fredag den 29. februar 2008

En lidt rå dag

Det er merkelig hvordan man kun ser gravide hvis man selv er gravid.... En parallel: I går snakket jeg med en fyr om at jeg synes det høres spændende ud med raw food, og han svarer at han er også i gang med at eksperimentere med rå mad! Og siger han kender et sted på Østerbro der sælger hvedegræssshots - hvedegræsshots - hvor mange i Danmark kender det? Det skal være meget sundt!
I alle fald: I dag har jeg bestemt mig for at holde en lidt dag:

Startet dagen med rå grød- en glutenfri grødblanding bestående af ulige kornslag og hør- og sesamfrø som jeg i går overhældte med kogende vand og lod stå over natten, varmet den en lille smule og spiste til morgenmad - måske er det for tungt fordøjeligt, jeg har lidt ondt i maven...

Videre: En pære og en banan i løbet af formiddagen. Salad til frokost: Grøn salad, tomater, agurk, revne rødbeder med lidt citron og koldpresset olivenolie samt græskarkerner. Bønnespirer. Aftensmad: mung dal og dampede grønsager, altså kogt mad til aften, dvs ca 2/3 rå mad....
Ved ikke rigtig om jeg er klar for tilværelsen som rå veganer, men jeg har i hvert fald blevet lidt inspireret af råkostfolket bestemt mig for at spise mindst ett rått måltid om dagen, måske efterhånden to. Det ene bliver sandsynligvis min frokost og vil bestå af en salat, evt med nogle kogte bønner eller et stykke fisk til. Og jeg spiser i tillæg to frugter om dagen - så far vi se hvor det bærer hen. Blev lidt klar over at mine madvaner efterhånden er ved at blive noget anderledes - da jeg forledes spiste på restaurant var der kun en ting jeg syntes jeg kunde spise på frokostmenuen: en porre kartoffelsuppe. Og kikkede på de andre og tænkte at hvordan kan de spise det!!: Kaffe latte (melk no-no) og æg (no-no) og bacon (detallerværste). Hmm, er det jeg eller de andre der er mærkelige?

tirsdag den 26. februar 2008

Mer om træning og hvorfor jeg ikke vil spise quorn alligevel

Jeg skrev lige om produktet quorn her på bloggen for nogle dage siden, et svampebaseret produkt som jeg havde tænkt mig at prøve. Har lige fundet ud at det indeholder eggehvide i tillæg til svampe, og da jeg har testet positivt på eggehvide i IgG testen er det ud. Ser også ud til at være et noget industrielt produkt og derfor ikke i tråd med mit princip om mest mulig ubearbejdet mad - om det er økologisk ved jeg heller ikke - det står nok på pakken -som jeg IKKE kunde finde i Irma.

Jeg kommer nok til at skrive mere om træning her på bloggen fremover, og mine erfaringer med at starte med at træne igen efter en længere pause. Styrketrænede med tunge vægte søndag og tirsdag og har lige siden været plaget af tunghed og udtrætning i arme og ben i større grad end før. Det kan være opstartningsproblemer som måske bliver bedre efter et stykke tid, men jeg har bestemt mig for at gå over til lettere vægter for at se om det går bedre og så evt øge belastningen efterhånden. Har også spurgt mig ad i Scleroseforeningens online spørgepanel, det er en fantastisk service at man kan spørge eksperter på alle områder og få et svar i løbet af nogle dage - Fysioterapevten bekræftede det jeg selv har kommet frem til, nemlig at jeg bliver nødt til at starte med en lavere belastning og bygge det op gradvist. Så det gør jeg så. Og vil berette om hvordan det går efterhånden.

torsdag den 21. februar 2008

Mere end bare mad - hvad med sjælen

For tiden blogger jeg endel om træning og om andre ting end mad. Det får mig til at tænke på hvorfor er det egentlig jeg skriver denne bloggen. Er det en enorm interesse for mad? Nej, egentlig ikke. Men det er en enorm interesse efter at påvirke mit helbred i positiv retning nu når MSen har nået en fase hvor jeg virkelig kan mærke den begynder at bide.Jeg har kæmpet en sej kamp det sidste år. En kamp for at få prøve en anden medisin som jeg til sidst vandt, skulle bare ønske det skete lidt tidligere...En kamp for at finde frem til en måde at bedre mit helbred. Først gennem masser af hvile, gennem at spise sund mad, hvad nu det egentlig er efterhånden, og nu at træne for at se om jeg kan bedre min funktion via den vej. Vejrtrækningen taler jeg også endel om. Ting jeg ikke taler om her på bloggen indtil videre er begreper som sjælen og kærligheden. - nu har jeg introdusert ordene og måske skulde jeg tale lidt mer om det efterhånden. Den helende relation...til sig selv, til et andet menneske. Store ord som jeg synes jeg er lidt for lille til at tale om. Men vigtige for helbredet siger de som taler om denslags. Livsglæde, kan man have det når man er alvorligt syg?
Og hvordan går det egentlig med kampen om at få det bedre? Jeg ved helt ærligt ikke om mine kostholdsbestrebelser har nogen effekt. Det er ikke sådan at jeg kan mærke noget særligt om jeg spiser det ene eller det andet, ikke endnu i hvert fald. Så hvorfor blive ved, for det har jeg tænkt mig. Jeg er nødt til at vide at jeg har gjort hvad jeg kunde. Jeg er en patient i det moderne paradigme, der selv tager omsorg for mit helbred og forsøger at gøre noget. Fordi jeg er nødt til det. Det har ikke altid været sådan, langt i fra faktisk. I mange år kæmpede nedbrytende og opbyggende kræfter mod hinanden. Men nu er det ikke sådan og det er jeg glad for, for så har jeg ikke længere den evige konflikt med mig selv. Det kan godt være jeg ikke gør det rigtige, det kan endog være at det hele er udenfor rækkevidde med hensyn til selv at påvirke min sygdom, det ved jeg ærlig talt ikke, men jeg har det sådan at jeg er nødt til at gøre noget. I weekenden tager jeg på retreate med 10 gamle rebirthingvenner, hvor vi i en kærlig, tryg og intim atmosfære arbejder med vejrtrækningen og energiflow i kroppen. Det glæder jeg mig til!

onsdag den 20. februar 2008

Min lille dårlige samvittighed

Jeg har en lidt dårlig samvittighed over en lille svaghed jeg har: Chocolade, dejlig og efterhånden rigtignok den "sunde" mørke, som jeg nyder flere gange om ugen...Hvorfor den dårlige samvittighed? Ikke på grund af fettet for jeg holder mig indenfor de 15 g mettet fedt jeg godt må spise, men jeg har lagt mærke til at min krop reagerer lidt negativt på chocoladen selv om jeg elsker smagen. Det er ligsom det er en lidt for kraftig stimuli, ligsom en kop sterk kaffe hvis man ellers ikke er vandt til at drikke kaffe - mit nervesystem er meget let trigbart i forhold til stimuli, og jeg kan godt merke at chokoladen gir sådan en lille smule utilpashed- hvilket vil sige at jeg ikke bør spise den - vil overveje at give slip.....

mandag den 18. februar 2008

En tur i fitnesscenteret

Søndag formiddag: Første tur i fitnesscenteret på egen hånd. Jeg havde brugt vinterferien blandt andet til at aflægge nogle besøg i fitnesscenteret og sammen med fysioterapeuten fik jeg fastlagt et program som det skulde gå nogle dage inden jeg fik taget mig sammen til at gå ned og gennemføre på egen hånd. Det er et lidt hårdt program eftersom jeg af hver øvelse i hvert fald for benene skal gøre 10RM, RM betyder repetition maksimum, dvs når jeg har lavet 10 gentagelser skal muskelen være så tret at jeg ikke kan lave flere. Det skal jeg så gøre tre gange for hver øvelse, eller tre set som de kalder det i fitness-verden. Jeg har gået meget til fitness før, så det er ikke ukendt land. Men det var hårdt - og det kunde visst også ses - jeg fik flere opmuntrende smil..

Jeg har ikke trænet på den måde i rigtig lang tid - synes jeg har haft brug for at hvile - men der kommer selvfølgelig altid et punkt hvor hvile går hen og bliver, lad os sige for meget hvile, og man skal ha noget lidt udfordrende aktivitet (yang) for at kunde skabe energi og styrke. Så det er mit project i nærmeste tid, at komme i gang med træningen og justere den efter hvordan min krop reagerer. Tænker at styrketræne to gange om ugen, 2 gange er minimum for genoptræningseffekt. Og som nevnt før jeg har søgt information og råd hos en forsker på Århus Universitet, der forsker i træning og sclerose. Århusianerne er åbenbart godt fremme i skoen hvad scleroseforskning angår. Så det vil jeg rapportere om fremover, hvordan det går med træningen.

tirsdag den 12. februar 2008

tænk om

tænk om et er rigtigt at man kan påvirke MS via hvad man spiser? Hvis det var sådan vilde det være ret fantastisk - jeg kender ikke nogen der har gået i remission efter at ha haft et alvorligt og langvarigt forløb, men tænke sig til at den mulighed findes at det kunde ske! tror ikke jeg vil skrive noget mere i dette indlæg, men bare lade det stå for sig selv som en mulighed: at tænke sig til at det kunde ske at man kunde blive bedre, meget bedre!

mandag den 11. februar 2008

Helheden - ikke kun kosten

Jeg har valgt at fokusere ret kraftigt på kosten i lang tid og fortsætter med det fremover, måske jeg ikke vil læse så meget- skønt der er spændende bøger undervejs fra Amazon: The longevity diet, en bog om Calorie restriction og The Okinawa Diet, der omhandler kosten i Okinawa, Japan hvor gennemsnitsalderen og helbredet er ekseptionelt, samt en bog om helsefordelene ved levende føde. Ja og bogen om mad versus ernæring er også undervejs, den jeg omtalte for et par dage siden. Alt dette vil jeg vende tilbage til senere, med nogle boganmeldelser.


Men det jeg lige havde på hjertet i dag er at fortælle om andre elementer i mit selvunderstøttelsesproject som efterhånden er ved at blive noget af en livsstil. Nu når det virker som om jeg er blevet stabiliseret igen på den nye medisin er jeg ved at genoptage min træning, som hvis jeg kan tåle mosten vil bestå af 2 gange styrketræning, 1-2 gange pilates, 1 gang yoga og et par sykkel eller gåture per uge. Det er hvad jeg vil kalle aktiv genoptræning, og jeg håber at genvinde den form jeg havde inden jeg fik min nedtur for et år siden. Videre er det vejrtrækningen, som jeg arbejder med sammen med mit gode rebirthingnetverk. Min kontakt med nauren, via små ture i dyrehaven og ved vandet samt min have. Mine relationer med andre mennesker som jeg søger at forny og videreudvikle, og ikke mindst mine tanker og min oplevelse af mig selv og verden. Alt dette og også meget andet er for mig biter i det puslespill der går ud på at skabe de optimale rammer for at min krop og mit sin kan fungere optimalt, på trods af de lidt svære kort jeg har fået tildelt af livet.

lørdag den 9. februar 2008

Bacalao

Jeg er født i en lille by på vestkysten af Norge. Der findes mange egnsrætte der nok vil opfattes som eksotiske for de flæste danskere, blandt andet retten bacalao, der er importeret fra Portugal. Kristiansund havde nemlig livlig handel med portugiserne fra langt tilbage, der blev handlet med fisk, og i Kristiansund særlig med klipfisk som eksporteres fra området også i dag. (Klipfisk er saltet og tørret torsk) Fra portugiserne fik Kristiansund så retten bacalao, der efterhånden har bredt sig til hele landet, men jeg tror man spiser mest bacalao i Kristiansund. Bacalao laves ved at løgringer, klipfisk (blødlegges ca et døgn) og kartogfler i skiver lægges lagvis i en stor gryde og overhældes med en blanding af olivenolie (store mængder), tomatpure, hakkede tomater, pimiento, spansk pepper og hvidløg. Koger på svag varme, til retten er ferdig, ca 1-2 timer afhængig af kartoffeltypen. Må gerne stå en dag eller to, så smager det endnu bedre. En kraftig ret, som meget af den traditionelle norske spise beregnet på det arbejdende folk, og ikke på salatspisende kontorrotter - kalorierig og fed-men MS-kost korrekt da der kun er olivenolie. Smager fantastisk.

fredag den 8. februar 2008

Weekendavisen i dag - om mad

Har lige læst i weekendavisen i dag en artikkel med overskriften: Opskrift på Revolte, der tager udgangspunkt i forfatteren Michael Pollan og hans nye bog, In defense of food, hvor der bliver givet en rekke fornuftige kostråd i følge artikkelforfatteren, såsom at spise mindre, at spise naturligt, ikke industrimad og økologisk og mest planteføde, undgå discountmad, spis økologisk og vildt, hold måltider og lav mad fra bunden etc. , og primært er et oprør mod fastfood og industrimadkulturen og dens fatale konsekvenser for vores helbred. Bogen indeholder i følge artikkelforfatteren også en kritik af ernæringsvidenskaben og dens "usunde" overfokus på sundhed i forhold til maden. Og en opfordring til at inddrage nydelse og det sociale omkring maden, også den gode mad. I artikkelen er der også en noget forvirrende inddragen af detoxbevegelsen og deres åbenbare problemer i forhold til den pseudovidenskab de ser ud til at bedrive. Artikkelen kommer derfor til at fremstå som svag eftersom forfatteren istedet for at diskutere den mere egentlige ernæringsvidenskab bruger nogle billige points bla citater fra Ellen Hillingsø (who the fuck is that) som fundament for at støtte den sikkert udmerkede bog fra Michael Pollan, som jeg i øvrigt har tænkt mig at læse.
Og ja, at maden spiller en rolle som spirituelt verktøj, det har den gjort i årtusinder og det kan selvfølgelig angribes af mennesker der hevder at det at forfølge spirituelle mål i sig selv er tegn på mental svækkelse!
Så alt i alt en artikkel fuld af billige pointer hvad artikkelforfatteren angår, men jeg vil gerne læse bogen og se om der ikke er mere substans der!
Selv har jeg i alle fald så den helt rigtige mad på menuen de næste par dage hvis man skal følge Michael Pollans ideer:
Er i gang med at lave den traditionelle norsk/portugisiske spise bacalao...

torsdag den 7. februar 2008

Her og nu -hvad spiser jeg egentlig

Her er en opsummering af hvor jeg er lige nu, rent madmessigt - det er på ingen måde enden på rejsen. Nu jeg for alvor har taget fadt på det project der hedder mad i et halvt år, finder jeg hele tiden viden, ny information, nye indfaldsvinkler og ting jeg har lyst til at kikke på og prøve. Men lige for nu har jeg nået et sted hvor jeg vil forsøge at være et stykke tid uden at endre meget på tingene. Min mad ser omtrent sådan ud:
Morgen: Frugt, glutenfri grød eller knækkebrød, nødder, honning, i dag makrel i tomat.
Frokost: Bønner, fisk, grønsager, olie
Aften: Som frokost, fisk kun en gang om dagen maks. og ikke alle dage
Snacks: frugt, tørrede frugter, chocolade(mørk),nødder, riskiks.
Jeg har skåret indtaget af mettet fedt ned til max15 g per dag, tit meget mindre, kalorierne til max 1500 per dag og all mælk, gluten og næsten alt kød er væk fra min kost. Fremdeles en smule sukker men ikke meget. Fødevarene jeg reagerede på i IGG testen ligsom mandler og kikærter er også taget ud. Monitorerer mit indtag ved hjælp af cronometer og tager tilskud af vitaminer og fiskeolie som beskrevet for nogle dage siden.
Eksperimenter som jeg overvejer men ikke vil gennemføre lige nu:
Et rent råkostmåltid per dag, og eventuelt gå over til ren veganerkost, dvs stoppe med fisk.
Så efter min "slatne" periode rundt juletid er jeg tilbage på sporet og min kost er forenlig med hvad der efterhånden er kendt som MS-kost som tillader 15-20g mettet fedt per dag og tet på Best Bet Diet, med en undtagelse - jeg spiser bønner og linser der ikke er tillatt i BBD hvor man spiser mere kød.

onsdag den 6. februar 2008

Quorn

I CRON litteratur, som jeg tit refererer til, måske fordi deres spisning er så videnskabelig baseret, har jeg mange gange set referanse til en fødevare som jeg ikke kender, nemlig quorn, som fungerer som køderstatning og visstnok smager lidt som kylling. Quorn indeholder nesten ligså meget protein som kød og er fremstilt på basis af svampe. Dessuden indeholder det fibre og ikke mettet fedt ligsom kød. Nu har jeg lige set en annonce for quorn som åbenbart nylig er blevet lanseret i Danmark - ser det blandt andet føres i Irma, Superbrugsen og Super Kvickly. Så nu har jeg et project der hedder at købe og spise et af de mange quorn produkter. Se producentens hjemmeside: http://www.quorn.dk/CMSPage.aspx
Et spændende produkt som jeg glæder mig til at prøve!

tirsdag den 5. februar 2008

Raw food - levende føde

Endnu en mulighed til en diet, en livsstil ...talte med en kvinde i dag der havde været i USA på kurophold og lært at spise og tilberede raw food, som essentielt er rå grønsager og nødder, kerner. Hun har MS og synes at opholdet og det halve år hun har fulgt dette oplægget har givet hende en helt anden energi, dvs overkommet sclerosetrætheden og også bidraget til at fjærne andre symptomer, dog ikke endnu i hvert fald ført til nogen bedring af for eksempel gangfunktion. Ingen brød/melk/kød/fisk på denne kost og max 20% kogt mad. Forstår at raw food bevegelsen i USA er ret stor og velinformeret - vil gerne finde ud mere om denne type diet, som ikke er ukendt indenfor MS behandling (Evers Diet). Vender tilbage til dette tema igen og se nedenfor fra YouTube om samme tema.

Raw For Life Promo