torsdag den 21. februar 2008

Mere end bare mad - hvad med sjælen

For tiden blogger jeg endel om træning og om andre ting end mad. Det får mig til at tænke på hvorfor er det egentlig jeg skriver denne bloggen. Er det en enorm interesse for mad? Nej, egentlig ikke. Men det er en enorm interesse efter at påvirke mit helbred i positiv retning nu når MSen har nået en fase hvor jeg virkelig kan mærke den begynder at bide.Jeg har kæmpet en sej kamp det sidste år. En kamp for at få prøve en anden medisin som jeg til sidst vandt, skulle bare ønske det skete lidt tidligere...En kamp for at finde frem til en måde at bedre mit helbred. Først gennem masser af hvile, gennem at spise sund mad, hvad nu det egentlig er efterhånden, og nu at træne for at se om jeg kan bedre min funktion via den vej. Vejrtrækningen taler jeg også endel om. Ting jeg ikke taler om her på bloggen indtil videre er begreper som sjælen og kærligheden. - nu har jeg introdusert ordene og måske skulde jeg tale lidt mer om det efterhånden. Den helende relation...til sig selv, til et andet menneske. Store ord som jeg synes jeg er lidt for lille til at tale om. Men vigtige for helbredet siger de som taler om denslags. Livsglæde, kan man have det når man er alvorligt syg?
Og hvordan går det egentlig med kampen om at få det bedre? Jeg ved helt ærligt ikke om mine kostholdsbestrebelser har nogen effekt. Det er ikke sådan at jeg kan mærke noget særligt om jeg spiser det ene eller det andet, ikke endnu i hvert fald. Så hvorfor blive ved, for det har jeg tænkt mig. Jeg er nødt til at vide at jeg har gjort hvad jeg kunde. Jeg er en patient i det moderne paradigme, der selv tager omsorg for mit helbred og forsøger at gøre noget. Fordi jeg er nødt til det. Det har ikke altid været sådan, langt i fra faktisk. I mange år kæmpede nedbrytende og opbyggende kræfter mod hinanden. Men nu er det ikke sådan og det er jeg glad for, for så har jeg ikke længere den evige konflikt med mig selv. Det kan godt være jeg ikke gør det rigtige, det kan endog være at det hele er udenfor rækkevidde med hensyn til selv at påvirke min sygdom, det ved jeg ærlig talt ikke, men jeg har det sådan at jeg er nødt til at gøre noget. I weekenden tager jeg på retreate med 10 gamle rebirthingvenner, hvor vi i en kærlig, tryg og intim atmosfære arbejder med vejrtrækningen og energiflow i kroppen. Det glæder jeg mig til!

Ingen kommentarer: