fredag den 12. oktober 2007

At forsøge at få kontrol

Der er to erkendelser jeg forsøger at holde fast i vedrørende MS:
-Jeg har ikke gjort noget forkert, såsom at spise forkert mad, tænke forkerte tanker eller levet mit liv forkert og dermed er jeg uskyldig i forhold til min sygdom.
-Jeg kan ikke selv styre hvordan min sygdom udvikler sig.

Nu har jeg skrevet meget i det sidste om at kontrollere min mad og det er noget jeg kæmper med. Mener dog ikke jeg er en slags kontrolfreak der skal styre det hele ned til mindste detalje. Men lige nu er jeg lidt besat af dette med maden og at få kontrol over hvad jeg spiser istedet for at som det var en gang at mars-barene havde kontrol over mig. Jeg ved dog godt i forhold til MS at den lever sit eget liv, ikke uavhengig af hvad jeg gør, men for en stor del udenfor min kontrol. At jeg nu i tre uger har haft en luftvejsinfektion der tapper mig for kræfter og læger med mine symptomer som var de skakbrikker kan jeg ikke styre. I mine tidlige MS-dage kunde jeg ikke andet end at drikke rødvin og cognac om aftenen og ryge cigaretter og tænke angste tanker. Det er en stund siden jeg holdt op med det, og jeg er glad for at lære min krop at kænde på nye nivåer takket være at den ikke længere modtager særlig meget dop. Det eneste eksperiment jeg har tænkt mig at gøre i den retning er noget gress jeg har liggende i skabet som jeg har tænkt at forsøge at ryge ved lejlighed for at se om dets terapevtiske virkning kan være god. Jeg er dog lidt ambivalent i forhold til det eksperiment så foreløbig ligger det i skabet.
Når jeg siger det er vigtig at holde fast i at jeg ikke kan styre sygdommen mener jeg at jeg kan gøre mit bedste, men jeg er ikke herre over udfaldet. Det er vigtig at vide det, jeg har set de mest fantastiske mennesker måtte opgive efter at ha prøvet alt, og de mest uvidende få sit helbred restitueret så det er ikke kun indsatsen det kommer an på.
Jeg har kommet frem til efterhånden at jeg kan kun gøre mit bedste med den krop jeg har og udfaldet er i sidste ende udenfor min kontrol. I hvert fald indtil videre- Måske findes der nivåer af bevidsthed der alt kan heles. I så fald håber jeg en dag at komme derhen - hvis jeg gør skriver jeg en bog og får den udgivet over hele verden!

Ingen kommentarer: