Du er hvad du tænker, eller.... pas på med det.

Jeg har altid været klar over at vores virkelighedsopfattelse er helt eller delvis en illusion. Så gerne som man vil se igennem illusionerne ind til en sand virkelighed ser det ikke ud til at kunne lade sig gøre at transcendere den oplevede eller erkendte virkelighed og komme til sand indsigt i hvordan verden er konstrueret. Man mærker hele tiden sin bevidstheds grænse og irriterer sig over den, forsøger at flytte den. Jeg gik i flere år til en uddannelse indenfor åndedrætsterapi, et værktøj der kan bruges netop til at opløse nogle af de illusioner som vores hidtidige erfaringer har skabt, og som er blevet en del af det filter vi ser virkeligheden igennem og som kan blokere for en friere og mere åben tilgang til oplevelser og erkendelse. Jeg havde nogle gange svært ved at identificere mig med et miljø, der for mig fremstod som lidt for ivrig med at erstatte den gamle illusion med en ny, den spirituelt orienterede verdensanskuelse. Jeg skal så også straks sige at de værktøjer som jeg fik med fra mit forløb med åndedrætsterapi, og de processer jeg gik igennem har været en uvurderlig støtte og hjælp for mig i min egen udvikling. Men samtidig er spiritualiteten, som åndedrætsterapien også har stærk anknytning til,  en fælde hvad illusioner angår.
Måske er vores virkelighedsopfattelse altid illusorisk, måske er det alt hvad vores hjerne er i stand til, at konstruere modeller af virkeligheden der ser ud til at passe med hvad vi ser.

Forleden hørte jeg en tragisk historie om en mand, der troede stærkt på kraften i den åndelige verden og at den nok skulle beskytte ham når han valgte at udskrive sig fra hospitalet mod lægernes råd - manden havde brug for at være under observation efter en risikofyldt operation, og døde af komplikationer som sandsynligvis kunne være taget hånd om, havde han lyttet til lægernes fornuft. Den lægelige fornuft kan for mange spirituelt orienterede mennesker fremtræde som en suspekt materialistisk tilgang, tæt knyttet til økonomiske incitamenter og værdier der skal og bør udfordres. Denne tro kan blive så stærk at man vælger at frasige sig behandling der i yderste konsekvens kan være livreddende. Billedet kompliceres selvfølgelig af at det er ikke al behandling hos lægen der er hensigtsmæssig, og det er et faktum at lægerne arbejder sammen med en profitorienteret legemiddelindustri, der påvirker i retning af overdreven og nogle gange forkert brug af legemidler og for et spirituelt orienteret menneske kan sundhedsvæsenet komme til at fremstå som fandens allierede. 

Er det så noget der er absolut rigtig eller forkert eller er det hele en relativistisk konstruktion?
I tilfældet med manden der ikke ville lytte til lægens råd, kan man jo se at det ville have været bedre og fornuftig af ham at følge de lægelige anvisninger, men man kan helt sikkert også finde eksempler på det modsatte hvis det er hvad man vil bevise. Så visse valg er mere hensigtsmæssige i en given situation end andre, det er klart, og i de fleste tilfælde ved vi hvad vi skal gøre, hvad der er den rigtige handling, det rigtige at sige, ud fra nogle værdier og viden vi har tilegnet os. Det svære er der hvor vi møder vores begrænsning, eller der hvor vores tænkning er så påvirket af stereotyper i kulturen og bundet af vores individuelle erfaring, at vi ikke kan se at det vi nu står overfor kræver nye tænkemåder, nye løsninger, nye handlinger.

Selv blev jeg under mine ganske indledende filosofi studier ved teologisk fakultet fascineret at den tyske fænomenolog Martin Heidegger, der postulerer åbenhed overfor verden og de mange fortolkningsmuligheder af virkeligheden der til enhver tid foreligger som en frugtbar vej - at sige nej til vores behov for at mærke tryghed i tilværelsen ved at låse os fast på en bestemt fortolkning af verden. Prisen for denne tryghed er lukketheden der fører til den afstumpede virkelighedsopfattelse.
Inspireret af Heideggers tanke om de mange mulige fortolkninger kan vi finde anskuelsesforme som måske kan hjælpe os til at se det der ikke umiddelbart er tilgængelig for øjet når vi kun fokuserer på det vi kender i forvejen, og i heldigt fald få øje på lige de faktorer der er vigtige, når vi prøver at tage det rette valg, foretage den rigtige vurdering af en situation.