Gratis mad

Kære Sofie, og alle andre i fattigDanmark
- der er faktisk mulig at leve næsten uden penge, også i Danmark -ikke ligefrem en ønskesituation, men det kan lade sig gøre.
En af mulighederne er at blive friganer, eller freegan, som det hedder på amerikansk-engelsk, en livsstil og bevægelse der af forskellige grunde er blevet en trend i USA, og som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen. Fænomenet har efterhånden fået en dansk betegnelse; at skralde. Selv såkaldt respekterede borgere bliver skraldere, som en form for politisk aktivisme, en protest mod det faktum at der kasseres tonsvis med fuldt brugbar mad både fra husholdninger, restauranter og butikker, og sikkert også i produktions- og distributionsleddene - husker i alle agurker der blev smidt ud sidste år fordi et par mennesker i Tyskland havde blevet smittet med nogle skrappe bakterier, muligvis fra agurker? -det viste sig nu ikke at være tilfældet.
Friganere tager mad primært fra containere ved supermarkeder - det er lovligt så længe området/containeren ikke er aflåst.
Det er ikke farlig at spise frugt med pletter, mad der lige er gået ud på dato eller brød der ikke er dagsfriskt - men den slags er ikke salgbart og bliver derfor fjernet fra hylderne og kan findes i containerne bag supermarkedet. I Danmark er det ikke almindelig at dykke ned i containere efter mad, de fleste af os ville nødig blive set af naboen medens vi graver rundt - men det er et kulturspørgsmål man kan tage sig sammen til at overkomme. Det er for eksempel helt akseptabelt at køre rundt og tage storeskrald der bliver sat ud på gaden - har jeg brugbare ting jeg gerne vil af med, sætter jeg dem ud i god tid, og det bliver altid taget. I Norge hvor jeg kommer fra, ville man tro man var noget forstyrret hvis man satte ting ud på gaden for at folk skulle tage det...
En politisk ukorrekt opfordring? Jeps.
Link til dansk hjemmeside om at skralde: http://gratismad.com/hvordan.html

1/2 time om dagen

Sundhedsstyrelsens anbefaling om en halv times fysisk aktivitet om dagen er gammelt nyt.
Nu har jeg prøvet den i nogle måneder og det er faktisk en rigtig god anbefaling, man tænker umiddelbart ikke over hvor god den faktisk er.

Os almindelige sofasiddere kan have svært ved at sætte motionsplanerne ud i livet, vi orker det ligesom ikke når vi endelig er kommet på plads i sofaen. Det tager for lang tid, jeg er for træt, undskyldningerne er mange for ikke at gennemføre de på papiret nokså ambitiøse planer. Men som sagt for nogle måneder siden sagde jeg til mig selv at jeg behøver ikke at træne mere end en halv time ad gangen - jeg styrketræner hos en fysioterapeut en halv time om fredagen, det har jeg gjort i lang tid, og har opdaget at den rimelige intense halve times træning, så lidt det end er, giver resultater. Så jeg har langsomt udvidet programmet så jeg træner næsten dagligt en halv time. Fredagen er den mest intensive hvor jeg bliver pæset frem, og nogle dage går jeg bare en tur, eller laver lidt yoga der hjemme på stuegulvet. Andre dage er der pilates eller styrketræning i fitnesscenteret, og når foråret kommer bliver det en halv times cykelture nogle af dagene.
Medens jeg før var meget mere ambitiøs med min træning, havde jeg svært ved at gennemføre. Nu jeg har givet mig selv lov til at stoppe efter en halv time - ja, jeg fortsætter også mange gange i længere tid, er det blevet meget nemmere ved at være vedholdende, og det er det lange seje træk der giver resultater.
Så hellere lidt og tit end sjældent og meget!

Detoxweekend

Afgiftningskure er noget sludder siger mange der tænker i traditionelle videnskabelige termer: Kroppen afgifter sig selv hele tiden via afgiftningsorganerne lever. lunger og nyrer. Det er selvfølgelig rigtig, ellers havde vi ikke vores gang her på jorden. Men er det det samme som at afgiftning ikke har nogen berettigelse? Og hvad menes der egentlig med afgiftning? De fleste ville vel mene at få fjernet giftstoffer der er lagret i kroppen via diverse kure og tiltag som for eksempel tarmskylning, faste etc., samt frigivelse af giftige miljøtoksiner som lagres i kropsfedtet, ved vægttab. Min erfaring er at afgiftning kan være en meget reel oplevelse.

(foto: min mandag detox frokost)

Den største afgiftning jeg har været igennem var mine tre uger på Hippocrates, Florida med raw food, wheatgrass og lavementer. Efter nogle dage var der ikke mere lugt af noget der kom ud fra kroppen, ethvert toiletbesøg var en mærkelig lugtfri oplevelse. Belægningen på tungen som man har særligt om morgenen var væk...Man følte sig virkelig ren.....og var det.
Det var en afgiftning i traditionel forstand, kroppen opfatter det at kun få rå grønsager som faste, udrænsning, vægttab.
Jeg vil dog sige at det gav ikke mere energi, som mange beskriver man får af den slags, tvært imod blev jeg i hvert fald meget træt og energiløs og det varede ved. Jeg tror det skyldes mangelen på protein i føden, måske også på fedtstoffer - der var meget lidt af begge dele i den rå planteføde.

Denne uge er afsat til forberedelse til en afgiftningweekend med gode venner, hvor vi vil gå tur, gå i sauna, spise vegansk, drikke grøn juice, meditere, lave vejrtrækningsøvelser -alt hvad man forbinder med en traditionel afgiftning. Det passer fint med ånden her i januar måned, hvor der er brug for at rense lidt ud, både fysisk og mentalt, så det er hvad vi gør i godt selskab i weekenden. Forberedelserne op til består for mit vedkommende af grøn juice om morgenen med grønne alger og påpasselighed og tilbageholdenhed med maden, samt langsomme yogastræk om aften for at mobilisere kroppen. Det er ikke voldsomt ambitiøst -men nu er jeg ved at lære af det med små skridt....som jeg har haft succes med når det gælder min motion, men det kan jeg fortælle om en anden gang...

At tabe sig - Gode proteinkilder til kuren....

Når man skal tabe sig er der en ting der gælder, at indtage færre kalorier - for en almindelig kvinde som mig er 1400 kcal per dag et godt kompromis mellem at tabe sig lidt, og samtidig ikke blive svag af for lidt mad -går jeg ned til 1000 kcal per dag, kan jeg mærke det er for lidt, men på 1400 per dag har jeg det fint, også på 1200 men så er jeg sulten hele tiden -det er jeg ikke på de 1400, som giver et langsomt vægttab -hvilket også er fint, min vægt svinger lidt men jeg plejer at have højst 5 kg jeg gerne vil af med.
Når man vil tabe sig er den velkendt teknik at skære ned på kulhydraterne og skru op for proteinerne. Det kan man nemt gøre ved at spise kun kød og grønsager, men vi MSere vil gerne spise minimalt med kød så det gælder at finde andre gode proteinkilder -jeg har i dag kikket lidt på forskellige proteinkilder, ikke kød men inkluderet fisk og her er nogle plusser og minuser:
Er du veganer er der ikke så meget at vælge imellem når det gælder fødevarer med højt proteinindhold:
150 g tofu: 12 g protein ca 114 kcal
150 g quorn (indeholder lidt æg), 19 g protein, 141 kcal
Vegetabilske proteiner med meget kulhydtater:
100 g Linser (ikke kogt), 25 g protein og 60 g kulhydrat, 353 kcal
100 g Quinoa (ikke kogt), 14 g protein, 64 g kulhydrat, 368 kcal
100 g Brune ris (ikke kogt), 7 g protein, 76 g kulhydrat, 362 kcal
100 g rugbrød: 8 g protein, 48 g karbohydrat, 258 kcal
Vegetabilske proteiner med meget fedt:
100 g Nødder: 15 g protein, 65 g fedt, 654 kcal!
Spiser du mælkeprodukter er mager cottage cheese med kun 1 % fedt meget proteinrigt og indeholder få kalorier:
200 g cottage cheese, 1 %: 24 g protein og 144 kcal
Magre fisk og skaldyr:
200 g Torsk: 35 g protein, 164 kcal
150 g Rejer: 30 gram protein 159 kcal
Fede fisk
200 g laks: 39 g protein, 12 g fedt, 284 kcal
200 g sild: 32 g protein, 27 g fedt, 390 kcal
100 g Egg: 12 g protein, 9 g fedt, 143 g kcal

Hvis du vil have meget protein og få kalorier er altså tofu (fast), quorn, mager cottage cheese og magre fisk og rejer gode proteinkilder. Laks indeholder en del fedt men alligevel ikke så mange kalorier, plus indeholder mest umedtet fedt, så hvis man ikke spiser meget anden fed mad er det fint.

Terry Wahls -dos and donts

En kort opfølgning af indlægget om Terry Wahls fra i går:
Det er jo altid interessant når nogen har kommet sig efter sekundær progressiv MS, ligesom TW, da det jo er almindelig at tænke at SPMS er the point of no return.
Mere konkret til TWs kostoplæg:
Spise: Svampe, tang, grønne blade (salat spinat etc), frugt, omega-3, kål og løg, en god proteinkilde (også kød). tre portioner grønne og svovlholdige grønsager, 3 portioner grønsager med stærke farver, 3 portioner andre frugter og grønsager per dag, plus protein.
Ikke spise: Alt andet andtager jeg, spesielt ikke kornprodukter og hvert fald ikke glutenholdige.
Så altså grønt og frugt og fisk/kød eller anden protein -det er alt;)
Det ligner meget på the best bet diet.

Terry Wahls

Terry Wahls er en amerikansk kvinde med sekundær progressiv MS, der har opnået en meget stor bedring i sine MS-symptomer, fra at i længere tid ikke at kunne gå, til at nu være meget aktiv, blandt andet cykler hun til arbejde hver dag.
TW er læge og startet for nogle år siden med at udforske maden som muligt healende middel og er kommet frem til en diet og levemåde som hun mener vil understøtte recovery fra MS:
Ved at spise masser af frugt og grønsager, særlig grønne blade, kål, Løg etc. samt farverige grønsager, frugt og en god proteinkilde, samt at ikke æde korn og mælkeprodukter m.m. plus omega 3 og vitamin D (helst fra solen), og motionere og meditere mener hun at det er mulig at komme sig fra MS -hun har skrevet bøger, holder foredrag, udgiver CDer, har sin egen foundation og facebookgruppe selvfølgelig;)
Du kan ligesom mig her til morgen lytte til hendes serie med videoer fra et foredrag hvor hun opsummerer det hele:
http://www.thewahlsfoundation.com/overcome-multiple-sclerosis-food-as-medicine/

Om at holde vægten

Når man når en vis alder bliver det at holde vægten efterhånden en udfordring -for os kvinder sker det sådan rundt omkring de 40 vil jeg mene.
Skal det at holde vægten efter de 40 så være en evig kamp mod viljen til at spise mad i større mængder end vi har brug for? Eller kan man gøre noget med selve lysten til mad?
Selv har jeg altid haft en stor apetit, og nu da jeg forlængst er rundet de 40, og også på grund af min fysiske sygdom er langt mindre aktiv end jeg ellers ville være, ligger vægten konstant nogle kilo over min trivselsvægt. Der er den her delle midt på min krop som hænger ud over bukselinningen som en daglig påmindelse om at jeg ikke kan styre min vægt og mit lidt overdrevne indtag af kalorier. Foreløbig er det eneste værktøj jeg har fundet som i hvert fald er med til at holde vægten fra fuldstændig at eksplodere, at veje mig hver dag samt at tælle antal kalorier..Et meget kontrollerende værktøj må jeg sige. Jeg skulle ønske det kunde lade sig gøre på en anden måde. Derfor lytter jeg altid opmærksomt når jeg møder nogen der ser ud til at have fået styr på det med mad gennem en helt anden vej, ved at slippe kontrollen, og begynde at mærke efter hvad kroppen har brug for - det høres meget mere attraktivt ud i mine øjne, men når man har et indre sultmonster der altid higer efter mad, er det jo ikke bare sådan at slippe kontrollen. Nogle siger det handler om at blive følelsesmæssig fri, og så vil det med maden komme? Måske er det sådan, jeg ved det jo ikke - jeg har i hvert fald lagt mærke til at der er nogle ligesom mig der er meget optaget af mad og har lyst til mad hele tiden, medens andre ser ud til at have en meget mere moderat apetit, og ikke tænker synderligt på mad -når det bliver stillet noget mad foran dem kikker de ikke på den, de er mere uinteresserede, medens jeg derimod taber interessen for alt andet når jeg vejrer mad, og sluger selv den største portion mad hurtigt og med stor appetit og nydelse, ikke noget med langsom mindful spisning;)
Måske finder jeg ud af det en dag? Foreløbig vil jeg gerne tabe 3-4 kg inden sommer...
Men nu vil jeg gå ud i køkkenet og koge et æg og spise det med en skive rugbrød -de tre skiver ananas jeg har fået indtil videre er ikke noget for en storspiser som mig;)