fredag den 5. oktober 2007

MS Recovery Diet -nu har jeg læst bogen

Jeg har lige læst bogen jeg talte om i sidste uge af Ann Sawyer og Judith Bacharch, The MS Recovery Diet. Bogen indeholder et kapitel om MS, og ett om selve diæten. Det hele bygger på Swanks berømte bog, The Multiple Sclerosis Diet Book, hvor der anbefales at redusere indtaget af mettet fedt til max 15 g per dag, det vil sige at ta alle fede mejeriprodukter og fede kødprodukter inkludert alt rødt kød ud af sin kost, men ellers spise alt andet. Med udgangspunkt i denne dietten som ligner meget på den kost der anbefales på MS-hospitalerne i Danmark i dag, er denne videreudviklet blandt andet af Ashton Embry til hvad der kaldes The Best Bet Diet, og som man kan læse om på nettet: www.direct-ms.org/bestbet.html The MS Recovery Diet og The Best Bet Diet er identiske så vidt jeg kan se og der refereres også til BBD i bogen. En rigtig stor del af bogen er Anns og Judiths beretninger om hvordan de selv har været alvorlig syge af MS i mange år, og har blevet så meget bedre efter de begyndte på diæten at de har gået fra at lave ingenting til at leve et normalt aktivt liv, også på det fysiske plan. Der er også flere personlige berettelser, fem andre forteller også om deres restitution til godt helbred og fullt arbejde i nogle tilfelle. Kun en har ikke fået sin ms under kontrol med diæten hvilket angivelig skyldes at hun ikke klarer at holde sig til diæten i længere perioder. Hvad går denne diæten så ud på: jo som nævnt tidligere i tillæg til Swanks anbefaling om at minimalisere indtaget af mettet fedt og sørge for rigeligt med essentielle fedtstoffer, mener man at kunde opnå meget bedre resultater ved at indtil man er blevet symptomfri, og det kan alle blive i følge bogen, følger en meget restriktiv kost, helst kun magre proteiner som fisk, kylling og vildt samt grønsager. Individuelt må man så finde ud om man kan tåle frugt, nødder, og glutenfri kornslag(inkl. ikke egentlige korn) (boghvede, amaranth, quinoa, hirse og ris). Bælgfrugter (bønner, linser, peanuts), melkeprodukter, gluten (hvede, rug og byg), æg og gær er forbudt! Og sukker selvfølgelig. Havre regnes ikke som glutenholdig, og spelt indgår i mange af opskriftene, men anbefales ikke i første fase, da spelt indeholder noget gluten. Allergi/sensitivitetstest anbefales også for at kartlægge individuelle intoleranser. Den sidste del af bogen indeholder madopskrifter.

Det virker utroligt at alle skal kunde stoppe udviklingen af MS og endog reversere symptomerne ved at følge diæten samt nogle simple livstilsendringer: hvile og træning og den rigtige attitude, men det er hvad bogen lover, intet mindre!

En kritisk læser ligsom mig vil selvfølgelig straks sige at effekten der postuleres overhodet ikke er dokumenteret ved de enkelte rapporter og det er selvfølgelig rigtig. Der kan ligge en utrolig bias i at fortælle sådanne sucesshistorier eftersom der i realiteten kan være rigtig mange tilfælle der overhodet ikke vil reagere på diætbehandling.

Den interesserede læser kan jo bare prøve -det kan næppe være skadeligt for en kortere periode, selv om jeg mistænker ernæringseksperter vil sige at man ved restriktive diæter altid risikerer næringsbrist i hvert fald på længere sigt.

Ingen kommentarer: