fredag den 20. juni 2008

KAN man styre sit eget helbred

Som de trofaste læsere her på bloggen ved, ytrer jeg nogen gange tvivl om hvor meget man faktisk kan påvirke sit helbred gennem de ting man selv gør, ligsom gennem kosten. Endog scleroseforeningen promoverer jo kraftig den såkaldte sclerosekost, mens lægene ikke rigtig vil komme med nogle anbefalinger. Det er moderne at sige at det er fordi læger er så konventionelle, konservative og ikke åbne for nogen anden behandling end det man kan putte i munden i pilleform eller i vores tilfælde ind gennem en nål. Men hvad nu om det er omvendt, at det er alle dem der siger dette der tager fejl og lægerne der har ret når de hævder at det at spise en fornuftig sund kost er udmerket og dermed underforstået der er ikke noget at hente fra alskens kosteksperimenter. Jeg er åben for at det KAN være rigtig - jeg har egentlig ikke behov for at tage noget specielt standpunkt hvad det angår. Jeg eksperimenterer med kost, træning og mentale teknikker for at optimere mit helbred, men jeg mener ikke at den rigtige diæt vil kunde kurere MS.
Jeg er dog sikker på at hvis jeg lever rigtig usundt, med masser af alkohol, sigaretter, junkfood og uregelmessig livsførsel så har jeg det så dårligt at jeg bliver nødt til at blive i sængen det meste af tiden -det er ikke noget jeg tror, det er noget jeg ved - så jeg ved at ved at leve det liv jeg lever kan jeg opretholde et liv og et aktivitetsnivå jeg ellers ikke kunde hvis jeg valgte en usund livsstil. Jeg HÅBER faktisk også engang at kunde vænde bøtten, at den sagte nedadgående funktion i mit nervesystem en dag vil blive til en opadgående kurve - måske sker det en dag hvis jeg er Meget heldig..

Ingen kommentarer: