onsdag den 30. januar 2008

Mere om kosttilskud/vitaminer

Jeg var hos frisøren i dag og jeg klager lidt over at mit hår er blevet meget tyndere, hvilket han er enig i. Han anbefalede mig at tage et B-vitaminpreparat der kaldes Folligro og er udviklet for at bruges ved hårproblemer. 1 tablet indeholder: Bukkehornsfrøekstrakt, Calcium Pantothenate 10 mg.Nicotinamide 10 mg.Vitamin B6 2.0 mg.Vitamin B2 1.575 mg.Folinsyre 95 mcg, altså et B-vitaminpreparat med et naturmiddel, som jeg nu har bestilt, det er i modsetning til almindelige B-vitaminpreparater ret dyrt, hvorhvidt det har en bedre effekt på håret kan sikkert bestrides, men nu prøver jeg det.
Jeg har også fundet ud at min kost indeholder for lidt zink så i samme omgang bestiller jeg også det. Har fundet et kombinationspreparat fra Solgar der indeholder calcium, magnesium og zink i et fornuftigt forhold så nu køber jeg det. Nu er jeg ved at komme op på en anselig mengde vitaminer og mineraler, men nu tror jeg også det stopper her.

Min liste ser sådan ud:
Sterke D-vitamin tabletter 1-2 per dag
B-kompleks med bukkehornsfrø: 1 per dag
Calcium/magnesium/zinc: 2 per dag
B12: 1/4 tablett per dag
Selen- E, en ca andenhver dag
Fiskeolje (Eskimo-3) 5 per dag

Jeg har lige været inde på scleroseforeningens hjemmeside og kan se at det jeg selv har fundet ud af gennem at analysere min kostsammensætning og læse litteratur på området er meget tet på det deres kostkonsulent Gunda Jensen har kommet frem til i sin anbefalning: http://www.scleroseforeningen.dk/Forskning%20og%20behandling/V%C3%A6rd%20at%20vide%20om%20sclerose/Kost%20og%20sclerose.aspx

mandag den 28. januar 2008

Mere om træning

Hvordan og hvor meget skal man træne hvis man har MS? Hvor meget træning kan man tåle? Er det godt at træne overhovedet i forhold til sygdommen? Der er mange spørgsmål omkring MS og træning og der er svært at finde klare svar. Selv har jeg fluktueret mellem ytterpunkterne at træne hver dag og overhovedet ikke træne. Nu her til foråret er min plan at begynde at træne igen efter en lang periode hvor jeg ikke har bedrevet nogen fysisk aktivitet som kan kalles træning i den forstand at man udfordrer enten styrke eller kondition på et nivå der fører til øgt styrke, bedret kondition og/eller bedret neuromuskulær funktion. Dog har jeg lavet andre ting der også er med til at holde disse ting ved lige: jeg har dyrket yoga og arbejdet med vejrtrækningsøvelser, hvilket i følge min bedste overbevisning er med til at bedre tilstanden i vevene gennem forøget blodgennemstrømning og oksygentilførsel, og dermed bidrage til en optimal sundhedstilstand i alt vev inkluderet nerver og muskulatur.
Men nu har jeg tænkt at igen forsøge mig med regelret styrketræning for at se om jeg kan påvirke funktionen i mine ben i positiv retning. Jeg har været i kontakt med institut for idræt ved århus universitet og har fået nogle anbefalinger og litteraturhenvisninger derfra. Ligsom med kosten er det det samme med træning, man VED meget lidt om hvad der er godt ved MS. Man TROR måske at træning kan bedre funktionen men man ved ikke rigtig noget. Den anbefaling jeg har fået fra Århus er i hvert fald at træne benene godt og grundigt, 5-6 øvelser og tre set af hver, 2-3 gange om ugen, -det vil jeg gå i gang med når jeg har fået en tid hos fysioterapevten og fundet ud af hvor jeg vil træne .

søndag den 27. januar 2008

Mer end 2000 børn dør hver dag

i Afrika på grund af sult. Der er en kontrast mellem at være optaget af sit eget velbefindende på mikronivå og hvad der sker i den store verden:
Jeg tager detaljerne i min eget indtag af mad meget alvorlig i håb om at kunde opnå noget bedring fra den grusomme sygdom MS. Og jeg synes da også det er rigtigt at gøre alt der står i min magt for at påvirke mit helbred i en bedre retning. Det vil jeg fortsætte med uden at føle mig altfor selvoptaget.
Men at kun fokusere på sig selv uden at tage et større ansvar virker forkert. Og vi ved godt det med børnene i Afrika, vi har læst og hørt om det i fjernsynet i 40 år uden at gøre noget særligt ved det, så vi behøver ikke nogen TV aktion for at minde os på det. Men hvad skal der til for at ryste os ud af vores selvoptagethed og ta et ansvar for den verden vi lever i, et personligt ansvar? Jeg gav 150 kroner i går, men måske burde jeg ha givet 150,000?
Nytter det noget at give? Vi ved jo at det meste af pengene går tabt undervejs, til fede lønninger, rejser, korruption, håbløse projecter. Hvordan kan man give på en måde så man ved at det nytter noget? For eksempel ved at man får at vide helt konkret hvad pengene bruges til. Jeg har for eksempel et plan-barn og jeg har rimelig tillid til at de penge jeg giver kommer barnet og hans familie til gode på en meget direkte måde. Ligeledes kan man som noget nyt gennem mange organisationer give en mere håndfast støtte, ligsom nogle gede - det er dog ofte ikke sikkert at de penge man giver ikke går ind i det store budget som den pågældende organisation har og dermed bliver "væk", selv om de selvfølgelig på en eller anden måde kommer hjælpearbejdet til gode. Hvis man vil gi noget konkret kan man for eksempel gennem Adra købe et hus til en flygtningefamilie i det krigshærgede Congo: http://www.adra.dk/Default.aspx?ID=2463
og få et billede af huset og familien der har fået det, endog en plaket med sit navn på udenpå huset! Det er i hvert fald et konkret project.
Nå, men jeg håber at i der læser min blog og har store udfordringer i jeres eget liv også alligevel har overskud til at skænke Afrika mere end en tanke.

lørdag den 26. januar 2008

For tyk eller for tynd?

Har MSere en tendens til at have enten nogle kilo for meget eller for lidt?Det mistænker jeg ud fra observation af adskillige kvindelige MSere. Synes der er ekstra mange der enten er meget tynde eller har nogle kilo for meget. Det virker også logisk at det er sådan. Nogle har selvfølgelig problemer med at synke og spise og måske har nogle en dårlig appetitt. Den lave fysiske aktivitet der er en følge af sygdommen gør selvfølgelig at man på den anden side nemt kan komme til at tage på. Det har jeg selv fået mærke efter at MSen begynte at bide lidt mer. Nu kemper jeg for at få vægten ned igen og det er rigtig svært, eftersom jeg ikke kan træne dem væk på løbebåndet, ej heller kan jeg særlig godt tåle at få for lidt mad, bliver nemt utilpas hvis jeg ikke får rigeligt at spise, så det butter lidt imod. Men jeg ved at min bevægelighed og min energi plejer at være merkbart bedre når jeg har lidt mindre sul på kroppen, så jeg kæmper videre. 1200 kcal om dagen er et absolut minimum hvis jeg ikke skal føle mig rigtig utilpas og 1500 er maks hvis jeg vil tabe mig, så jeg vil forsøge at holde mig i den sone igen, ligsom i efteråret hvor jeg tabte tre kilo på den måde på lidt over to måneder. Målet er at tabe fem kilo af min nuværende vægt. Det skulde jeg kunde klare på fire måneder forutsat at viljestyrken holder til det...

fredag den 25. januar 2008

Pau D'arco te

Har lige fået en ration pau d'arco te af en venninde-. Ann Boroch anbefaler pau d'arco i sin bog Healing Multiple Sclerosis som mildt middel mod candida, og jeg vil drikke lidt af den hver dag fremover. Kan godt lige roibush te og pau d'arco som kommer fra indiansk folkemedisin, og er et slags universalmiddel der smager ligsom roibush. Ann Boroch anbefaler det fordi hun mener at de flæste sclerosepatienter lider af candida og pao d'arco skal have svampedræbende egenskaber. Den teori er jo noget kontroversiell for at sige det mildt, men jeg vil nu i alle fald drikke min pau d'arco et stykke tid.

torsdag den 24. januar 2008

Økologisk laks og vild laks

Har været noget ambivalent til at spise laks, som iøvrigt er min favoritfisk rent smagsmessig, da man hører så meget dårlig om den ernæringsmessige kvalitet af opdrætslaks, både med hensyn på indholdet af antibiotikarester (selv om der er grænseverdier for dette der ikke må overskrides) og at fedtsyresammensetningen er langt mindre gunstig, bla hevdes opdretlaksen at indeholde langt mindre omega-3, og onde tunger hevder dette er slet ikke sund spise på grund af antibiotika, kunstigt foder og forurening i opdrættene. Men lige i øieblikket er det tilgang på både vild laks(Stillehavet) og økologisk opdretslaks på det danske marked, både i min yndlingsbutik Irma og hos Aarstiderne kan man i øieblikket få både økolaks fra Norge og Stillehavslaks -så jeg hamstrer og putter i fryseren.

onsdag den 23. januar 2008

Motionsplaner

Siden min MS deroute startede i februar har jeg næsten ikke motioneret, og i tilfælde kun på "gammelkonehold": bassengtræning i Skodsborg, pilates skånehold og let yoga. Nu synes jeg mine symptomer er blevet så stabile at jeg har tillid til at jeg kan træne lidt hårdere uden at det fører til symptominstabilitet. Efter et halvt år på Tysabri er det som om det begynder at hjælpe -lidt. Så det er mit project her de nærmeste uger at se om jeg kan øge min energi og mit funktionsnivå, særlig i benene ved træning. Syklede en tur i lørdags, 8 km i roligt tempo. Synes det var et godt tegn at det gik bedre efterhånden som turen skred frem, og har talt med min reformerinstruktør/fys om at genoptage træningen på reformeren. Reformer er et spesielt styrketræningsredskab som de har i nogle motionscentere, med fjæderbelastning, man træner vanligvis ikke med så tung belastning som når man træner med vægte.

Har også kontaktet Århus Universitet da jeg ser at de forsker på sclerose og styrketræning i håb om at få noget konkret at vide om hvad der er den bedste form for træning for at bedre gangfunktionen.

Måske kan jeg også komme ned i kajak klubben igen til sommer, sidst år gik det ikke så godt med det, jeg var ellers så stolt af at have klaret alle prøverne året inden og fået tilladelse til at ro alene i kajakken.

Så jeg ser frem til et mere fysisk aktivt forår!

tirsdag den 22. januar 2008

Tilbage på sporet

Er efterhånden ved at være tilbage der hvor jeg vil vedrørende min kost. Det kræver fokus og viljestyrke, men nu ser det sådan ud: Indtager kornprodukter UDEN gluten, væsentlig om morgenen, frugt, grønsager, kød (kylling)-minimalt, fisk, soyaprodukter og bønner/linser, nødder og kerner/frø, minimale sukkermængder, næsten alt økologisk og ingen industrimad. "Føles" som om det er nu rigtige. Kalorierne forsøger jeg at præsse ned på under 1500 om dagen igen.

Tilskud kun af de ting jeg ikke får nok af i min kost:
Omega-3, kalsium, selen og E-vitamin, D-vitamin samt B12.

Så nu er det bare om at klare at være vedholdende og blive ved i lang tid, skal nok brette om de udfordringer der er forbundet med det!

mandag den 21. januar 2008

vitamin B-12

Jeg kunde ikke umiddelbart finde det rigtige B-12 preparat i helsekosten som ellers er velassorteret, men så kom jeg i tanke om at min gamle helsekost plejede af og til at have en del ting "under bordet", dvs ting der ikke er helt tillatt at sælge i Danmark, men som alligevel kan fås hvis man er fast kunde. Nå, men det var så gevinst, vitamin B12 tabletter 1 mg til opløsning og absorption fra mundhulen - der kan være absorptionsproblemer for B-12 preparater fra tarmen.
Så er der i hvert fald rigeligt, anbefalet daglig indtag er fra 1-2 mikrogram. Preparatet heter B-12 active fra PhytoPharmacia. Hvis man ikke kan finde det, kan man jo importere selv til eget brug.

På billedet: dagens B-12 fattige frokost, blandede grønsager i tomatsauce, mung dal bønner, salat med avocado og romaine



Og kaloriene, totalt 1370 for hele dagen i følge det fantastiske CRONO-meter og alle vitaminer og mineraler i tilstrækkelig mængde, kun 8 g mettet fedt og 2 g omega-3 fra kosten - perfekt!

lørdag den 19. januar 2008

Hvilke kosttilskud skal man tage

Generelt er jeg ikke tilhænger af at overdosere vitaminer og mineraler og i det hele taget at tage massevis af kosttilskud. Jeg heller til den opfatning at en varieret sund kost er det bedste og da behøver man ikke så meget tilskud.
Som nevnt nogen gange bruger jeg i perioder CRONO-meter til at monitorere mit indtag af næring, både antal kalorier og mengden af makro- og mikronæringsstoffer kan aflæses på daglig basis når man plotter alt man spiser ind i CRONO-meter (gratis dowload fra internettet).
Jeg er allerede klar over at jeg får for lidt calcium og vitamin D og tager tilskud af disse, samt omega-3. Jeg ser også at der er en konsistent tendens til at jeg får for lidt E-vitamin og selen, så i dag har jeg købt et tilskud fra Solaray der indeholder begge disse. Vitamin B-12 er der også for lidt af i min kost, så det vil jeg kikke på. Der findes B-12 tabletter til at lægge under tungen i USA, men ikke her hjemme. Man kan få indsprøjtninger, men det er jo lidt mere besværligt. Jeg vil undersøge mere om vitamin B-12 og vænde tilbage med mere info senere.

fredag den 18. januar 2008

Mere om D-vitamin

Jeg skrev for et par dage siden her på bloggen at jeg havde fået en D-vitamin verdi på 59, som jo er en normal verdi, men i den lave ende. For at booste denne ytterligere har jeg bestemt mig for følgende: At tage to D-vitamintabletter om dagen i stedet for en, det vil sige 2800IE istedet for 1400 IE, samt at gå i solarie en gang i blandt, en gang måske hver anden uge. Vil egentlig anbefale at tage en blodprøve inden man begynder på tilskud, nu ved jeg jo ikke hvad min verdi vilde være uden, men meget sandsynlig under normalverdien.
Mange med MS undgår jo solen af naturlige årsage. Selv sidder jeg om sommeren nogle gange uden solkrem i kortere tid, da jeg hurtigt bliver træt af varmen synes jeg det er en bedre løsning end at bruge solkrem og være i solen i længere tid for at opnå den positive effekt af solens stråler.

torsdag den 17. januar 2008

Og idag har jeg....

Fokuserer på at holde mig til de "rigtige" fødevarer i første omgang, hvilket i sig selv er en drastisk afvigelse fra den almindelige danske kost som jo hovedsaglig er baseret på korn (hvede/rug) og mælkeprodukter, samt kød og frugt og grønsager.
Min plan ser omtrent sådan ud:
Morgenmad: Grød baseret på glutenfri kornslag; ris, quinoa, hirse, boghvede, samt lidt nødder/kerner, evt. frugt
Frokost: Fisk/kylling samt grønsager
Aftensmad: Bønner/ris el andet tilsvarende, lidt grønsager
Mellemmåltid: Frugt, samt i øieblikket vesentlige mængder mørk chokolade.
Ingen melk - brød - ost - rødt kød.
Langsomt forsøger jeg igen også at skære ned på kalorierne - I dag er jeg oppe på 1640 kcal, så det er ikke ligefrem nogen slankekur, dog heller ikke noget der vil føre til vægtøgning. På grund af indtag af 75 g dejlig chokolade kommer jeg op på 18 g mettet fedt. Uden chokoladen vilde jeg være nede på 1250 kalorier hvilket vilde være mere passende det ekstra spæklag fra juletidens forlystelser taget i betragtning. Har for tiden en meget stor appetit der er noget ukontrollabel.

tirsdag den 15. januar 2008

Glutenfri kost

Jeg fortalte for to dage siden om resultatet af fødevareintoleransetesten og min intention om at følge rådene om at undgå hovedsaglig gluten, melk og æg. Problemet er at jeg lige nu har meget lyst til brød og kager. Så i dag tog jeg ind til Naturbageriet på Frederiksborggade for at prøve noget fra deres relativt store udvalg af glutenfri bagervarer, der heller ikke indeholder melk eller æg og kom afsted med et stort stykke gulerodskage og et stykke banankage bagt på rismel (ikke så godt for kalorierne..) To slags hirseboller, samt et lille brød bagt på amaranth og brune ris. Det smager lidt anderledes end hvedebrød men lækkert alligevel, kagerne smagte rigtig godt og det lille amarantbrød kan sagtens dække min intense lyst til brød, Og så er det økologisk det hele. Se http://www.naturbageriet.dk/#

mandag den 14. januar 2008

D-vitamin testresultat.

Jeg har i dag fået resultatet af min D-vitamin prøve, der blev taget lige inden jul. Dessverre fik jeg ikke taget nogen prøve inden jeg begynte at tage tilskud på 1400 IE om dagen tidligere i efteråret. I øvrigt dyrkede jeg også solbadning i Grækendland sidst i oktober, så der er grund til at antage at mit D-vitaminnivå i år ligger endel over hvad det har været tidligere. Blodprøven viste 59 nmol/l, og det er en OK verdi, eftersom normalverdien regnes som >50 nmol/l, så jeg ligger lige lidt over minimumsverdien, og vil absolut fortsætte med det daglige tilskud. Det påstås af nogle at for at beskytte mod sygdomsaktivitet bør vitaminD verdien ligge på rundt 100, men dette virker meget usikkert.
Uden tilskud og soling er det i alle fald sandsynlig at jeg vilde ligge for lavt, ligsom forskningen jo viser at D-vitamin mangel er ret vanlig på våre breddegrader.

lørdag den 12. januar 2008

IgG test, antistoffer mod fødevarer

Som jeg tidligere har nevnt har jeg planlagt og nu gennemført en test for antistoffer mod bestanddeler i et bredt udvalg af fødevarer, ialt ca 300 indgår i ImuPros protokol som er den jeg har taget. Der findes flere tests på markedet, og jeg fik høre om denne gennem en svensk venninde, så jeg har købt testen i Sverige.
Se http://www.imupro.de/website/root/index.php?page_id=49 for mere information. Det er relativt dyrt at gennemføre testen og den dækkes ikke af det offentlige helsevesen. Verdien af denne type test er meget omdiskuterert i fagmiljøer, men anbefales blandt andet som en del af the best bet diet, http://www.direct-ms.org/bestbet.html
I mit tilfælde var der antistoffer mod glutenholdige fødevarer, melkeprodukter, æg samt et par enkelte fødevarer fra andre grupper, ligsom chili, mandler og kikærter. Jeg har tænkt at tage væk de fødevarer jeg reagerer på i testen fra min diet et stykke tid, hvor længe afhænger af hvor kraftig reaktion der er på de enkelte madvarer. Dermed kommer min mad til at ligne meget på the best bet diet med et undtag, jeg vil fortsætte med at spise linser og bønner som jeg jo heller ikke reagerer på i testen, med undtag af kikærter, dvs ingen hummus eller kikærtesalad.
Ellers er prinsippet at rotere fødevarene, dvs at en bestemt madvare ikke indtages oftere end hver 4.dag. Det har jeg ikke tænkt at følge slavisk men vil søge at skifte mellem ulige kornslag som ris, quinoa, hirse og boghvede samt ulige typer bønner og linser. Skriver mer om hvordan det går efterhvert.

fredag den 11. januar 2008

Tilbage fra ferie

Kom hjem fra Thailand i går morges. Det er første gang jeg rejser til troperne vinterstid. Og jeg håber ikke det bliver sidste gang, for det var utrolig dejlig. Det var ikke så svært at tilpasse sig varmen som jeg havde frygtet. Og dejlig at solen skinnede fra morgen til aften. Så at jeg ikke egner mig spesielt godt til kulde og vinter er hermed bekræftet. Selvfølgelig er det lidt for varmt der nede i forhold til min helbredsmessige konstitution men så længe jeg kun skulde slappe af det meste af tiden var ikke det noget problem. Så det gør jeg gerne igen en anden gang.

Og maden, ja den thailandske mad smager er jo dejlig og det føles også som om den er god for kroppen, fordøjelsen fungerer i hvert fald godt med alle de tropiske frugter, ris og diverse retter med kød, fisk og skaldyr, ofte sammenkogt eller lynstægt med grønsager og krydderier.

Før ferien indrømmet jeg at her på bloggen at mine spisevaner var skredet lidt i forhold til mine intentioner, og at jeg nu her i det nye år vilde tage fat igen. Jeg har fundet ud at hvis jeg vil styre hvad jeg spiser og hvor meget er mad-dagbogen et uundværligt værktøj. Jeg bruger det amerikanske CR
ON-ometer som jeg har omtalt tidligere hvor jeg indfører alt hvad jeg spiser og mængden. Og vil gå i gang i morgen....