ligesom for 20,000 år siden, verden har ændret sig og vi spiser ikke længer noget der er vildt og naturligt, selv fisken fra havet er fuld af kemikalierester fra moderne kemisk industri. Eller den anden yderlighed, vegansk diæt, hvor man er nødsaget til at tage tilskud i hvert fald af B12 og sandsynligvis D-vitamin, som vi har brug for og som kun kommer fra animalsk føde, Selv i kulturer hvor man traditionelt overvejende spiser vegetarisk indtages der en gang i blandt en smule animalsk føde, nok til at man får i sin B12 i hvert fald.

Michael Pollan, amerikansk forfatter og journalist der blandt andet står bag filmen Food Inc. og som var den der virkelig satte gang i debatten om den amerikanske kødproduktions fuldstændige mangel på dyrevelfærd i The Omnivores Dilemma, konkluderer i bogen In Defense of Food sådan:
Eat food. Not too much. Mostly plants.
 For at uddybe det bare en lille smule, Når han siger eat food, mener han Whole food som de siger i USA, det vil sige ikke bearbejdet føde. Når han siger mostly plants mener han at man godt kan spise en smule animalske produkter. Michael Pollan har pløjet sig gennem uendelig meget litteratur og mad og ernæring inden han kom frem til denne simple konklution.
Måske kan man sige det så enkelt, måske er det ikke mere kompliceret. Når man forsøger at gøre mad til videnskab og indhold af næringsstoffer, og de enkelte komponenters effekt på kroppen står man foran en umulig opgave. Og efter mere end 30 års ernæringsrådgivning er vi federe og mere usunde end før, paradoksalt nok.

Det sidste afsnit er egentlig lidt udenom snak i forhold til problemstillingen Mad og MS - her er kroppen allerede ude i ekstrem ubalance, og måske kræves der en ligeså ekstrem indsats for at komme i balance igen, ekstrem diæt, ekstrem træning, ekstrem egoisme (kan også være nødvendig og godt!)
ekstremt meget healing eller terapi, ekstremt meget kærlighed.....og så videre.
Men uanset tror jeg formuleringen når det gælder mad: Eat food. Not too much. Mostly plants. .
Den holder.