Ny blog: Grisens bedste ven

Som i måske har lagt mærke til kommer der flere og flere indlæg her på bloggen om dyrevelfærd, økologi, bærekraftig fødevare produktion og konsumption etc. Det er jo temaer der ligger langt væk fra denne blogs oprindelige tema om mad og sundhed og har ikke meget at gøre med bloggens titel Mad og MS. Derfor har jeg valgt at oprette en ny blog: http://grisensvenner.blogspot.com/, Grisens Bedste Ven, (jeg har altså noget med grise;-) hvor jeg foreløbig har kopieret de indlæg jeg har skrevet om disse temaer, og fremover vil nye indlæg om dyrevelfærd komme på den nye blog og her samtidig indtil videre. Efterhånden vil jeg droppe indlæg om dyrehold og økologi her på bloggen.

Hvad der interesserer en ændrer sig jo over tid -heldigvis, og pt er jeg mere optaget af miljø, økologi og dyrevelfærd end hvad den enkelte skal og bør putte i munden! Selv om der selvfølgelig er en sammenhæng mellem de to ting.

Jeg kan røbe at jeg, sammen med en anden økokvinde og veninde, har planer om at tage ud og besøge gårdbutikker og landbrug når foråret kommer, og forhåbentlig vil der komme mange informative og gode indlæg ud af det!

Økologisk eller konventionelt produceret kød og æg?

Økologisk landsforening har udgivet foldere om produktion af økologisk kød og æg, blandt andet kyllinge- og svineproduktiion. Selv om man kunne høre i TV-avisen i går at de økologiske grise er efterspurgte i udlandet, var det kun 90,000 af de 20 millioner grise der blev slagtet i Danmark i 2011 der var økologiske, dva ca 0,4%.
Til information kommer her i tabelform de vigtigste forskelle mellem økologisk og konventionel produktion, taget fra de nævnte foldere:

Økologisk vs konventionel svineproduktion

 

Nu skal man ikke opfatte dette indlæg som om jeg er blevet fortaler for at spise kød så længe det bare er økologisk. Jeg mener fortsat at den ultimative dyrevelfærd er at lade vær med at spise dyrene. En økologisk smågris må for eksempel kastreres uden bedøvelse, En relativt ubehagelig oplevelse.. En høne i økologisk ægproduktion må derimod ikke få trimmet næbbet, en process hvor ca 1/3 af næbbet brændes af på unge kyllinger for at forhindre at hønsene hakker på hinanden. En slagtekylling får leve i 40-80 dage; en høne har en naturlig levetid på ca. 10 år. En slagtegris får leve i ca 6 måneder - den naturlige levealder for en gris er ca 20 år.
Men hvis man studerer informationen i tabellerne vil man se at økologiske og frilandsdyr har det meget bedre end dyr i det konventionelle landbrug der er spærret inde med meget få muligheder til at bevæge sig, med høj dødelighed og mange sygdomme og skader.

For mere udfyldende oplysninger henvises til fødevareministeriets hjemmeside.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger/Fakta_om_koed_fra_koer_og_kalve/Sider/Fakta_om_koed_fra_koer_og_kalve.aspx
Som det fremgår af hjemmesiden er dyrevelfærden for kvæg aller bedst for fritgående dyr, bedre end for de økologiske, men disse dyr må desværre få gensplejset og ikke-økologisk foder.

Biodynamik er den nye økologi!

Her står de på hylden i Irma de nye biodynamiske æg, jeg var lige på udkik efter dem, og der var gevinst i Irma i Hellerup.
Mon ikke de har dem i alle andre Irma butikker også?
De står lige midt på billedet, til venstre for de økologiske.
Prisen for 6 økoæg og 6 biodynamiske æg er den samme: 26 kroner. Pudsigt nok var det næsten udsolgt for økoæg, medens der var mange af de biodynamiske. Mærkelig i grunden når man tager i betragtning at prisen er den samme, og biodynamisk er en meget "finere" kvalitet end økologisk - biodynamiske produkter overholder kravene til økologi men der er i tillæg en hel del krav for at man kan få kalde et produkt biodynamisk.
Man kan læse mere om biodynamisk jordbrug på denne hjemmeside: http://www.biodynamisk.dk/
Biodynamiske produkter er mærket Demeter
http://da.wikipedia.org/wiki/Demeter_%28biodynamisk%29
Og så skal jeg nok love at ikke skrive mere om æg, et stykke tid!

Burhøns

De biodynamiske æg som lige er blevet introduceret i Danmark er nærmest en kuriositet. Størstedelen af egproduktionen i Danmark er fremdeles via burhøns. Burhønsene har dog fået det lidt bedre her på det seneste. EU-regler der er trådt i kraft fra årsskiftet foreskriver et bur på 0,75 kvadratmeter til 10 høns. Og 15 cm pind til hver høne, samt redekasse, strøelse og slibesten til kløerne. Det svarer til at hønsene har fået et postkort mere i tillæg til det A-4 ark de havde inden at boltre sig på. Det er altså fremdeles ikke snak om luksuriøse forhold for de mange burhøns der producerer ca 56 % af de 43 mio ubearbejdede æg der sælges på et år i Danmark.
Ca 20% af æggene er økologiske. Så er der også skrabe og frilandsæg. Og nu altså biodynamiske der foreløbig kun har en producent.

Eating animals

Efter min sidste blog om dyrevelfærd, fik jeg nogle reaktioner, blandt andet fra Ib, som foreslog mig at læse bogen Eating Animals af Jonathan Safran Foer, og det har jeg så nu gjort!
Foer er filosof fra Princeton, og har udgivet to romaner inden han i 2009 udgav den mere dokumentariske bog Eating Animals. Når jeg siger mere dokumentarisk er det fordi der også er mange personlige anekdoter i bogen, særlig bedstemoren som var Holocaust survivor er nævnt mange gange, specielt hendes særlige forhold til mad, antagelig som følge af sulten under krigen.
Som jeg plejer når jeg har læst en relevant bog, følger der en kort omtale her på bloggen. Selve bogen slutter på s 269 - og så følger der et efterord og en meget langt kapitel med noter. Foer har arbejdet på bogen i tre år - man kan ikke skrive en bog om et så stort og alvorligt emne uden en hel masse research, interviews etcetera. Foer tegner et dystert bilde af den industrialiserede kødproduktion i USA, en opdrætsform som også efterhånden er spredt til næsten alle dele af verden. Dyrene behandles grusomt hele vejen igennem i denne type landbrug, det er bogens vigtigste budskab, og Foer er blevet en ivrig fortaler for at vi som forbrugere tager stilling og lader være med at købe animalske produkter fra konventionelt landbrug, det økologiske er ikke nødvendigvis signifikant bedre set fra et dyreværns synspunkt. Foer gennemgår både svine, kylling/kalkun, storfæ og fiskeproduktion. Hvis man tænker at det at spise fisk er det mest skånsomme i forhold til dyrene, må man tænke om igen i henhold til Foer -fisk er de dyr som behandles aller værst, og de har et udvklet nervesystem og oplever smerte. De dyr der udsættes for mindst lidelse relativt set er storfæ, selv om bogens mest gruvækkende beskrivelser er netop fra behandlingen af fæ under slagtningen, om hvordan det er ganske almindeligt at levende bevidste køer bliver flået og får lemme kuttet af på produktionslinjen...
Selv er Foer forlængst blevet vegetar eller rettere veganer. Han er dog klar over at det ikke er realistisk at alle bliver veganere, og han har faktisk selv indgået et slags partnerskab med Frank fra bogen, der er den eneste bonde der  opdrætter høns og kalkun han har kunnet opdrive, der driver en virksomhed hvor fuglene ikke udsættes for grader af tortur på et eller andet tidspunkt.  Foer støtter dermed udbredelsen af denne måde at producere dyr til menneskeføde på.
Foer har besøgt og gengiver mange samtaler med såkaldte "family farmers" -mindre produktionsenheder hvor dyrevelfærden er,  om ikke perfekt så i hvert fald radikalt bedre end på "kødfabrikkerne" hvor dyr lemlestes i en grad der er nærmest ubeskrivelig og uutholdelig bare at læse om. Hvis man endelig skal spise kød, så er den eneste acceptable kilde til kød fra landbruget fra disse mindre landbrug, er et af Foers budskaber. Foers mange forsøg på at få tilladelse til at besøge factory farms lykkes ikke og til sidst allierer han sig med en dyreværnsaktivist for at få førstehånds kendskab til hvordan det egentlig ser ud, ved ulovlig indtrængen på en kyllingefarm. Han taler også med en række folk i miljøet, fra myndigheder til produktions- og slagterimedarbejdere.
De miljømæssige aspekter ved moderne landbrug omtales også grundig undervejs, fra de lokale effekter på mennesker og natur til de globale, samt spredningen af farlige vira og bakterier.
Bogen er meget læsværdig og reklamen har ret når den siger at dit forhold til det at spise dyr vil ikke være det samme når du er færdig med den - selv har jeg ikke kunnet røre andet fra dyreriget end nogle økologiske æg og en chat økomælk i kaffen så længe jeg har været undervejs i Foers univers...
Som filosof kan Foer selvfølgelig byde på kvalificerede argumenter når det gælder de etiske aspekter i vores omgang med dyr, og det er det der er bogens tema, ikke hvorvidt det er sundere for den enkelte at være vegetar eller kødspiser.

Til sidst vil jeg nævne at Foer beskriver amerikanske forhold - der er ingen dyreværnslovgivning i USA i modsætning til i Europa, hvilket gør at dyrene kan presses maksimalt. 

Biodynamiske æg i Danmark

Ægproduktion på Birkelund

Som noget nyt kan man nu få biodynamiske æg i Danmark. De sælges i Irma, og vil senere blive introduceret i Superbedst og Spar. Det er Danæg der distribuerer de biodynamiske æg der er produceret på Birkelundgaard.
Biodynamiske fødevarer opfylder kravene til økologiske fødevarer, i tillæg er der en række tillægskrav til biodynamiske varer.

Se:http://www.biodynamisk.dk/sider/regler.html

Ibbyheart.com

Min veninde Ib har fået sig en fantastisk smuk blog, hvor hun skriver om, skønhedsprodukter, hunde og MS -i den rækkefølge. Jeg er allerede fast læser, særlig skønhedssektionen. Som tidligere Materialist har Ib godt styr på det med kremer, makeup etc., jeg er særlig interesseret i de økologiske produkter som Ib også elsker, og dem får man nogle gode tips om, samt de nye neglelakke, lebestifte etc. Forleden dag læste jeg om et specielt lækkert pudder til at kamuflere den røde vinterhud her i kulden. Mon ikke, jeg skulle prøve det? Ib har to dejlige hunde som det også er sjovt at følge. Ja, og så MS, det er jo en lidt sær fælles interesse vi har;-)
Der er link over i højre side. Hvis du har lyst til at gå fra min blog til Ibs, så følger du bare det.

http://www.ibbyheart.com/index.html